Mandag eftermiddag kl. 14:26 blev en butikstyv taget i Føtex på Prinsessegade i Fredericia, efter at have stjålet to poser slik.
Slikket havde en værdi af 84 kroner, og blev opdaget af en butiksvagt, og da politiet overtog sagen, fandt de både en isoleringskniv samt stoffer på den 29-årige mand, der var i besiddelse af amfetamin og hash. Manden er nu sigtet for både tyveri og besiddelse af ulovlige genstande og stoffer.
Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.