Husstande, der bliver ramt af stormfloder, betaler langt mere af egen lomme end hidtil antaget, og næsten fire ud af ti boligejere oplever fysiske eller psykiske følgevirkninger. Det viser en ny analyse fra DTU, der sætter tal på de menneskelige og økonomiske konsekvenser af kystoversvømmelser i Danmark.
Undersøgelsen, der bygger på besvarelser fra omkring 18.400 personer, dokumenterer, at oversvømmelser fra havet rammer beboerne langt hårdere, end de offentlige erstatningsordninger umiddelbart afspejler. Spørgeskemaerne blev sendt ud i foråret 2025 til husstande beliggende højst én kilometer fra kysten langs de strækninger, der blev ramt af stormfloderne i oktober og december 2023.
Ph.d.-studerende på DTU Emma Houmøller Veng, der står bag undersøgelsen, har gennem arbejdet fået indblik i, hvor voldsomt mange beboere har oplevet katastroferne.
»Vi har hørt mange beretninger fra ofre fra oversvømmelser om, hvor skræmmende det var at opleve vandet trænge ind i deres huse. Vores undersøgelse bekræfter, hvor massivt mange bliver ramt, og at mange oplever langvarige følgevirkninger af stormfloder i Danmark«, siger Emma Houmøller Veng.
Ud af de adspurgte har 1.024 personer oplevet vand i deres nuværende eller tidligere bolig eller fritidshus. Selv om den statslige stormflodsordning i gennemsnit udbetaler omkring 320.000 kroner i erstatning for helårsboliger og lidt mindre for fritidsboliger, viser undersøgelsen, at husstandene selv må betale betragtelige beløb oveni. Egenbetalingen lyder i gennemsnit på omkring 120.000 kroner for helårsboliger og omkring 150.000 kroner for fritidsboliger.
Rapporten dokumenterer dermed, at en væsentlig del af de økonomiske konsekvenser ved oversvømmelser ikke dækkes af den statslige ordning, men bæres direkte af de berørte borgere.
Oven i den økonomiske byrde kommer en stor arbejdsmæssig belastning. I gennemsnit har husholdninger brugt 293 timer på opgaver relateret til en oversvømmelse, hvilket svarer til omkring to måneders normal arbejdstid for helårsboliger og cirka en måned for fritidsboliger. Tiden går blandt andet med oprydning, genopretning af boligen og håndtering af forsikrings- og erstatningssager.
Også på det mentale plan sætter oplevelserne dybe spor. Blandt dem, der har haft vand i deres helårs- eller fritidsbolig, har næsten 40 procent oplevet en eller flere følgevirkninger, herunder koncentrationsbesvær, søvnløshed, stress, nedtrykthed, træthed samt mindre energi til arbejde og familieliv.
Mange forsøger at ruste sig mod fremtidige hændelser. Omkring 75 procent af de husstande, der har haft vand i deres bolig, har gjort en indsats for at mindske risikoen for nye oversvømmelser. Samtidig peger resultaterne dog på, at mange oplever begrænsede muligheder for reelt at reducere risikoen på egen hånd, hvilket bidrager til en vedvarende utryghed.
Resultaterne indgår i en hovedrapport til CIP Foundation, en almennyttig forening, der arbejder for at udpege områder, hvor strukturelle projekter kan understøtte nødvendige samfundsændringer. Rapporten understreger, at oversvømmelser ikke alene er et teknisk og økonomisk problem, men også et markant menneskeligt problem, der bør indgå tydeligere i vurderinger af behovet for fremtidig kystsikring og klimatilpasning i Danmark.
