En 21-årig mand fra Fredericia blev tirsdag eftermiddag klokken 17.43 overfaldet af to personer på Jyllandsgade i Fredericia. Han blev udsat for gentagne slag med knytnæve i hovedet og sprøjtet med peberspray.
En 18-årig mand fra Middelfart og en 19-årig mand fra Fredericia er sigtet for kvalificeret vold. Pebersprayen blev ikke fundet på de to, men i en bil, som de havde nøgle til. De har været anholdt, men er løsladt efter afhøring og sigtelse.
Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.





