Foto: AVISEN

USA’s præsident, Joe Biden, er med, når statsminister Mette Frederiksen den 13. juli deltager i et nordisk-amerikansk topmøde i Helsinki sammen med stats- og regeringscheferne fra Sverige, Norge, Finland og Island.

Sammen skal landene blandt andet drøfte Ruslands krig i Ukraine, opfølgning på NATO-topmødet i Vilnius og den grønne omstilling.

– I en tid, hvor den geopolitiske situation er i opbrud, og der er krig i Europa, er det vigtigt, at vi i Norden står tæt sammen med vores allierede. Og her er USA den vigtigste. Med Finlands optagelse i NATO, står de nordiske allierede sammen som en stærk partner for USA. Jeg ser frem til, at vi i en tæt kreds kan drøfte de mange store udfordringer, vi står overfor, siger statsminister Mette Frederiksen.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her