Ny forskning fra Aarhus Universitet giver vigtig indsigt i, hvordan smågrise reagerer under transport – og peger på en konkret faktor, der kan forbedre dyrevelfærden.
Studiet viser, at smågrise bliver markant mere aggressive, når de blandes med ukendte grise under transport. Det kan føre til øget stress og flere skrammer.
»Vi kan se en klar effekt af sammenblanding, hvor niveauet af aggression er tydeligt forhøjet,« siger professor Mette S. Herskin fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.
Forsøget er gennemført som et såkaldt modelforsøg, hvor forholdene har efterlignet en 24 timers transport. Grisene opholdt sig i opstaldning med begrænset plads, uden foder og med adgang til vand via drikkenipler – svarende til forholdene i transportbiler.
Her blev nogle grise holdt i deres kendte grupper, mens andre blev blandet med grise fra forskellige stier. Resultaterne viser en tydelig forskel.
De sammenblandede grise udviste langt mere aggressiv adfærd, særligt i dagtimerne, hvor aktiviteten generelt var højere.
Ifølge forskerne skyldes det, at grisene forsøger at etablere en ny social rangorden, når de møder ukendte individer.
»Selvom grise i den her størrelse ikke skader hinanden alvorligt, når de slås, så er det øgede niveau af aggression en stressfaktor for dem, især under pladsforhold som en sti i en besætning eller i et rum i et køretøj, hvor dyrene ikke har stor mulighed for at undgå aggressionen,« siger Mette S. Herskin.
Sammenblanding sker ikke kun under transport, men også i stalde. Alligevel har fokus hidtil primært været på andre grupper af grise.
Med de nye resultater peger forskerne på, at netop sammenblanding under transport kan være en væsentlig årsag til de skrammer og den belastning, man ser hos smågrise.
»Det vil derfor være en velfærdsmæssig fordel at begrænse sammenblanding så meget som muligt,« siger Mette S. Herskin.
Hun understreger samtidig, at der stadig mangler viden om den samlede belastning ved lange transporter, hvor grise i praksis ofte blandes flere gange undervejs.
Forskningsprojektet er gennemført som en del af Aarhus Universitets myndighedsrådgivning og er bestilt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
