Fredericia. Det var Det Konservative Folkepartis Kirsten Hasing Nielsen, der først trak i nødbremsen, da forvaltningen indstillede en plan om at bruge 2,2 mio. kr. fra puljen til familieområdet på blandt andet en teamleder og tre faglige koordinatorer. DF’s Sune Nørgaard Jakobsen bakkede efterfølgende op. Sagen skal nu behandles i byrådet.
Det er første gang, Kirsten Hasing Nielsen tager standsningsretten i brug. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at den hører hjemme netop her.
»Jeg har aldrig brugt standsningsretten før, men jeg vælger at gøre det nu, fordi jeg synes, den her sag har så principiel betydning. Familieafdelingen har så stor principiel karakter, at hele byrådet bør involvere sig, når vi skal træffe så store beslutninger,« siger Kirsten Hasing Nielsen.
Punkt 6 på dagsordenen i Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget handlede om, hvordan de resterende 6,2 mio. kr. i puljen til indfasning af ny tilgang på familieområdet skulle bruges. Forvaltningen indstillede, at 2,2 mio. kr. i 2026 skulle gå til ansættelse af fire medarbejdere, heraf tre faglige koordinatorer og en teamleder. Koordinatorerne skulle ifølge sagen knyttes til småbørnsområdet, overgangen til voksenområdet og Team Handicap.
Flere sagsbehandlere, ikke flere ledere
For Kirsten Hasing Nielsen er det helt afgørende, at pengene lander det rigtige sted.
»Jeg mener ikke, der er behov for at ansætte flere ledere. Behovet er flere sagsbehandlere, og det var jeg meget tydelig omkring på udvalgsmødet. Vi har virkelig brug for sagsbehandlere, og dem har man i øvrigt kunnet ansætte hele tiden,« siger hun. Hun afviser også præmissen om, at standsningsretten skulle forsinke ansættelsen af sagsbehandlere.
»Hvis det lige pludselig haster så meget at få ansat sagsbehandlere, så må jeg bare sige, at den mulighed har man haft hele tiden. Vi har vidst i lang tid, allerede sidste år, at der manglede sagsbehandlere. Forvaltningen kunne have slået stillingerne op på et langt tidligere tidspunkt, og der er ikke noget, der hindrer dem i at gøre det nu,« siger Kirsten Hasing Nielsen.
»Det med, at man nu med at bruge standsningsretten forhaler ansættelsen af sagsbehandlere, det er simpelthen noget vrøvl,« siger hun.
En principiel sag for hele byrådet
Kirsten Hasing Nielsen peger på, at problemerne i familieafdelingen har stået på længe, og at byrådet allerede er bekendt med BDO-rapportens konklusioner.
»Byrådet har været præsenteret for BDO-rapporten, og problemstillingerne omkring familieafdelingen stikker enormt dybt. Det er noget, der har stået på længe, og det er meget store budgetter, vi snakker om. Der er tilført mange penge. Derfor synes jeg, den her sag har så principiel karakter, at den skal behandles i byrådet, og der vælger jeg at bruge standsningsretten. Det er jo det, der er tiltænkt med den,« siger hun.
Hun understreger, at standsningsretten ikke er et redskab, man tager i brug i flæng.
»Man skal ikke bare gøre det for at gøre det. Man skal bruge standsningsretten med omtanke. Men når man synes, en sag har så principiel betydning, og man vil bruge mindretalsbeskyttelsen, så skal man føre den i byrådet. Det er et vigtigt demokratisk princip,« siger Kirsten Hasing Nielsen.
Standsningsretten skal respekteres
For Kirsten Hasing Nielsen er det vigtigt, at standsningsretten anerkendes som det redskab, den er. »Jeg har det grundlæggende sådan, at man skal respektere, når andre bruger standsningsretten. Det er et vigtigt demokratisk princip,« siger hun. Hun lægger ikke skjul på, at hun selv mærkede, at hun blev udfordret på sin beslutning under mødet.
»Jeg blev udfordret på det. Men jeg holder mig på min egen banehalvdel og vil ikke citere andre,« siger Kirsten Hasing Nielsen.
Hun oplevede samtidig, at der under mødet blev lagt op til en hurtig afklaring. »Der var noget i sagsfremstillingen, der tyder på, at det her er noget, man gerne ville have igennem. Om det er forvaltningen sammen med formandskabet, det skal jeg ikke kunne sige, men der var lagt op til, at man havde en plan, man meget gerne ville sætte i værk hurtigst muligt. Det reagerer jeg på,« siger hun.
Ledelsesansvar at sikre rådgivere til familierne
Kirsten Hasing Nielsen afviser også den kritik, der har lydt fra formandskabet om, at hun efterlader familier uden rådgiver. »Det er fuldstændig rigtigt, at der er alt for mange sager per sagsbehandler, og at der er alt for mange sager, som står uden rådgiver. Det er dybt problematisk. Jeg er selv i kontakt med mange familier, som ikke ved, om de overhovedet har en rådgiver,« siger hun.
Hun peger samtidig på, at problemet ikke kun løses med flere penge i puljen.
»Tilbagemeldingerne fra forvaltningen har været, at netop handicapområdet har rigtig svært ved at rekruttere sagsbehandlere. Det gælder også sager om tabt arbejdsfortjeneste. Én ting er, at man ikke får slået stillingerne op, men hvis man gør det, kan vi jo ikke trylle ressourcer frem, som ikke er der,« siger Kirsten Hasing Nielsen.
Derfor stiller hun krav til ledelsen i familieafdelingen.
»Jeg har spurgt ind til på udvalgsmøderne, hvad man gør ledelsesmæssigt for at sikre en god planlægning og en god prioritering, så ingen sager står uden rådgiver. Det er også en ledelsesopgave,« siger Kirsten Hasing Nielsen.
Sagen forventes nu behandlet på det kommende byrådsmøde.
Læs også
