Hun er i de seneste år blevet en meget synlig person i bybilledet. Hun driver blandt andet en af butikkerne i C-byen og nyder at tage pulsen på Fredericia i centrum af byen. Ugens Kurt er Sanne Døssing.
Hun har mange jern i ilden, og i en travl juletid, hvor Sanne har rykket Krølhjernerne ind i Julebyen og står for praktiske ting i den, har hendes kalender været godt fyldt, men det lykkedes os at finde tid til at mødes på Kurt’s Kaffebar.
Sanne er 46 år, og har en datter og søn, samt tre papbørn og en kæreste, der bor i Svendborg. Selvom man ikke skulle tro det med den store passion Sanne har for Fredericia, så er hun faktisk ikke indfødt.
Sanne er født i Kjellerup, men nu har hun fundet sin base i Fredericia, hvor hun har boet i snart 19 år og som hun udtrykker det: Jeg kommer aldrig her fra igen.
Vi starter dog et andet sted, nemlig med Sannes barndom i Kjellerup, hvor der bor knap 5.000 mennesker.
“Det var hyggeligt, lille og lokalt. Jeg boede der indtil 9. klasse, hvor mine forældre blev skilt og så rykkede min mor, søster og jeg til Ikast inden vi kom til Kellerup igen. Efterfølgende flyttede jeg rundt forskellige steder og boede blandt andet i Sønderjylland, inden jeg kom til Fredericia for snart 19 år siden,” siger Sanne og kommer ind på skoletiden:
“Det var fedt, synes jeg, men jeg må sige, at indtil 5. klasse synes jeg frikvartererne var bedst. Jeg troede ikke, at jeg kunne læse eller stave, men jeg fandt ud af hvordan jeg knækkede koden til det,” siger Sanne, der efter endt Folkeskole har taget en HF, en SOSU-uddannelse og masser af kurser indenfor salg og marketing.
Sanne flyttede til Fredericia
I 2001 rykkede Sanne til Fredericia, og det skete lidt ved en tilfældighed. Hendes daværende kæreste, der er far til hendes børn, var landmand i Sønderjylland, og Sanne læste samtidig til ergoterapeut i Odense. Derfor besluttede de, at deres base skulle være midt imellem og valget faldt derfor på Fredericia, hvor de bosatte sig i Herslev.
Men det er i en anden boldgade, som Sanne startede med at arbejde i, da hun kom til Fredericia.
“Jeg har blandt andet arbejdet med et projekt, hvor vi trak folk hjem fra institutioner fra da det gik fra amter til regioner. Jeg har også arbejdet som aktivitetsmedarbejder for voksne, der er udviklingshæmmet,” siger Sanne.
Den dag i dag er Sanne en kendt person i bybilledet via hendes virke i C-byen med Krølhjernerne og andre steder og det medfører også, at hun får mange hilsner, når hun går rundt i byens centrum.
“Det eneste der er i det er, at jeg tænker: Hvor kender jeg dem fra?,” siger Sanne og smiler.
Det stråler altid ud af Sanne, at hun elsker Fredericia, men hvad er der så fedt ved byen? Det spurgte jeg hende om.
“Jeg møder ildsjæle overalt. Vi har alle storbyens muligheder. Der er et fantastisk caféliv, skøn natur og der er altid noget at tage sig selv. Tænk sig, at vi har strand, havn og byliv indenfor voldene. Det er unikt,” siger Sanne, der på egen krop oplevede de negative vibes, der var over Fredericia som by, da hun flyttede til:
“Det var meget negativ omtale, da jeg flyttede til. Det har ændret sig og jeg synes byen er inde i en rivende udvikling. Det har været fantastisk at se hvordan byen er gået fra trist og træt til at rejse sig til det vi ser i dag,” siger Sanne.
Hvad gjorde, at du var glad for at komme til byen?
“Jeg var bare glad fordi det var fantastisk for ungerne med skolegangen i Taulov,” siger Sanne, der endte med at bo ti år derude inden turen gik til Erritsø i to år.
Efterfølgende flyttede Sanne indtil Fredericia by, og det er en beslutning, som hun bestemt ikke har fortrudt.
“Havde jeg vidst, at det var så godt havde jeg gjort det for mange år siden. Jeg troede ikke, at jeg kunne bo i en by. I Sønderjylland boede jeg på en bondegård, og jeg er jo lidt en bonderøv, men jeg er god til at bo i en by og det bliver jeg ved med,” siger Sanne og kommer ind på, hvordan hun skabte et netværk i Fredericia:
“Den første sommer jeg boede herinde gik jeg ture for at lære byen at kende. Jeg mødte folk i Grow Your City-haverne i Kanalbyen og blev taget imod i sådan en grad, at jeg faldt ind i fællesskabet,” siger Sanne, der endte med at starte Krølhjernerne op i C-byen:
“Jeg har altid været kreativ, så jeg tænkte, at jeg kunne åbne derinde, så jeg startede op. De første par år brugte jeg på at tænke over konceptet, men det har været mega fedt. I dag kan vi ranke ryggen og sige, at vi har et fantastisk havnemiljø,” forklarer Sanne.
Sannes Fredericia
Havnen er blevet et synonym med Sanne. Hun elsker at gå derned og det giver hende et frirum.
“Nogle bruge mindfulness og yoga. Jeg skal sidde med en kop kaffe en time på havnen før jeg åbner. Vi har etableret et godt samarbejde og fællesskab dernede med alle, både de lokale der kommer og også os der er aktører dernede. Det med at være i et miljø med iværksættere og igangsættere elsker jeg og det er c-byen fyldt med,” siger Sanne.
C-byen blev skabt for at lave midlertidlige aktivteter i Kanalbyen, så derfor er spørgsmålet hvor længe den bliver ved at være der.
“Det der med hvor lang tid vi får lov til at blive tænker jeg ikke så meget over. Men der bliver bygget meget, så vi skal tage det stille og roligt. Vi har fået skabt et godt miljø, der er svært at lukke ned, men vi ved godt, at vi kan lukke fra den ene dag til den anden. Vi skal have det bedste ud af det, og det føler jeg, at vi gør,” siger Sanne.
Sanne har mange jern i ilden. Hun er blandt andet frivillig på Depotgården, men hvad bruger hun ellers tiden på?
“Jeg ser det ikke som arbejde, når jeg er på fx Depotgården, men det kan andre frivillige gøre. Jeg er der for at “lege”. Jeg er heller ikke på arbejde, når jeg er med Krølhjernerne, hvor jeg også hygger mig. Når jeg er på rigtigt arbejde, så har jeg altid sørget for, at det er noget jeg kan lide,” siger Sanne.
På Kurt’s Kaffebar giver Sanne også en hånd med. Det er hende der står for dekorationerne, der er med til at skabe en hyggelig stemning. Og netop Kurt’s Kaffebar har også en stor betydning for den engagerede Sanne.
“Det betyder pusterum for mig at sidde her. Men det er også sjovt, når jeg sidder med Ismail udenfor, så spørger folk hvorfor jeg ikke er på “min” havn,” forklarer Sanne.
Fremtiden
Fremtiden står lidt hen i det uvisse for Sanne, da hun skal have nyt arbejde pr. 1. januar, men én ting er sikkert.
“Jeg går overvejer om jeg skal bruge mine salgskurser eller SOSU-uddannelsen, men jeg ved, at jeg Krølhjernerne fortsætter,” siger Sanne, der ikke har tænkt over at drive Krølhjernerne på fuldtid:
“Jeg har overvejet det, men jeg tror ikke det kommer til at ske. Jeg har ikke Krølhjernerne for at tjene penge, men for at hygge mig. Vi er 16 krølhjerner, og dem har jeg et stærkt fællesskab med, så jeg tror ikke, at jeg skal lave om på det,” siger hun.
Der er næsten altid gang i Sanne, men når der kobles helt af, så er det et bestemt sted.
“Når jeg besøger min kæreste i Svendborg, så slapper jeg helt af. Det er det dejligste at være der i 2-3 sammenhængende dage, hvor jeg ikke skal lave andet end at være der,” siger hun.
Kaffen er drukket færdigt, men inden vi går hvert til sit, så har Sanne et budskab hun gerne vil ud med til Fredericias borgere.
“Man skal huske at tale byen op og huske hvor skønt vi har det. Der er mange ildsjæle, der gør fantastiske ting for, at folk kan hygge sig. De ildsjæle skal vi være rigtig glade for,” slutter Ugens Kurt, Sanne Døssing.
