8.3 C
Copenhagen
torsdag 12. marts 2026

Efter ti år: Erhvervsdirektøren, der byggede Business Fredericia op fra ingenting, siger farvel

Kristian Bendix Drejer forlader ved udgangen af 2026 sin stilling som erhvervsdirektør i Business Fredericia. Det meddelte bestyrelsesformand Bent Jensen på organisationens generalforsamling torsdag. Nu skal Fredericia finde en ny mand i spidsen for erhvervslivet.

0
Efter ti år: Erhvervsdirektøren, der byggede Business Fredericia op fra ingenting, siger farvel

BUSINESS. Kristian Bendix Drejer forlader ved udgangen af 2026 sin stilling som erhvervsdirektør i Business Fredericia. Det meddelte bestyrelsesformand Bent Jensen på organisationens generalforsamling torsdag aften.

Kristian Bendix Drejer har siden 2015 stået i spidsen for Business Fredericia — en organisation, han selv var med til at bygge op fra bunden, da han tiltrådte for godt ti år siden. »Der var ingen telefon, intet kontor, kun en vision og en mission. Det var en fed fornemmelse — der var sådan en Klondike-stemning,« har Kristian Bendix Drejer tidligere fortalt om de første dage.

I løbet af sine år som erhvervsdirektør har han været en central figur i en periode, hvor Fredericia har tiltrukket store virksomheder som Google og DLG, set midtbyen blomstre op og styrket samarbejdet mellem erhvervsliv og kommune markant. I 2023 blev han hædret som årets Fæstningsdreng af Frederik den 3.’s Laug.

At afskeden nærmede sig, antydede Kristian Bendix Drejer selv ved sit 10-års jubilæum i maj 2025. »Jeg er der, hvor jeg vil gøre arbejdet færdigt ordentligt og sikre en god overgang til næste generation,« sagde han dengang.

Business Fredericia skal nu i gang med at finde en ny erhvervsdirektør.

Gense