Danskere med interesse for historie, klima og slægt kan nu gå på opdagelse i en hidtil lukket verden. For første gang er flere hundrede års danske skibsjournaler ikke bare gjort tilgængelige, men også søgbare og kortlagte i en ny digital platform.
Bag initiativet står Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut, der sammen har lanceret Havets Arkiv. Her kan man dykke ned i tusindvis af logbøger fra danske skibe, følge konkrete rejser og få indblik i både dramatiske hændelser og dagliglivet til søs.
Platformen samler oplysninger om sejlruter, vejrobservationer og hændelser og gør dem tilgængelige for både forskere og almindelige brugere. Det betyder blandt andet, at man kan undersøge historiske begivenheder som stormen under Slaget ved Køge Bugt i 1710 eller følge emigranters rejser mod USA i 1800- og 1900-tallet.
Samtidig åbner materialet nye muligheder for klimaforskning. Skibsjournalerne indeholder nemlig detaljerede beskrivelser af vind og vejr, som nu er systematisk aflæst og kan bruges til at forstå udviklingen i klimaet over tid.
Arkivar i Rigsarkivet, Leah Porse Rasmussen, siger:
»Vi har glædet os til at åbne op for søfartshistorien på en ny måde, som gør det lettere for alle at dykke ned i Danmarks maritime fortid og følge deres forfædre ad vandvejen.«
Hos DMI peger klimaforsker og projektleder Martin Stendel på den videnskabelige værdi:
»Data fra skibsjournalerne er værdifulde – ikke mindst for klimaforskningen. De giver os indsigt i fortidens vejr og dermed bedre forståelse af fremtidens klima.«
Skibsjournalerne går helt tilbage til 1600-tallet, hvor kaptajner og styrmænd blev pålagt at føre logbog. Oprindeligt var formålet juridisk og administrativt, så man kunne dokumentere sejlads, last og hændelser ombord. I dag har de samme notater fået en ny betydning som centrale kilder til både forskning og historiefortælling.
Netop den udvikling gør materialet unikt. Det, der engang blev skrevet for at placere ansvar, er i dag blevet et redskab til at forstå fortiden i detaljer. Noteringerne er ofte præcise og samtidige med begivenhederne, hvilket giver mulighed for at komme tæt på historiske situationer, hvis et skib har været i nærheden.
Ulrik Smith Korsholm, vicedirektør og Chief Scientist på DMI, ser også et personligt perspektiv i projektet:
»Først og fremmest bidrager Havets Arkiv med vigtig viden til klimaforskning. Som amatør slægtsforsker glæder jeg mig ekstra meget til at dykke ned i denne skattekiste af informationer fra gammel tid.«
Også projektets faglige ledelse peger på, at de nye muligheder kan ændre vores forståelse af historien.
»Med Havets Arkiv får vi et helt nyt historisk værktøj, hvor skibsjournalernes præcise og samtidige noteringer bringer os helt tæt på fortidens virkelighed. Vi kan i mange tilfælde be- eller afkræfte konkrete begivenheder, sejlruter og vejrsituationer – og dermed nuancere eller ændre vores forståelse af historien,« siger faglig projektleder Adam Jon Kronegh.
Med den nye platform er der åbnet for en digital skattekiste, hvor fortidens daglige notater fra havet nu kan give ny indsigt i både menneskers liv, historiens begivenheder og klimaets udvikling.
