KRIMI. En 32-årig mand blev natten til lørdag klokken 04.44 udsat for vold på Akseltorvet i Kolding, da han blev slået i hovedet med en flaske.
Slaget medførte en flænge i panden over det ene øjenbryn, og politiet blev tilkaldt til stedet. Gerningsmanden var ved anmeldelsen ikke fundet, og politiet søger fortsat efter ham.
Der er tale om en mand med dansk udseende, 25-30 år gammel og cirka 170-180 centimeter høj med almindelig kropsbygning. Han beskrives som lys i huden, med lyst, kort hår. Manden talte dansk og var iført en hvid hættetrøje med mønstre på.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport lørdag den 31.1 kl. 10.00 af vagtchef Rune Nielsen.







