FGU hjælper til ved DM i Skills. Tre af eleverne er Sune, David og Marco fra FGU Middelfart, og deres opgave er at guide folk rundt så der ikke opstår flaskehalse.

Op imod 60.000 mennesker forventes til DM i Skills i MesseC i disse dage. På åbningsdagen var der ifølge FGU-eleverne omkring 20.000 mennesker, og allerede ved middagstid fredag, hvor AVISEN mødtes med Sune, David og Marco, havde DM i Skills overgået besøgstallet fra om torsdagen. De mange gæster, der kommer og besøger det store event, kræver der er styr på de hele. Unge mennesker fra hele landet, fra både grundskoler og uddannelsesinstitutioner kommer til. Derfor skal det hele gå op i en højere enhed så det går så gnidningsfrit som muligt og i den forbindelse hjælper FGU til. De hjælper med såkaldte busguider, mijøguider og flowguider. Busguiderne sørger for, at busserne kommer ind de rette steder, miljøguiderne sørger for at håndtere affaldet og flowguidernes opgave er, at der ikke skal opstå flaskehalse så man hverken kan komme den ene eller anden vej. Derfor prøver de så vidt muligt de steder, hvor der er tryk på, at få lavet ensretninger og vejlede gæsterne til at gå i en retning så det hele ikke klumper sammen.

I en pause talte AVISEN med Sune, David og Marco om, hvordan det er at hjælpe til ved DM i Skills.

– Det er hårdt og udfordrende, udbryder David og fortsætter:

– Gæsterne går den forkerte vej, selvom vi siger, at de skal gå den anden vej, sukker han.

David og Marco er flowguider sammen, og går ikke rundt med Sune, og derfor har sidstnævnte ikke haft samme oplevelse.

– Jeg har endnu ikke haft problemer, men jeg har stået et andet sted og guidet roligt, siger han.

Løbende har de tre FGU-elever fået meldinger om, hvor mange gæster, der er kommet ind igennem døren. Det sker via et automatisk tællersystem, og det har opgjort, at der var omkring 20.000 gæster torsdag. 

– Der er meget mere tryk på i dag end igår, siger Sune og oplyser, at der ifølge hans oplysninger har været omkring 30.000 gæster igennem torsdag middag.

Til stede for at erklære DM i Skills for åben var H.K.H. Kronprins Frederik, og det gjorde, at David troede, der faktisk ville være kommet flere torsdag.

– Men det gjorde der ikke. I dag (fredag, red.) har der været mange flere, siger han.

De hjælpsomme FGU-elever er genkendelige i gule veste, som synliggører, at de er til stede for at hjælpe de mange gæster til DM i Skills.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her