Middelfart har nu en ny borgmester og en ny politisk konstruktion. Stemmerne er talt, kæden er lagt, og ordene i salen var præget af samarbejde, fællesskab og en ambition om at komme videre. Det er forståelige hensigter. Men før nogen med troværdighed kan tale om at se fremad, er der én opgave, som ingen i byrådet kan springe over: at se borgerne i øjnene.
Magtskiftet var legitimt i parlamentarisk forstand. Det var ikke legitimt i vælgernes bevidsthed. Det er forskellen på jura og demokrati – og det er i dét spændingsfelt, tillid enten opstår eller forsvinder. Forløbet i Middelfart har efterladt mange borgere med et ærligt spørgsmål: Hvordan kunne et så tydeligt valgresultat ende et andet sted? Det spørgsmål blev aldrig besvaret i valgkampen, og det er stadig ubesvaret i dag.
Derfor er det heller ikke nok, at politikerne nu erklærer sig klar til samarbejde. Dialogen internt i byrådet kan være så positiv, som den vil, men den må ikke stå i stedet for en forklaring udadtil. Den brede konstellation hviler på et brud, som borgerne stadig forsøger at forstå. Den forståelse er afgørende. Et demokrati kan kun fungere, når befolkningen oplever sammenhæng mellem det kryds, de sætter, og den kurs, der føres.
Dette ansvar ligger hos alle, der nu udgør flertallet, uanset hvilket parti de kommer fra. At kræve en forklaring er ikke at dyrke konflikt; det er at insistere på det mest basale princip i et repræsentativt demokrati: at magt skal kunne forklares.
Derfor er opgaven for det nye byråd både enkel og vanskelig. Enkel, fordi borgerne kun ønsker én ting – at blive behandlet som myndige mennesker. Vanskelig, fordi forklaringerne ikke nødvendigvis er behagelige at give. Men der er ingen vej uden om. Man skylder det de vælgere, der stemte i god tro. Man skylder det de unge, der nu spørger, om deres stemme overhovedet gør en forskel. Og man skylder det den demokratiske kultur, som alle politiske aktører bør værne om, uanset hvor de sidder i salen.
Når støvet har lagt sig, begynder det egentlige arbejde. Først når borgerne har fået svar, kan byrådet med troværdighed tale om samarbejde, retning og udvikling. Det er ikke et ritual. Det er en forudsætning.
Hvis Middelfart vil videre, må sandheden med.
