FHK-træner havde håbet på flere point i Champions League

0

Efter FHK’s 37-32-nederlag til Dinamo Bucuresti afsluttede holdet deres debut i Champions League med et samlet pointtal på tre. Træner Gudmundur Gudmundsson satte på pressemødet efter kampen ord på klubbens første europæiske eventyr og reflekterede over den udvikling, holdet havde gennemgået, selvom de ikke opnåede de ønskede resultater.

Status efter de 14 Champions League-opgør er tre point til FHK. Det rakte selvsagt ikke til et videre avancement, men til gengæld er der kommet erfaring med i bagagen.

– Jeg havde gerne set, at vi havde fået flere point, sagde Gudmundsson og refererede særligt til FHK’s ærgerlige nederlag til Eurofarm Pelister, hvor holdet var foran med tre mål ved pausen, men alligevel endte med at tabe.

– Kampen mod Eurofarm Pelister hjemme var måske en meget god mulighed for os, men vi tabte den, og det var lidt ærgerligt, sagde Gudmundsson og understregede, at det havde været en af de opgør, hvor FHK kunne have taget flere point med hjem.

Selvom FHK ikke kom videre fra gruppespillet, kunne Gudmundsson alligevel se positive tendenser i holdets præstationer i turneringen.

– Jeg har været tilfreds med mange ting, og jeg har været tilfreds med udviklingen på holdet, lød det fra træneren.

FHK’s Champions League-eventyr bød på en række udfordringer for holdet, der kom fra den danske liga og pludselig stod overfor nogle af Europas bedste håndboldhold. Pludselig stod FHK over for storhold som Veszprém og Füchse Belin.

– At komme pludselig fra at spille i den danske liga til at spille mod de bedste i verden er en kæmpe udfordring, forklarede Gudmundsson og fortsatte med at fremhæve, hvordan FHK havde arbejdet sig frem gennem turneringen.

– Vi har taget et skridt ad gangen, og vi er blevet bedre. Det er klart i mine øjne. Men det er stadig ikke nok til at kunne slå de allerbedste,” erkendte han.

I sin evaluering af hele turneringen påpegede Gudmundsson, at der stadig er meget at arbejde på, men han var ikke tvivl om, at holdet er på rette vej.

– Vi er blevet bedre, og vi lærer hele tiden. Men det er bare ikke nok endnu til at kunne konkurrere med de allerbedste i Europa, afsluttede Gudmundsson sin kommentar og kiggede frem mod fremtidens udfordringer, der byder på en ligakamp mod TMS Ringsted på søndag.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her