Ugens Kurt er et kendt ansigt i Fredericia. Gennem årtier har han turneret rundt med sine politiske budskaber, sat en dagsorden for unge, familier og senest en kurs for Jobcentret i Fredericia. Han tager gerne tæsk, ros, lytter og erkender, at man skal arbejde længe og målrettet for at komme i mål, og så er han far til to små piger og gift med Anitha på år 17. Ugens Kurt er Peder Wittendorff Tind.
Der er fart på Peder Tind – han er begyndt at løbe. Kiloene er raslet af – og det klæder den indfødte fredericianer, der netop er blevet valgt som Borgmesterkandidat for Venstre i Fredericia. Og her finder vi også hans største drøm. Han vil være Borgmester i sin fødeby. Men inden, vi når så langt skal vi høre om Peders liv til dato.
Faren Allan og moren Birgit dannede rammen for de tre brødre Peder, Simon og Michael.
»Jeg voksede op i et trygt barndomshjem, hvor familien var i centrum. Jeg blev født på Fredericia Sygehus den 8. januar 1981. Jeg er den ældste af tre brødre. Mit første hjem var på Skippervænget i Snoghøj, men jeg var vel godt seks år, da vi flyttede til Skærbækvej – tæt ved Hejsekro. Mit barndomshjem er faktisk revet ned til fordel for udvidelse af DanmarkC-området,« siger Tind med et smil.
»Vi boede på en nedlagt stråtækt landbrudsejendom. Jeg husker særligt, at min far havde lavet en dejlig legeplads til os. Det var et fantastisk sted. Med tre brødre i hjemmet var der run på. Vi havde det godt. Vi gik også til fodbold, først i Fredericia fF sidenhen i Fredericia KFUM. Simon var en hurtig angriber, Michael var spilfordeleren på midtbanen og jeg var den tunge forsvarsspiler – og så er det jo et kadeau, at jeg har spillet i begge klubber,« fortsætter Tind og griner. Sportsredaktøren, der drikker kaffe ved siden af os, griner med.
Børnehavetiden blev passet på Lillebæltsskolen, inden klasselæreren Nete på Sct. Knuds Skole investerede i Peders fremtid.
»Det var en fantastisk tid. Jørgen Brorup var inspektør. Han er en god mand. Jeg havde hans hustru som dansklærer. Der er bare nogle mennesker, man kigger tilbage på med stor glæde, nogle mennesker der investerede i ens liv. Det gjorde Nete, der var min klasselærer. Jeg var ikke den elev, der havde nemmest ved det faglige. Jeg skulle læse alt en ekstra gang, og havde det ikke været for hende og hendes opmærksomhed, så var det ikke gået, som det er gået. Jeg var ikke nået så langt. Jeg husker samtidig skolen som en god tid med gode lærere, en god klasse og et godt sammenhold. Med andre ord en skøn skoletid,« fortæller Ugens Kurt.
Efter Sct. Knuds Skole gik turen videre til HF på Fredericia Amtsgymnasium fra 1998-2000.
»Det var også en god tid. Jeg nød at gå på HF, jeg fik min hue og havde nogle dejlige år. Jeg mødte nye mennesker, og derefter læste jeg videre. HF lagde fundamentet for, at jeg kunne søge ind på Statskundskab på kvote 2. Jeg havde ikke karakterer til kvote 1, men i 2003 kom jeg ind. Det var i øvrigt samme år, som jeg blev gift med Anitha. Jeg har jo været gift i mange år,« smiler politikeren og uddyber om kærligheden:
“Vi mødte hinanden til et foredrag i Fredericia. Vi havde nogle fælles bekendte, hvorefter det gik slag i slag. I 2003 blev vi gift. Hun begyndte at læse til sygeplejerske i Vejle, og jeg læste Statskundskab i Odense.”
Det var ikke bare kærligheden, der blomstrede hos Tind. Han havde en politiker i sig – og elskede tidligt at stå foran menensker for at tale, lytte og debattere. Mange husker nok, at Peder stod på Axeltorv og delte varm kakao ud med politiske budskaber, når de unge sent om natten væltede ud fra Hollywood Hardrock i Købmagergade. Peder elskede politik.
»Politik blev en del af mit liv, da jeg gik i HF. Jeg blev medlem af Kristendemokraterne, og stillede op til byrådsvalget i 2001 og 2005. Jeg var også folketingskandidat i 2004. Jeg gik ind i politik, fordi jeg ikke kunne lade være. Det er nok det nemmeste svar. Jeg har altid haft en stor intresse i at være en del af samfundet, og jeg ville påvirke det. Jeg ville have en politisk platform, så jeg kunne tage ansvar og træffe beslutninger. Det med at ville politik, startede nok ved, at jeg fik et politisk forbillede. I 1990erne var mit politiske forbillede Venstres Uffe Ellemann Jensen,«
»Jeg mødte ham på Storebæltsfærgen og fik en autograf på min bluse. Jeg kunne lide hans karakter, hans ligefremhed, hans personlighed, han var en meget en fængende person. Han fascinerede mig, og gav mig en politisk interesse, men jeg meldte mig ind i Kristendemokraterne, hvilket nok skyldtes det mere værdibaserede fundament. De havde også en god familiepolitik, og nogle gode værdier, som optog mig meget,«
»I 2006 meldte jeg mig ind i Venstre. For det første har jeg altid været borgerlig, mens den daværende formand for Kristendemokraterne trak i den røde retning og pegede på en socialdemokratisk regering. Jeg mente, vi skulle være borgerlige. Jeg fandt mig selv godt tilrette i Venstre. Jeg havde ikke en ambition om at blive politiker i den periode. Jeg ville bare gerne være medlem, og på den måde støtte det demokratiske Danmark. Det var helt naturligt for mig,«
Peder Wittendorff Tind har altid haft en aktiv hverdag. Han var med til at starte Cafe Hang Out og så havde han en karriere på TV også.
»I start 00erne lavede jeg også tv på TV Danmark Trekanten. Jeg lavede en række ungdomsprogrammer om alt mellem himmel og jord – også sportsrapportager. Jeg synes, at det var interessant. Det var spændende at besøge en masse felter i vores samfund. I virkeligheden er det også interesant at være embedsmand i Vejle Kommune og omvendt at være politiker i Fredericia. Man får set mange sider af samme sag. Men TV var virkelig spændende at arbejde med. De mediemæssige aspekter var spændende – og jeg fik kendskab til andre arenaer end min egen. I virkeligheden var det også det, der gjorde, at vi rejste til Zambia,« siger Tind og fortsætter:
»Jeg kan sige, at jeg har været der. Jeg har prøvet det. Jeg har boet i et andet land i fem år. Jeg har levet der. Jeg har oplevet en anden kultur. Jeg har generelt prøvet mange forskellige ting i mit liv, og jeg er kun 39 år. Jeg har været stabil i mit liv, og jeg har fået mange perspektiver på det med de ting, jeg har lavet. I 2009 flyttede vi til Zambia efter at have startet Cafe Hang Out op i 1998. Det var en cafe for byens unge, en cafe, der havde fokus på integration. Vi havde en god tid, hvor vi havde mange unge, der fik Hang Out som deres andet hjem. Det var en skøn tid fra 1998 til 2009. Både det arbejde, men også det arbejde vi lavede på Ungdommenshus og i Frivilligcentret. Jeg var med i mange af civilsamfundets kerner. Det er meget naturligt for mig at have fokus på hele det sociale arbejde,«
Zambiaeventyret
»Vi rejste til Zambia, fordi vi havde nogle venner dernede, som vi besøgte i 2007 efter endt uddannelse. Vi blev fanget af udviklingsarbejdet. Det var vildt spændende, og det var en videreførsel af vores sociale engagement. Vi havde ikke børn på det tidspunkt, så vi var relativt frie til at gøre det. Jeg lærte meget. Det at bo i en anden verdensdel var stort. Anitha arbejdede og underviste som sygeplejerske, og jeg drev en række microprojekter i lokalsamfundet. Vi hjælper stadig hundredevis af kvinder dernede med microprojekter. Det har været skønt at være med til at sætte det i gang. Der kommer mine liberale værdier ind – hjælp til selvhjælp. De får redskaber, der skaber grobund for en forretning. Det giver en stolthed ved at have gjort noget selv for andre. Vi kan alle få brug for redskaber til at hjælpe os selv. Det er en empowerment tankegang,«
At blive far – Peder og Anitha blev forældre i 2014
»At blive far er den største oplevelse, man kan få. Vi blev forældre relativt sent, vi havde været sammen siden 2003,« siger Tind og griner lidt inden han fortsætter:
“2014 var et vildt år. Ud over at blive forældre til Anabelle, så blev min far meget syg med kræft. Det var virkelig alvorligt. Min far blev heldigvis mirakuløst rask igen. Det var en god oplevelse at se, hvordan det danske sundhedsvæsen hjalp min far igennem den sværeste periode i hans liv. Hjemturen og etableringen i Danmark gik stærkt. Vi købte hus på Harevej, og fik den base, man skal have med børn. Jeg fik arbejde i Vejle som projektleder i Idræt og Kultur, Anitha i sundhedsplejen i Haderslev. Alt gik hurtigt, det var virkelig unikt at opleve. I 2016 fik vi Savannah, og det navn går naturligvis tilbage til Afrika, så selvom det gik hurtigt med at komme tilbage, så har vi Afrika i hjertet.«
Peder Wittendorff Tind vendte ikke bare tilbage til Fredericia. Han vendte også tilbage til politik, men det blev en turbulent start, da der først skulle vælges formand for Venstre, senere spidskandidat, men i dag er der ro på.
»Jeg blev formand for Venstre i februar 2015, så jeg havde ikke været hjemme i mange måneder før, jeg involverede mig i politik igen. Jeg kunne ikke lade være, sagde folk inden, jeg stillede op igen. Jeg blev formand for Venstre i Fredericia, og sad som formand ind til kort før valget i 2017, hvor jeg var spidskandidat. Jeg fokuserede på det politiske projekt. Jeg kan godt huske, at jeg var nervøs, da jeg igen skulle til debatter. Det var jo næsten 10 år siden sidst. Omvendt, så elsker jeg dialogen med borgerne. Jeg elsker de politiske projekter – og ikke mindst valgkamp. Det er kombinationen af flere års arbejde, sommerfugle i maven og et drive, der er fedt at være en del af,« fortæller Tind og uddyber:
»Det var en stor glæde at blive valgt, som jeg påtog mig med ydmyghed. Det er en tillidserklæring. Jeg kom udefra, sad ikke i byrådet, hvordan skulle det nu gå. Jeg fik 1500 personlige stemmer, det var jeg virkelig taknemmelig for, og det har jeg været hele vejen. Venstre ser også frem til valget næste år. Vi står langt bedre. Vi arbejder tæt sammen, og har sat et hold af kandidater, der virkelig er stærke. Vi har også en byrådsgruppe, der arbejder tæt sammen og tager ansvar. Jeg tror på, at vi kommer til at levere en stærk valgkamp, men når man ser på, hvor Venstre var sidste gang, og er i dag, så er vi et godt sted nu.«
Hvad drømmer du om nu?
»Noget af det største jeg kunne drømme om, er at blive borgmester i den by, som jeg er født og opvokset i. Nu er jeg borgmesterkandidat i Fredericia for Venstre, hvilket jeg er meget glad for. Jeg vil være med til at udvikle Fredericia, hvor mine egne børn er født op opvokset. Jeg har været med i politik i nogle år, og det håber jeg fortsætter. Jeg er fuldt ud opmærksom på, at det kræver, at man vælges, men jeg er klar til at kæmpe for min plads og bevise, at vi kæmper sammen om et samlet Fredericia,« fortæller Tind.
Og hvordan ser du Fredericia i dag?
»Der er ingen tvivl om, at Fredericia har ændret væsentlig karakter til det bedre. Jeg synes, at vores by er inde i en positiv udvikling. Jeg glæder mig over, når det går Fredericia godt. Omvendt vil jeg også sige, at der er et ekstremt uudnyttet potentiale for byen. Der er meget at arbejde med. Når vi bliver færre i Fredericia, så skal vi reagere meget målrettet og massivt. Fredericia har potentiale til meget mere. Vi er en by med mange glade mennesker, en dejlig natur, vand og meget mere. Et godt erhvervsliv, der vil byen. Et kæmpe potentiale har byen dog – og det skal vi gå efter,« siger politikeren med en glød i stemmen, inden har fortsætter:
»Jeg er glad for mit liv. Jeg elsker min familie. Jeg er glad for Fredericia, og ikke mindst at have muligheden for at være med til at udvikle byen. Et lille stop er Coronakrisen. Den er og har været hård. Jeg er et meget målrettet menneske, og det er klart, at nogle af de mål og planer, vi lagde, må vi se bort fra. Hele indsatsen på landsplan blev suspenderet. Det er voldsomt! Det var en besværlig tid med møder, hvor vi traf beslutninger på afstand. Men vi kan se, at Fredericia kommer bedre ud af den første fase af krisen, end vi har set byen gøre under tidligere i kriser. Fredericia har altid været historisk hårdt ramt under kriser, det synes jeg ikke, at vi har været denne gang, når man sammenligner med andre kommuner. Se også vores offensive virksomhedsrelatterede indsats, hvor vi har kontaktet mange virksomheder. Vi har skiftet gear på Jobcentret og lagt et nyt fundament, det er jeg meget tilfreds med, men vi skal gøre meget mere endnu,«
»Jeg har aldrig taget let på opgaven. Jeg har altid stået på mål for de politiske beslutninger – og vi har taget nogle stykker. Vi har set på hårde rapporter og benchmarkundersøgelser, der går os i mod, men vi har stået på mål for det – og vi har arbejdet med at ændre til det bedre. Jeg har også en vision for fremtiden, og det vil jeg vælges på. Derfor tror jeg også, at vores kampagne – bosætning 360 er vejen frem lige nu, jeg er optaget af det perspektivrige og det at vækst på denne måde. Verdensklasse – plejemidler – så vi drifter ikke bare,«
Mange troede det var politisk selvmord, da du blev udvalgsformand for Social- og Beskæftigelsesudvalget – hvordan har det været at påtage dig denne rolle?
»Det har været enormt lærerigt. Jeg fortryder ikke, at jeg sagde ja. Jeg synes, at vi langt hen ad vejen er nået mange skridt i den rigtige retning, men vi er ikke i mål. Vi har en stor opgave, og historisk set har Fredericia desværre altid haft mange på offentlige forsørgelse, men mange af de udfordringer, der var før valget har vi arbejdet med. Vi fået rapporter, der stak den forkerte vej, det ville vi gøre noget ved. Jeg oplevede derfor, at jeg fik et mandat fra hele byrådet til at arbejde med det. Det har været en lærerig opgave, hvor vi er nået langt,« slutter Ugens Kurt, Peder Wittendorff Tind.