I 2024 har Fredericia Kommune brugt 5,75 millioner kroner på eksterne advokater. Et beløb, der har mødt kritik fra flere sider, især med henblik på, hvordan pengene kunne være brugt bedre, for eksempel på pædagoger eller lærere. Løsgænger Karsten Byrgesen har gentagne gange påpeget, at kommunen bør benytte sig af lokale advokater frem for store firmaer uden for byen. I et interview med Fredericia AVISEN giver Kirsten Hassing Nielsen (C), jurist og byrådsmedlem, sit syn på situationen, som hun mener bør nuanceres.
Advokatregningerne har været to-cifret i Fredericia Kommune, da borgmestersagen rullede, men nu er de tilbage på “normalen”, men det er også mange skattekroner, men det er nødvendigt at se på brugen af eksterne advokater med andre briller, mener Kirsten Hassing Nielsen
– Det er klart, at der kan være mange holdninger til udgifterne, men det, man skal interessere sig for, er, hvad pengene er blevet brugt til, siger Kirsten Hassing Nielsen. – Nogle advokatomkostninger er nødvendige, især når vi ser på sager som dem i Børne- og Ungeudvalget, hvor borgerne har ret til advokatbistand. Her kan advokaterne være med til at sikre borgernes retssikkerhed.
Hun understreger, at der er sager, hvor advokater er nødvendige, fordi kommunen ikke har de nødvendige ressourcer internt. – Der er sager, som kommunen skal føre, og som er politisk besluttet. Det betyder, at vi ikke kan undgå at hyre eksterne advokater til at håndtere dem, siger hun.
Men selvom de høje udgifter er nødvendige i visse sager, erkender Kirsten Hassing Nielsen, at det er vigtigt at følge med i udviklingen. – Vi skal løbende holde øje med advokatomkostningerne, for hvis de pludselig stiger, skal vi forstå, hvorfor det sker, og hvad pengene går til.
Lokale advokater eller store firmaer?
Kritikken fra Karsten Byrgesen om, at kommunen ikke benytter sig mere af lokale advokater, er noget, Kirsten Hassing Nielsen forstår. – Jo mere vi kan bruge lokale advokater, jo bedre. Men når vi har med store retssager at gøre, er det nødvendigt at vælge firmaer med den nødvendige ekspertise. Kompetencerne skal matche sagen, og derfor er det ikke altid muligt at vælge et mindre firma.
Når det gælder brugen af store advokathuse som Bech-Bruun, der modtog over 4 millioner kroner alene i 2024, påpeger Kirsten Hassing Nielsen, at det ofte handler om politiske beslutninger. – Nogle sager kræver simpelthen ekspertisen fra de større advokatfirmaer. For eksempel er whistleblower-ordningen en politisk beslutning, som krævede ekstern rådgivning, siger hun.
Kirsten Hassing Nielsen understreger, at politikerne også har et ansvar, når advokatomkostningerne stiger.
– Når vi som politikere beslutter at forfølge en sag, kan det medføre ekstra omkostninger. Derfor skal vi være opmærksomme på, hvordan vi forvalter disse beslutninger. Det er et ansvar, vi skal tage, siger hun.
Hun henviser samtidig til, at politikerne ofte ønsker at få undersøgelse af bestemte sager, hvilket kan føre til, at advokatomkostningerne stiger.
– Det er noget, vi bør tage ansvar for. Hvis vi ønsker at nedbringe udgifterne, skal vi også tænke over, hvad vi selv ønsker at få undersøgt eller forfulgt.
Er der behov for mere kontrol?
Når det kommer til de store beløb, der er blevet brugt på advokater, mener Kirsten Hassing Nielsen, at det er vigtigt at holde øje med udviklingen. Hun understreger, at det er forvaltningens ansvar at administrere advokatomkostningerne og vurdere, om der er behov for ekstern hjælp.
– Men vi som politikere skal også være opmærksomme på, om udgifterne stiger uforholdsmæssigt. Hvis det sker, skal vi spørge ind til, hvad der er årsagen.
Som politiker i Fredericia Kommune vil Kirsten Hassing Nielsen ikke gå videre med at kritisere advokatomkostningerne på nuværende tidspunkt.
– Men det er vigtigt, at vi har en løbende opmærksomhed på, hvad pengene går til, og om vi får den nødvendige rådgivning til en rimelig pris, slutter hun.
