Klimarådet bakker op om regeringens ambition om at skærpe Danmarks klimamål, så vi i 2050 skal optage mere drivhusgas, end vi udleder. For at opfylde det skærpede mål på en god måde bør man allerede nu træffe beslutninger om Danmarks arealer, skovrejsning og andre klimatiltag. Det understreger Klimarådet i en ny analyse.
Klimarådet anbefaler i en ny analyse, at regeringen og Folketinget reviderer klimaloven, så det danske klimamål for 2050 skærpes. Det vil betyde, at Danmark i 2050 skal optage mere drivhusgas, fx i skovene eller ved hjælp af nye teknologier, end der bliver udledt.
Regeringen har i sit regeringsgrundlag foreslået at hæve 2050-målet til en reduktion på 110 pct. sammenlignet med 1990 og samtidig fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Disse mål er dog endnu ikke vedtaget eller behandlet af Folketinget.
Klimarådet har i sin nye analyse undersøgt mulighederne for at øge ambitionsniveauet som ønsket af regeringen. Analysen viser, at vi kan nå omkring 90 pct. reduktion med tiltag, som vi allerede kender i dag.
Det er ifølge Klimarådets forperson Peter Møllgaard en god nyhed.
– Alene med dagens løsninger kan vi komme langt mod klimaneutralitet, hvis vi får truffet de nødvendige politiske beslutninger og taget kendte omstillingselementer rettidigt i brug. Det handler fx om vådlægning af lavbundsjorde, om CCS og skovrejsning, om flere elkøretøjer og udfasning af gas i både private hjem og industrien. Når vi ser på klimaindsatsen inden for Danmarks grænser, bliver den helt store udfordring at nå videre end 90 pct. Her skal helt nye elementer formentlig i spil, siger Peter Møllgaard.
Vi kan nå længere end 100 pct. i 2050
Klimarådet viser i analysen, at vejen fra 90 pct. reduktion til klimaneutralitet og videre til et klimamål på 110 pct. kan nås på forskellige måder. Analysen angiver to forskellige tilgange til omstillingen. Begge tilgange skitserer både vejen til klimaneutralitet og vejen til en reduktion på 110 pct. af udledningerne.
Tilgangene er ikke tænkt som forslag til, hvordan vi skal nå klimamålene. De skal i stedet illustrere mulighederne i forskellige tilgange, og at det, uanset hvilken tilgang, man vælger, er en stor opgave at sikre, at vi som samfund optager mere drivhusgas, end vi udleder.
Begge tilgange indbefatter strukturelle ændringer i landbruget, og begge tilgange vil betyde, at det danske landskab skal forandres. Der vil fx være flere vindmøller og solceller, færre landbrugsarealer og markant mere natur. Men den ene tilgang lægger størst vægt på ændringer i danskernes forbrugsmønstre og reduktion af den animalske landbrugsproduktion, mens den anden tilgang lægger størst vægt på nye teknologier.
I tilgangen med størst ændringer i forbrugsmønstre og landbrugsproduktion vil produktionsskove og energiafgrøder fylde en større del af Danmarks areal end i dag. I den mere teknologidrevne tilgang satses i højere grad på industrianlæg, som kan fange CO2 direkte fra atmosfæren.
Begge tilgange rummer usikkerheder og risici. På den ene side kan ændringer i forbrugsmønstre og produktion vise sig sværere at acceptere for borgere og erhvervsdrivende end ny teknologi. På den anden side kan nye teknologier som CO2-fangst vise sig at slå fejl eller blive dyre.
Begge tilgange har sine fordele og ulemper. Skal vi nå en reduktion af udledningerne på 110 pct. med ændrede forbrugsmønstre, kræver det forandringsvillighed og accept af nye vaner i hverdagen. Skal 110 pct. i stedet nås med udviklingen af nye teknologier, er der større risiko for, at omstillingen bliver dyrere eller fejler, fordi nogle teknologier ikke lever op til forventningerne.
– Det er fornuftigt at sætte ambitiøse klimamål på den lange bane, og vores analyse viser, at de vil kunne indfris. Men der er behov for politiske beslutninger og afvejninger af forskellige hensyn. Det gælder, uanset hvordan man vægter eller kombinerer de to forskellige tilgange, siger næstforperson for Klimarådet Bente Halkier.
Procentsatser kan ikke stå alene
Et klimamål om negative udledninger i 2050 kan være med til at gøre Danmark til foregangsland, sådan som klimaloven foreskriver. Men en ambitiøs klimapolitik risikerer også at skubbe danske udledninger til andre lande. For at mindske de såkaldte lækageeffekter og tage globalt ansvar, anbefaler Klimarådet, at beslutningen om Danmarks 2050-mål ledsages af to andre beslutninger:
For det første bør der sættes et 2050-mål om, at det brændstof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker i Danmark, ikke må belaste klimaet. Denne belastning indgår nemlig ikke i Danmarks nuværende mål.
For det andet bør Danmark tilrettelægge sine mål og sin klimapolitik på en måde, så vi sparer på verdens beholdning af biogent kulstof, dvs. fødevarer, foder og biomasse mv. Biogent kulstof er nemlig en knap ressource, der – ud over at danne grundlag for fødevareproduktion og biodiversitet – fremover skal bruges til både lagring af CO2 og grønne brændstoffer og materialer. Konkret betyder det fx, at Danmark bør omlægge landbrugsproduktionen, så den bliver mere plantebaseret og mindre animalsk, og undgå at basere sit energisystem på import af biomasse og biobrændstoffer.
– Vi ser ind i et nyt paradigme, hvor vi skal holde regnskab med vores forbrug af kulstof. Det skal sikre, at vi bruger kulstoffet så effektivt som muligt til at dække vores behov for fødevarer, materialer, energi og lagring af CO2. Jo mere kulstof vi bruger i Danmark, jo mere krævende bliver det for andre lande at nå i mål med deres CO2-reduktioner, siger næstforperson i Klimarådet Niels Buus Kristensen.
Brug for beslutninger allerede nu
Ifølge Klimarådets analyse er det nødvendigt allerede nu at træffe de første beslutninger for at nå de langsigtede klimamål.
Det gør sig fx gældende i forhold til skovrejsning. Skovrejsning kan bidrage betydeligt til at nå både klimamål og andre miljømål. Klimaeffekten slår først for alvor igennem, mange år efter skovrejsningen er sat i gang, så for at skovrejsning kan levere et betydeligt bidrag i 2050, skal vi i gang med at etablere mere skov allerede nu.
Klimarådet efterlyser i den forbindelse en langsigtet strategi for arealanvendelsen i Danmark. Udtag af landbrugsarealer med fokus på at opfylde mål om vandmiljø og biodiversitet kan samtidig give store klimagevinster, og regeringen bør forstærke og målrette indsatsen for at udtage landbrugsarealer, som kan give effekt for både biodiversitet, vandmiljø og klima. Den grønne trepart har på visse områder allerede sat kursen, men et samlet, langsigtet perspektiv udestår, såvel som en plan for hurtig implementering.
Andre tiltag, som med sikkerhed skal i spil, bør også indfases så hurtigt som muligt. Det er fx energieffektivisering og elektrificering af vejtransport og opvarmning, som kan rykke danskernes forbrug i en mere klimavenlig retning, samt udtagning og vådlægning af kulstofrige jorder.