Her på Fredericia AVISEN sætter vi pris på traditioner, og de skal helst holdes i hævd. Sidste år blev EventCs Ulrich Nicolaisen Årets fredericianer. Ugen efter var han “Ugens Kurt.” Årets fredericianer 2019 blev Madsby Parken, og nu er den ikoniske gedestatue, “Ugens Kurt”.
I år gik prisen som Årets fredericianer, som skrevet til Madsby Parken, også altså ikke en person. Nuvel er der mange dygtige, søde og smilende mennesker i og omkring Madsby Parken, blandt andet den gode souschef Kim Ekstrøm, der med dukketeater, flid og et godt humør gør parken til et godt sted at komme året rundt. Kim har sammen med sine kolleger været med til at udvikle den berømte legepark til det, som den er anno 2019 og derfor var det ham, der modtog prisen på vegne af parken.
Han var måske et godt bud på, “Ugens Kurt”, det var den tidligere Centerdirektør og chef for både Fredericia Idrætscenter, Minibyen og Madsby Parken, Bent Bjerre Jørgensen også – måske endda også et bud på: Årets fredericianer for det arbejde, han har lagt i byen, men det titel må vente på Fredericia den III Laugs eventuelle indstilling, ligesom Kim og co. må vente på at blive Ugens Kurt, fordi Fredericia AVISENs Sportsredaktør og Madsby Legepark-entusiast Patrick Viborg Andersen har valgt Mads Ged, og den opfordring greb undertegnede og kulturredaktøren Thomas Lægaard.
Vi møder Mads på Kurts Kaffebar, da han bliver leveret af det berømte Madsby-tog, der i krydstogtskibenes ånd har skiftet parken ud med havnen. Mads er hoppet af ved Rådhuspladsen og gået forbi pingvinerne, snust til en is hos Frellesen for at ende på kaffebaren. Samtalen starter omgående fra han træder ind.
Mads Ged vil gerne have en lunken mælk, der går ikke længe før end Ismail Kurt kommer med et glas med forlænget sugerør, så Mads kan drikke det mens han står på bordet.
“Ja, jeg er nok på mine sidste dage, så det er da noget af en oplevelse at komme på kaffebar for første gang i mit liv. Vi geder bliver ikke meget mere end mellem 15 og 18 år, alt efter, hvor meget vi er blevet klappet, vel og mærke. Det handler jo om det gode liv og om at træffe de rigtige beslutninger, da jeg var yngre, valgte jeg ofte de lette løsninger som papkasser og rå spaghetti. Efter jeg blev voksen og kom på fuld tid i Madsby Parken har mit liv ændret sig meget til den gode side”, siger Mads Ged.
“Mange tager fejl af mit navn, men jeg er opkaldt efter den kendte skulptur og vi er da også i familie. Det er Mads den. 1 som blev til skulpturen, det er godt den er støbt i bronze, fordi den er blevet flyttet meget rundt. Det er i grunden sørgeligt, at min families arv har gået så meget igennem. Det var først efter, at Gudrun Lauesen lavede et aftryk i bronze af Mads den. 1, som blev afsløret den 9. september 1964 på Landsoldatpladsen foran Hovedvagten, at vores kropsliggørelse blev populær. Historien siger, at byrødderne gerne ville samle midler til at købe Mads den. 1 så den kunne blive i byen. Byens pengeinstitutter samlede pengene, men Mads den 1. blev kastebold med placeringer lige fra at kunne græsse ved landsoldaten til at få Frederik den. III placering til næsten at blive skrottet. Vores familie og historie er populær i bestemte perioder, ligesom nu, hvor vi får denne flotte pris”, siger Mads Ged
“Mit fulde navn er “Capra aegagrus hircus”, men du må gerne kalde mig Mads Ged. Det andet er mit latinske navn, det er kun få, der kalder mig det, blandt andet en vinduespudser, der kommer forbi parken en gang i mellem. Vi var den første dyrerace, som blev domesticeret af mennesket, det har min far lært mig, efter vi kom hertil, har vi lært at adoptere den danske levestandard og prøve at hygge. Min familie går lang tilbage og har rødder i den tyrkiske bjergbondekultur, min mormor blev født på en skråning. Selvom jeg lader de danske børn klappe mig, så er jeg bevidst om min oprindelse”, siger Mads Ged.
“I starten, da vi var flyttet til Fredericia, var det kun far der havde job i Madsby Parken, mor arbejde i Geografisk Have i Kolding, så det var lidt en blandet barndom. Vi småkid kunne komme på byggelegepladsen om dagen og om aftenen hang vi ud med de andre kid, hoppede over hegnet til Fakta og gumlede papkasser. I takt med jeg voksede op, voksede Madsby Parken også, så både mor og jeg blev tilknyttet klappe afsnittet i parken og vi blev genforenet som familie”, siger Mads Ged.
Hvordan føles det at være årets fredericianer?
“Det var nok den største pris, jeg har fået, sådan at komme i betragtning som årets fredericianer. Det kom bag på os, at så mange havde stemt os ind som den vigtigste person i det forgangne år, det vil vi gerne takke Frederik den IIIs laug for. Prisen er helt sikkert kommet efter grundige overvejelser, og vi er bare glade”, siger Mads og fortsætter:
“Vi fejrede det ved robådene og søen, hvor det blev langt mere festligt end vi havde forestillet os, nogle af os blev lidt småsnaldrede og hoppede i vandet, nogle kørte mooncars og andre forsvandt ud i natten. Vi fulgtes hjem som familie, med det er da en aften, vi aldrig glemmer”, siger Mads Ged stolt om prisen.
I Ugens Kurt spørger vi altid om Fredericias udvikling, hvordan ser du den?
“Ja, den er rivende. Vi mangler bare, at Fredericia Teater spiller Goat King fra Walt, så kører det i smør. Men byen blomstrer virkelig, og man bliver da ramt og stolt indeni, når man ser, hvordan folk valfarter til byen. Det er sådan, det skal være. Også vores naboer – køerne ved fodboldklubberne fortæller os, at flere og flere besøger Hotel Fredericia på den anden side, og Messecentreret har travlt, imens vores sportsklubber boltrer sig flot. Så det går virkelig godt i Fredericia,” siger Mads Ged.
Ugens Kurt er ved at være slut, men vi skal lige høre Mads om drømmene for fremtiden.
“Jeg drømmer om en burste af mig i Kanalbyen. Det vil være stort. Det er jo ikke unormalt, at man har burster af flere konger og kendte i byerne verden over. Hvorfor så ikke have et af mig, der hvor Fredericias ny bydel skyder op. Der, hvor verdensbefolkningen sejler til. Det vil da give byen et løft i den rigtige retning,” slutter Mads Ged.
