Nordjyllands Politi anholdt kort før klokken 01 i nat den efterlyste tredje person, som er mistænkt for at have forbindelse til skudepisoden på Vesterbro i Aalborg søndag den 29. januar, oplyser de i en pressemeddelse.

Nordjyllands Politis massive efterforskning i weekendens skudsag har ledt til, at politiet kort før klokken 01 natten til mandag kunne skride til anholdelse af den tredje mistænkte i sagen – en 18-årig mand.

Således er nu tre personer anholdt og ventes fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg senere i dag. Der er tale om en 20-årig kvinde og to mænd, begge på 18 år.

Nordjyllands Politi kan ikke udtale sig yderligere om detaljerne i skudsagen, der betegnes som et internt opgør i det kriminelle miljø i Aalborg.

Har man oplysninger i sagen, eller har man været vidne til skudepisoden på Vesterbro, bedes man fortsat henvende sig til politiet på telefon 114.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her