Ugens Kurt er berømt for sit smil, sit drive og sit købmandsskab. I en krog i Midtpunktet kan man se ham hænge lys op, løfte varer ind og ud, men også servicerer et hav af kunder, der jagter bageudstyr, tandbørster, sodastream, Kay Bojesen-træfigurer og meget andet. Ugens Kurt er Daniel Sohrt Huusmann fra Fredericia Isenkram.
Daniel melder sig ved højbordet på Kurt’s Kaffebar, vi bestiller en Cafe Latte til ham – det hvide mælkskum gør godt, fortæller han, og sender første grin af sted mod os. Men hvem er isenkræmmeren, der er flyttet til Fredericia og på tredje år langer isenkram over disken.
Daniel Sohrt Huusmann blev født i Haderslev i 1992. Han voksede op i en isenkræmmerfamilie, hvor far drev Superkram, mor var hjemme sammen med Daniel og de to yngre søskende, Andreas og Annika. Barndomslivet var nærmest idylisk og foregik i Kelstrup.
“Der var en Næshallen, mange venner og et dejligt miljø. Vi havde det godt,” fortæller Daniel og fortsætter:
“Min far var rigtig meget på arbejde, og det var derfor blev min mor hjemme, indtil vi var 11-12 år, så ville hun ud igen og arbejde. Det var rart at komme hjem til. Dengang var der faktisk mange andre børn, selvom det var en lille by. Jeg spillede en del håndbold, og senere fodbold i Vilstrup, samt lidt badminton. Det var ubekymrede, og man snittede træsværd i værkstedet.”
Og din skoletid, hvordan var den?
“Den var god. De første par år gik jeg i Vilstrup Skole, og senere ventede en syv kilometers cykeltur til Haderslev. Man skulle tilpasse sig lidt på den større skole, men det gik fint, det blev til lidt nye venner, og nogle af de gamle fulgte med,” lyder det fra isenkræmmeren som ville være mekaniker.
“Jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville. Jeg ville være mekaniker. Jeg havde rodet med biler i benzinklubben, som den hed. Omdrejningspunktet var værkstedet ved ungdomsskolen, hvor der var et par lærere. Vi brugte hverdagsaftner på at rode med gocarts. Det gav derfor god mening, at jeg skulle være mekaniker, og jeg gik i lære efter 10ende klasse, men et stykke tid inde i læretiden, fandt jeg ud af, at det ikke var kaldet. Så jeg brugte et stykke tid i Haderslev Isenkram.”
Så tilbage til familien og faget, du kendte?
”Ja, det er noget, vi har i blodet. Det startede faktisk allerede, da jeg var 12 og jeg blev papdreng. Jeg har nok altid lavet noget, jeg har ikke siddet på værelset og ventet. Jeg har ikke haft et sabatår. Det har aldrig været en åbenlys mulighed for mig. Der har altid været noget arbejde at tage sig til,” fortæller Daniel.
Kom så i lære?
“Ja, jeg var 18 år og efter et års tid kom jeg i lære i Rosengårdens Isenkram i Rosengårdcentret. Jeg flyttede i en lille 25 m2 lejlighed på Skt. Hansgade i Odense. Det var en storby for mig, der fik man alle glæderne med, og weekender blev måske ikke brugt så fornuftigt. Jeg var i mesterlære, så jeg gik i skole på Tietgens Skolen, men var ellers ude i butikken.”
Hvordan var det at være i lære med et fag, du kendte?
“Det kom som noget naturligt for mig at gå den vej. Mine forældre synes, at det var en god ide og de kunne se potentialet i det. I min familie handler det om at være glad for det, man laver. Det er det vigtigste,” siger Daniel.
Efter to år åbnede Daniels chef, Jan Ritz, en afdeling i Tarup Centret. Her blev Daniel butikschef. En opgave, som han satte pris.
“Jeg var 22 år og var i gang med den sene del af min uddannelse. Jeg ville gerne have noget mere ansvar, og det føltes naturligt. Det med at tage ansvar og have en plan har jeg nok fra min far. Jeg har aldrig set det som gulerod eller pisk at arbejde, men resultatet håber man naturligvis bliver positivt, når man bruger mange timer. Jeg render ikke rundt og tæller mine timer, men når jeg skulle bruge mange timer, gik det også op for mig, at jeg ligeså godt kunne blive selvstændig,” fortæller Daniel og drikker lidt af sin kaffe.
Daniel Sohrt Huusmann mødte sin kæreste Line Jespersen, der også arbejder i Fredericia Isenkram, da han var i lære i Rosengårdcentret, og de valgte gå videre sammen.
“Vi endte i dejlige Fredericia. Min gamle Opel Astra kørte rundt i weekenderne for at finde en passende lokation til vores butik. Fredericia lød som en spændende by, og jeg faldt for Midtpunktet, hvor jeg kunne få nogle gode m2 for fornuftige penge. Da jeg regnede på Kolding Storcenter kontra centrum af Fredericia, var jeg ikke i tvivl. Det var fornuften, der talte, men det var en god beslutning,” siger Daniel.
Blev forelsket i Fredericia
“Det var måske en beregning til at starte med, men det er også en by, der har meget at byde på. Der skete meget i byen, og her er mange gode butikker, det var spændende. Vi flyttede fra Odense til Strib, og nu til Fredericia,” siger Daniel og fortæller om åbningen:
“Det var dejligt at åbne i Fredericia. Den 29. september 2016 slog vi dørene op. Det var fedt. Jeg blev herre i eget hus, og så kunne man knokle derfra. Jeg er glad for, at Line ville være med i projektet, så fik vi et delt partnerskab. Hun er dygtig til mange ting, og jeg til nogle andre. Men det kan være befriende at arbejde sammen, men også nogle gange lidt for meget, når arbejdet også ryger med hjem. Så vi holder måske ikke så meget fri sammen. Det er nok som mor og far, selvom hun nok vil sige, at det tager nogle år før kanterne bliver slebet af.”
Blev det som du forestillede dig?
“Det er godt, men jeg føler stadig, at projektet har et stort potentiale, og der er meget at arbejde med. Vi er i gang med hjemmeside, butik og mange andre aspekter, der gør, at jeg ikke læner mig tilbage i stolen,” fortæller Daniel.
Er det noget andet end Odense?
“I Odense havde vi mange en-gangs-kunder, og virkelig et stort flow, og vi havde nok ikke så meget tid til kunderne, hvor jeg i barndommens Haderslev havde mange stamkunder, så fokus har været at skabe en kombination af mange varer, men også tid til kunderne. Vi har fået massevis af stamkunder, hvilket vi er meget glade og stolte over.”
Parret boede i Odense, da de åbnede i Fredericia, flyttede først til Strib, hvor de havde fundet et hus i naturen, men det var svært at få livet til at gå op, når der var møder i Fredericia. Valget stod derfor mellem græsslåning eller at være i byen. Nu er det loungesættet på altanen og grillen, der giver den friske luft.
“Vi er glade for Fredericia, og efterhånden har jeg fået styr på byen. Jeg mangler kun den første 5-6. julimarch, men det kan være svært at opleve, når butikken er åben. Men jeg er vild med Fredericia.”
Hvad bruger I fritiden på?
“Vi har ikke meget fritid, men campinglivet er en god måde for mig og Line at koble af på. Vi kommer lidt væk. Det var ikke nok at komme hjem til huset eller lejligheden. Vi skal mindst 60 kilometer væk for at slappe helt af, men ellers bruger jeg fritiden på at komme rundt, dog har jeg ikke mange aktiviteter. Jeg kan fiske lidt et par gange om året, men ellers står der butik i hovedet. Man vælger nok stille og roligt i livet, hvor man vil være og hvor man vil have fokus, og nogle ting måtte vente,” fortæller Daniel.
Griber I så telefonerne, når I er på camping?
“Nej, campinglivet er væk med telefonerne og brætspillet frem. Det er anti-arbejde, og sådan skal det være. Vi har været med på camping fra barnsben af – så det var naturligt for os, selvom det ikke virker ungt at sige camping. Men det med at leve lidt mere primitivt, det er rart. Det er også rart at gå op med opvasken og vaske lidt op på gammeldags maner,” siger Daniel.
Hvad bringer fremtiden?
“Lige nu er mig og Line opslugt af butikken, og den har vores fulde fokus. Vi ser selv os selv som unge, og der er mange ting, der skal være styr på, men nu ser vi,” svarer Daniel.
Til sidst er vi nødt til at vide, hvordan den gode isenkræmmer, der elsker julens mange gadgets rent faktisk selv holder jul.
“Vi holder jul hjemme hos mine forældre år, tror jeg. Det er stille og roligt.”
Hvilke gaver har du med?
“Det er faktisk svært at finde gaver til min mor, hun ønsker sig alt muligt, jeg har ikke har – og det giver heller ikke mening at give noget, som de selv har i forretningen. Jeg har nok slækket lidt på det de seneste år, hvor Line har købt gaver for mig, men jeg må i gang nu,” slutter Daniel med et stort smil.
