Fredericia Kommune står overfor endnu en runde budgetforhandlinger, og De Konservatives gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen, har klare holdninger til, hvordan processen bør forløbe. Med en ny borgmester ved roret og en ny stil i byrådet, er det svært at forudsige det endelige resultat, men Rachlitz understreger vigtigheden af en realistisk tilgang til kommunens økonomi.
Budgetforhandlingerne står for døren og forberedelserne er i fuld gang. Der skal afholdes en del møder i august før, at forhandlingerne indledes i september, hvor kommunalbestyrelsen landet over ser ind i et svært budget. Det gælder således også i Fredericia.
– Økonomien ser vanskelig ud. Vi har områder, der er overforbrug på. Der er huller, som skal lappes. Konservative kommer ikke med ønsker om at bruge penge, da vi vil i balance, siger Rachlitz.
Han understreger, at De Konservartive kun vil indgå i et budgetforlig, hvis der ikke er planer om store, urealistiske udgifter.
– Vi vil kun med, hvis der ikke laves guld og grønne skove. Vi har to ting: ældre og skoleområderne. Det skal der styr på. Vi accepterer ikke gavebod og man praler med millioner til at bygge for bagefter, fortsætter han.
Fokus på balance og ansvarlighed
Rachlitz ser også over sidste års budgetforhandlinger, hvor han allerede dengang advarede mod urealistiske løfter.
– Ved sidste budget kunne jeg sige, jeg ikke lovede, at budgettet var retvisende. Jeg havde ret. Vi kan ikke gøre andet end at håbe på, at den nye økonomistyring holder vand. De finder fejl, der skal rettes op på. Der er øgede omkostninger. Vi skal være bedre til at forudsige, hvad der kommer, siger han.
Med denne baggrund ønsker De Konservative at holde hovedet koldt og forberede sig grundigt på budgetprocessen.
– Lad os slå koldt vand i blodet. Vi skal være transparente. Vi forbereder os på set og gør intet før situationen ser ud. Vi sætter ikke skatten op, men vi forbereder os, forklarer Rachlitz.
Prioritering af skole- og ældreområdet
For De Konservative er der to primære fokusområder: skoler og ældrepleje.
– Det er skole- og ældreområdet. Vi skal se, hvordan vi fordeler pengene bedst. Vi går ud af døren, hvis det ikke er som vi vil have. Almenområdet er særligt i fokus for os, da der de seneste par år er skredet budgetter på det specialiserede område, siger Rachlitz.
Rachlitz understreger, at en ordentlig folkeskole skal baseres på fagkundskab og ikke politiske udvalgsbeslutninger.
– Vi skal have en ordentlig folkeskole baseret på, hvad fagkundskaben siger, ikke skoleudvalget. Vi skal have pengene ud at arbejde med dem, der bruger dem. Vi har en direktør, der ikke er dygtig, men ikke skolemæssig, forklarer han.
Realistiske forventninger og fremtidsudsigter
Tommy Rachlitz gør det klart, at De Konservative går til budgetforhandlingerne med en realistisk og ansvarlig tilgang.
– Vi vil ikke prale med store investeringer eller gaveboder, men fokusere på at få styr på økonomien og sikre, at skolerne og ældreplejen får de nødvendige ressourcer, siger han.
Med en ny borgmester og nye forudsætninger håber De Konservative, at de kommende budgetforhandlinger kan lede til en økonomisk stabil og ansvarlig fremtid for Fredericia Kommune.
– Vi forbereder os grundigt og går konstruktivt ind i forhandlingerne. Målet er en bæredygtig løsning, der tager højde for de økonomiske udfordringer og sikrer en god fremtid for vores borgere, afslutter Tommy Rachlitz.
De næste måneder vil vise, om Fredericia Byråd kan finde en balance mellem nødvendige besparelser og investeringer, og om De Konservatives fokus på ansvarlighed og realisme vil bære frugt i de kommende budgetforhandlinger.