Europarådets udenrigsministre har vedtaget en ny politisk erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til migration. Erklæringen blev vedtaget ved konsensus blandt alle 46 medlemslande på et ministermøde i Chișinău i Moldova den 14. og 15. maj.
Den nye erklæring understreger og præciserer medlemslandenes syn på konventionssystemet, særligt i den udfordrende kontekst som migration udgør. Generalsekretær for Europarådet Alain Berset glæder sig over, at man på tværs af de europæiske lande har kunnet nå frem til en fælles position.
»This declaration is a very strong – and very welcome – signal of firm support for the European Convention on Human Rights, and the Court in Strasbourg, among all 46 of our member states«, siger Alain Berset.
Han fremhæver, at det er lykkedes at samle lande med vidt forskellige synspunkter og erfaringer om en fælles linje.
»Crucially, we have been able to bring together countries across Europe, with different views and experiences, to agree a common position on how the system should work best, notably in the challenging context of migration. Looking ahead, this will help to guide our own work as well as that of national authorities and domestic courts«, siger Alain Berset.
Erklæringen understreger konventionssystemets centrale rolle i at sikre demokratisk sikkerhed og fred på det europæiske kontinent og bekræfter medlemslandenes vedvarende støtte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols uafhængighed. Teksten slår samtidig fast, at det er staterne, der har det primære ansvar for at implementere konventionen, mens domstolen i Strasbourg i sidste ende skal fungere som en sikkerhedsforanstaltning, hvis borgernes rettigheder ikke sikres på nationalt plan.
På migrationsområdet anerkender erklæringen, at flere af Europarådets medlemslande står over for betydelige og komplekse udfordringer, og at manglende håndtering af disse kan svække den offentlige tillid til systemet. Samtidig understreges det, at staterne har en ubestridelig suveræn ret til at kontrollere udlændinges indrejse og ophold, og at det både er en forpligtelse og en nødvendighed at beskytte grænserne i overensstemmelse med konventionen.
Konkrete afsnit i erklæringen omhandler de beskyttelser, der er garanteret under artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling samt artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv. Erklæringen behandler desuden udfordringer som fjendtlige aktørers instrumentalisering af migration, masseankomster og passende beslutningsprocesser. Også nye tilgange som såkaldte »return hubs«, der har til formål at imødegå og potentielt afskrække irregulær migration, indgår i teksten.
Et afsluttende afsnit fremhæver betydningen af at opretholde en åben, informeret og konstruktiv dialog inden for systemet og af at kommunikere på en måde, der styrker den offentlige tillid til konventionens rammeværk.
Forhandlingerne, der ledte op til den nu vedtagne erklæring, blev indledt på en uformel ministerkonference i Europarådets hovedkvarter i Strasbourg i december sidste år på initiativ af generalsekretær Alain Berset.
