På et pressemøde klokken 10.15 i dag præsenterede Ministeriet for Grøn Trepart den nye grønne trepartsaftale. Aftalen, som er blevet betegnet som den største af sin art i Danmark i 100 år, vil eftersigende føre til store ændringer for klimaet, naturen og landbruget. Med bred politisk opbakning fra regeringen og en række partier skal aftalen sikre en grønnere fremtid og samtidig tilgodese udfordringerne i Danmarks landskaber og vandmiljøer – herunder også Lillebælt.

Mindre landbrug og mere natur

En af aftalens helt centrale elementer er en omfattende omlægning af landbrugsarealer. Hele 400.000 hektar jord – svarende til arealet af Fyn og Bornholm – skal tages ud af intensiv dyrkning og i stedet omdannes til skov, vådområder og lysåbne naturområder. Lokale grønne treparter og kystvandråd bliver oprettet for at sikre, at omlægningen sker i tæt samarbejde med kommunerne og lokale organisationer. Den decentrale tilgang skal sikre, at initiativerne bliver forankret lokalt og tilpasses de specifikke behov i hvert område.

For vandmiljøet betyder det blandt andet, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons årligt. Det vil komme sårbare områder som Lillebælt til gavn, hvor der længe har været problemer med iltsvind og dårlig biodiversitet.

CO2-afgift på landbruget

Danmark bliver med aftalen det første land i verden til at pålægge landbruget en CO₂-afgift. Afgiften, der træder i kraft i 2030, starter på 300 kroner per ton udledt CO₂ og stiger gradvist til 750 kroner i 2035.

Det skal presse landbruget til at reducere drivhusgasudledninger og samtidig fremme de i stedet mere bæredygtige produktionsformer. Det vil også betyde færre husdyr og mindre brug af gødning.

Analysen “Arealomlægningens og markreguleringens effekter på landbrugsarealet og husdyrproduktionen”, udarbejdet af CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening, estimerer, at fuld implementering af Aftale om et Grønt Danmark kan medføre en nedgang i produktionsomfanget svarende til ca. 170.000 hektar landbrugsjord og ca. 220.000 dyreenheder i de 14 analyserede vandoplande.

Store ambitioner kræver store investeringer

Den grønne trepartsaftale indebærer en samlet investering på omkring 43 milliarder kroner. Danmarks Grønne Arealfond er central i finansieringen med en ramme på 40 milliarder kroner, som skal bruges til skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og strategiske jordopkøb. Derudover bidrager Novo Nordisk Fonden med op til 10 milliarder kroner over de næste 10 år til genopretning af naturområder og bæredygtige løsninger.

Der afsættes heriblandt 80 millioner kroner til genopretning af havmiljøet i de marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhævede dette som en vigtig prioritet i aftalen:

– Og til havs afsætter vi 80 mio. kr. til de to kommende marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, sagde han blandt andet til Ritzau.

Hvortil Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund understregede partiets indsats i forhandlingerne:

– For det andet har LA sikret 80 millioner kr. til genopretning af havmiljøet i de to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.

En særlig tilskudsordning til biokulproduktion afsætter yderligere 10 milliarder kroner frem mod 2045. Aftalen er også delvist finansieret gennem salg af CO₂-kvoter, som tidligere var planlagt til annullering. Dette har dog skabt debat, da det tillader udledninger i andre lande.

Betydning for Lillebælt og lokalområderne

Områder som Lillebælt, der er hårdt ramt af kvælstofudledning fra landbruget, forventes at opleve konkrete forbedringer med den grønne trepartsaftale. Aftalen har som mål at reducere kvælstofudledningen med 13.780 tons årligt gennem mindre gødning på markerne og udtagning af lavbundsjorder. Dette vil give iltsvindstruede fjorde som Lillebælt en bedre chance for at komme sig og styrke biodiversiteten, som længe har været under pres.

Samtidig inkluderer aftalen midler til genopretning af tabte marine naturtyper som stenrev og vådområder, hvilket vil forbedre levevilkårene for fisk og andre marine arter.

Naturpark Lillebælt har tidligere appelleret til ministeren for Grøn Trepart om at lytte til forskere og føre en ambitiøs indsats for at forbedre havmiljøet i området.

En historisk opgave venter

Ministeriet for Grøn Trepart, ledet af Jeppe Bruus, skal koordinere implementeringen, der indebærer tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og landbruget.

Ifølge aftalen skal landmænd i de mest belastede områder omlægge deres produktion til vådområder eller skov. Hvis dette ikke sker frivilligt, kan staten anvende regulering og i sidste ende ekspropriation for at sikre målene.