Syd- og Sønderjyllands Politi blev klokken 03.22 natten til søndag kaldt til brand på en højspændingsstation ved Gesten i Vejen kommune.
Politiet kom til stedet og brandvæsnet fik hurtigt ilden under kontrol. Den første melding lød på, at der kunne være tale om brand i et ventilationsanlæg.
Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker nu brandårsagen nærmere. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at der er tale om et strafbart forhold.
Politiet fortsætter efterforskningen, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere om brandårsagen på nuværende tidspunkt.