5.6 C
Copenhagen
søndag 15. marts 2026

Alvorligt færdselsuheld spærrer vej – redning arbejder på stedet

0
Alvorligt færdselsuheld spærrer vej – redning arbejder på stedet

KRIMI. Et alvorligt færdselsuheld har søndag eftermiddag udløst en større udrykning på Tingvejen nordøst for Grindsted.

17:37 – Opdateret

Sydøstjyllands Politi oplyser nu, at to biler og en motorcykel var involveret i det alvorlige færdselsuheld på Tingvejen nordøst for Grindsted søndag eftermiddag. En person er i forbindelse med ulykken blevet alvorligt kvæstet.

Politi, ambulancer og brandvæsen arbejder fortsat på stedet, og en bilinspektør er tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved uheldet.

Tingvejen er fortsat spærret i begge retninger, og politiet forventer på nuværende tidspunkt, at der kan åbnes for trafikken igen senest klokken 19.00. Politiet oplyser samtidig, at meldingen vil blive opdateret.

Flere parter er involveret i ulykken, og både politi, ambulancer og brandvæsen er til stede. Derudover er en bilinspektør blevet tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Ifølge Sydøstjyllands Politi er vejen i øjeblikket helt spærret i begge retninger.

»PT er Tingvejen totalt spærret for færdsel i begge retninger,« oplyser vagtchef Jacob Andersen.

Bilister opfordres derfor til at finde alternative ruter, hvis de skal gennem området. Politiet oplyser samtidig, at der endnu ikke er en tidshorisont for, hvornår vejen kan åbnes igen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 15.3 kl. 17.00 af vagtchef Jacob Andersen.