6.2 C
Copenhagen
lørdag 28. februar 2026

Business Kolding valgte ny ledelsesmodel og ny formand ved rekordstort fremmøde

0
Business Kolding valgte ny ledelsesmodel og ny formand ved rekordstort fremmøde

Foreningen Business Kolding lagde onsdag vedtægterne om og valgte ny ledelse ved en generalforsamling, hvor rekordmange kandidater havde meldt sig til Repræsentantskabet.

Mødet fandt sted på Scandic Kolding, og stemningen var præget af forventning. Den afgående bestyrelse havde stillet forslag om en markant ændring af foreningens ledelsesmodel: den hidtidige otte-personers bestyrelse erstattes af et formandskab bestående af en formand og en næstformand, mens Repræsentantskabets rolle styrkes betydeligt. Forslaget blev vedtaget enstemmigt.

Hele 21 medlemmer havde meldt sig som kandidater til de 10 ledige pladser i Repræsentantskabet – det er rekordmange i foreningens historie.

Efter generalforsamlingen samledes det nye Repræsentantskab for at vælge sin ledelse. Brian Holmer, salgs- og projektudviklingschef hos totalentreprenøren Kjæhr-Trillingsgaard A/S, blev valgt som formand. Anne Mette Bjerre Hansen, direktør hos amoode ApS, blev valgt som næstformand. Begge vælges for to år, efter at generalforsamlingen også vedtog at forlænge valgperioden fra et til to år.

»Jeg er glad for, at så mange ville være del i Repræsentantskabet, og at vi med en ny organisering har fået basis for endnu mere indflydelse. Der er momentum og stor velvilje til samarbejde både i erhvervslivet og fra det nye byråd,« siger Brian Holmer.

Anne Mette Bjerre Hansen ser frem til den styrkede rolle.

»Jeg glæder mig til, at Repræsentantskabet får en ny og større rolle, hvor vi kan styrke dialogen mellem erhvervsliv, uddannelser og politikere og være med til at skabe reelle forandringer i Kolding,« siger hun.

Repræsentantskabet 2026

Valgte medlemmer: Alex Aunsbjerg (Aunsbjerg Kolding A/S), Brian Holmer (Kjæhr & Trillingsgaard), Frank Eisby (VETAPHONE A/S), Hanne Faaborg (Home v/Hanne Faaborg), Henrik Larsen (LEA Ejendomspartner A/S), John Guldager Ravn (GreyIT ApS), Kristina Buchwald Laursen (Danske Shoppingcentre), Kristina Schou Madsen (KriXrun), Lene Holm (Geografisk Have), Lene Jæger Klausen (GELP ApS), Nikolaj Holck (Holckers), Martin Pedersen (Gl. Ålbo Camping), Palle Kamstrup (Blue Water Shipping), Peder Kjølhede (Kjølhede Management), René Falkenberg (Automize A/S), Stefan Simmelsgaard (Simmelsgaard Advokater), Søren Nielsen (Tegnestuen Mejeriet A/S), Tina Søgaard (ECOOKING A/S), Tommy Højtoft Pedersen (Procudan A/S), Torben Lund (Tobbers).

Udpeget af organisationer: Jakob Højberg Holm, Dansk Metal (udpeget af FH Trekanten), Carina Christensen, Designskolen Kolding (udpeget af rektorerne fra de videregående uddannelser), Per Møller, Munkensdam Gymnasium (udpeget af rektorerne fra ungdomsuddannelserne).

Udpeget af bestyrelsen: Anne Mette Bjerre Hansen (amoode), Bo Michaelsen (Davidsen A/S), Heidi Kjær (Scandic Kolding), Lisbeth Kehlet (Friluftsland Kolding), Michael Nielsen (Beckhoff Automation).

Udpeget fra Kolding Byråd (2026-2029): Borgmester Jakob Ville (V), Birgitte Munk Grunnet (A), Iben Lehmann Rasmussen (F), Jan Skræddergaard (O), Merete Due Paarup (B).

Observatør: Kommunaldirektør Merete Dissing, Kolding Kommune.