OPINION. Giv os et Folketing, der kan mere end bare forhandle sig frem til det mindst dårlige kompromis.
Demokrati handler ikke kun om at komme ind. Det handler om at kunne styre et land.
Danmark har i dag en spærregrænse på 2 procent. To procent! Det er så lavt, at man nærmest kan snuble ind i Folketinget. Til sammenligning ligger flere store lande som Tyskland og Polen på 5 procent, Sverige og Norge på 4. De har forstået noget.
Vælgerne har talt i Danmark. Hvad de egentlig har sagt, er straks sværere at gennemskue. For igen står vi tilbage med et Folketing, der minder – mindre om et parlament – og mere om et politisk loppemarked. Små partier med få procent af stemmerne render rundt og leger kongemagere, mens flertallet må indrette sig efter deres krav. Er det virkelig det, vi kalder demokrati?
Når ganske få procent af vælgerne kan få afgørende magt over landets retning, opstår en skævhed mellem ansvar og indflydelse. Politik bliver taktik frem for retning. Kompromiser bliver ikke langsigtede løsninger, men midlertidige lappeløsninger. Tilliden svækkes og Folketinget forvandler sig til et forhandlingscirkus, hvor det mindst dårlige kompromis er det bedste, man kan håbe på.
Modargumentet er velkendt: At en højere spærregrænse betyder mindre repræsentation. Men ærligt talt – er det demokratisk, at partier med 2–3 procent af stemmerne kan blokere reformer, vælte regeringer og trække Danmark i alle mulige retninger? Hvis du repræsenterer en lille del af befolkningen, bør din indflydelse afspejle det. I dag gør den ikke det.
Derfor bør vi hæve spærregrænsen – til 4 eller 5 procent. For at styrke demokratiet. For at sikre, at de partier, der sidder i Folketinget, faktisk repræsenterer en reel folkelig opbakning. En højere spærregrænse vil skabe mere stabile regeringer, tydeligere politiske alternativer og færre taktiske studehandler. Indflydelsen skal følge opbakningen – ikke støjniveauet.
Vi har ikke brug for flere partier. Vi har brug for bedre politik. Mere retning. Mindre kaos. Mere ansvar. Mindre fnidder. mere folkestyre ikke politisk hasard.
