Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, hilser det velkomment, at Venstre nu også støtter et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, hvor det danske drikkevand indvindes. Med opbakningen fra Venstres formand Troels Lund Poulsen er der nu et parlamentarisk flertal i Folketinget for forslaget, der ifølge DANVA kan blive afgørende for fremtidens drikkevandskvalitet.
Hos DANVA peger administrerende direktør Carl-Emil Larsen på, at den hidtidige tilgang ikke har leveret de nødvendige resultater.
»Det er godt, at Venstre nu også går ind for et nationalt sprøjteforbud, hvor vandselskabernes grundvand dannes. Det giver os begrundet håb om endelig at få sikret os rent drikkevand i fremtiden. For vi kommer ingen vegne med den nuværende frivillige tilgang, der har bevæget sig i sneglefart i knap 30 år. Tal fra Miljøministeriet viser krystalklart, at den eneste rigtige og samfundsøkonomisk billigste løsning er et nationalt sprøjteforbud. Med Venstres opbakning håber vi, sprøjteforbuddet endelig kan blive skrevet ind i et regeringsgrundlag, uanset hvilken regering, vi får«, siger Carl-Emil Larsen.
Han understreger, at den frivillige beskyttelse stadig har sin berettigelse uden for de mest sårbare områder.
»Man skal naturligvis stadig kunne vælge den frivillige grundvandsbeskyttelse uden for de sårbare grundvandsdannende områder f.eks. i relation til den grønne trepart. Men inde i områderne skal vi have fremtidssikret produktionen af vores drikkevand med et nationalt sprøjteforbud«, siger Carl-Emil Larsen.
Venstres støtte til forslaget ligger på linje med et bredt folkeligt ønske. Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke mener 91 procent af danskerne, at drikkevandet skal beskyttes med sprøjteforbud, og opbakningen går på tværs af partifarverne.
Tal fra GEUS viser, at over halvdelen af alle drikkevandsboringer er forurenet med miljøfarlige stoffer, mens det unge, øvre grundvand i rodzonen under markfladen har en langt højere påvirkning. Vandselskaberne skal opfylde myndighedernes krav til rent drikkevand, inden det sendes ud til husholdninger, sygehuse og virksomheder, men opgaven bliver stadig vanskeligere.
»Men når grundvandet bliver stadig mere forurenet af pesticider, nitrat og kemikalier, er det vanskeligt at blive ved med at kunne levere rent drikkevand«, siger Carl-Emil Larsen.
Problemet er ikke abstrakt. Ifølge en hvidbog fra HOFOR kan hovedstadsområdet i 2040 komme til at mangle drikkevand svarende til hele Odense Kommunes årlige forbrug. Også andre dele af landet er udfordret. I Aalborg kan nitratproblemer fra gylle og gødning føre til højere vandtakster på grund af store udgifter til rensning.
For at illustrere vandselskabernes vanskelige situation griber Carl-Emil Larsen til en sammenligning fra fødevareindustrien.
»Vandselskaberne har desværre ikke kontrol over kvaliteten af det lager af grundvand, hvorfra produktionen af drikkevand kommer fra, fordi det ikke er beskyttet mod brug af pesticider, kemikalier og nitrat«, siger Carl-Emil Larsen.
Han uddyber pointen ved at trække en parallel til mejeridriften.
»Et økologisk mejeri skal jo kunne dokumentere, at køerne har spist sprøjtefrit foder. Ellers kan man komme på bagkant med både produktion og krav fra myndighederne«, siger Carl-Emil Larsen.
»Indføres der et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, så kan vandselskaberne komme på forkant med at sikre deres produktion af drikkevand. Mejerierne har heldigvis fuld kontrol over mælken. Vandselskaberne skal også sikres kontrol over deres produktion fra lager til levering af rent drikkevand«, siger Carl-Emil Larsen.
DANVA mener desuden, at vandkunderne ikke skal stå alene med regningen for de meromkostninger, som grundvandsbeskyttelse og rensning af drikkevand vil medføre. Finansieringen bør ifølge brancheorganisationen ud fra en årsagsbetragtning hovedsageligt ligge hos staten og landbruget.
Brancheorganisationen ønsker desuden, at et nationalt sprøjteforbud suppleres af forbud mod udlægning af jord og spildevandsslam i de sårbare grundvandsdannende områder. Samtidig skal der sættes ind over for andre trusler mod grundvandskvaliteten, herunder punktkildeforureninger, herbicider fra maling og træbeskyttelse, udfasning af PFAS-stoffer og anvendelse af problematiske byggematerialer.
