Susanne ‘Sus’ Petersen er en travl dame. Med et fuldtidsjob i ved PostNord, sin egen webshop, en deltidsbutik i Kanalbyen og et job som håndboldtræner er der nok at se til. Alligevel lykkedes det at stable en aftale på benene, så hun kunne blive den næste ‘Ugens Kurt’.
Der var godt gang i Kurts Kaffebar på denne torsdag eftermiddag. Kalenderen skulle passe, og mellem et photoshoot, bygning af messestand og en aftenvagt fandt vi tid til en Café Latte på den hyggelige kaffebar.
Jeg kender kun Susanne, eller Sus som hun bliver kaldt i det daglige, fra hendes engagement i Fredericia Håndboldklub. Hendes tid er ikke stor, men alligevel finder hun tid til at hjælpe de unge håndboldpiger på vej med at blive endnu bedre håndboldspillere. Men vi starter snakken et andet sted, vi tager tilbage til Taulov, hvor det hele startede for Sus.
Gode venner og et svært skoleskifte
“Jeg er oprindeligt fra Taulov, hvor jeg er vokset op. Jeg har gået på Taulov Skole alle 10 år, og det var virkelig en god tid. Faktisk havde vi det så godt i klassen, at jeg stadig har kontakt til mange af mine gamle klassekammerater. Det er super sjovt at se, hvordan folks liv har bragt dem rundt i hele verden” fortæller Sus, inden hun fortsætter:
“Vi havde en rigtig god klasselærer, Kirsten. Hun var især rigtig god til at håndtere mobning – og der havde vi jo alle nok en periode i løbet af skoletiden hvor vi blev mobbet. Men hun var god til at opfange og standse det her, inden det gik for vidt. Det tror jeg virkelig har været med til at styrke vores sammenhold”.
“Efter skolen skulle jeg vælge. Men det var ikke så svært. Gymnasiet var for flippere dengang, så jeg valgte HHX. Sideløbende med min skole havde jeg arbejde i Føtex, og da bagermesteren og førstedamen flyttede butik til Kolding, der flyttede jeg med. Efter det første år på HHX i Fredericia valgte jeg også at flytte skole, så jeg gik på HHX i Kolding”, fortæller Sus.
“Skiftet var rigtig svært. Det forløb vi havde haft i Fredericia var meget anderledes end det i Kolding, så de andre elever i klassen var på et helt andet sted end mig. Så efter terminsprøverne vidste jeg, at det her ikke var mig. Jeg meddelte skolen, at jeg ville droppe ud. Selvom jeg ville droppe ud, så ville klasselæreren gerne have mig med på studietur. En studietur til Beijing i 14 dage. Det var virkelig en oplevelse, selvom vi nok var mere som aber i bur – der blev i hvert fald taget flere billeder af os, end vi tog af tingene rundt omkring”, siger hun med et grin.
Kulturforskelle og minimalt med plads
“Jeg tænkte: Nu skal jeg i butik. Nu havde jeg længe været i Føtex, og tænkte at jeg var da god til det her. Så jeg nedgraderede mig selv og tog en HG. Det var måske bare et år der skulle overstås, jeg var ikke helt så glad for skolen mere”, fortæller Sus.
“Jeg fik en praktikplads i Cowboyland i Aarhus, nærmere midt i Gellerup. Det var noget af en opvågning, at komme til en butik beliggende i et område hvor kulturen er så anderledes. Det var eksempelvis ikke unormalt, at der kom nogen løbende ind, rev tøjet af dukkerne og så løb ud igen”, siger hun og fortsætter:
“Men jeg havde en rigtig god chef, der virkelig stod bag os og hjalp os. Men jeg tror min opvækst med en syg mor og en hårdtarbejdende far har gjort mig stærk – og den styrke brugte jeg når vi skulle konfrontere de her midt i deres tyveri. Jeg tænkte ikke så meget over det, jeg tror bare jeg synes det ikke var retfærdigt”.
“Jeg flyttede til Aarhus sammen med en veninde. Vi boede sammen på et lille loftsværelse på 10 kvadratmeter, det var meget småt. Det handlede bare om at have et sted at sove, pengene var jo små. Så efter et år blev det for meget, så jeg endte hjemme på børneværelset igen” siger Sus.
Butiksflytning, butikschef og ansat ved posten
“På mit sidste år som elev stod vi overfor en flytning af butikken. Bruuns Galleri var helt nyt, og vi var med til at åbne hele Bruuns Galleri. Det var en super fed oplevelse. Vi var med til at indrette butikken og bruge vores idéer. Det lærte jeg meget af” siger hun for fortsætter:
“Da jeg blev udlært i 2004 fik jeg hurtigt et job. Jeg blev ansat som butikschef i Leandro Leone, der var en af de største modebutikker i Aarhus. Vi solgte mærker som Dolche&Gabana og Armani, det var noget af et skifte fra Gellerup til de fine i Aarhus. Men da de store modehuse også begyndte at få mærkevarerne, så gik det ned af bakke for forretningen. Jeg blev forflyttet til Odense, men det gik også ned af bakke der”.
“Jeg sagde op, og søgte et job hos posten i Fredericia. Ikke fordi det skulle være fast, egentlig bare fordi jeg skulle have noget indtil jeg fandt et nyt job. Jeg søgte et job hos børneafdelingen i Salling, og det fik jeg. Det var i den periode jeg lærte mest om mig selv. Jeg var aldrig hjemme, og tiden til veninder og familie var virkelig lille. Udover at arbejde i Salling var jeg tjener på Simons og som bartender på Hollywood, så tiden blev fyldt rigeligt ud” fortæller Sus.
Udlandsrejse gav inspiration
“I 2008 tager jeg på ferie med en veninde, og i flyet på vej hjem sidder jeg med en følelse af, at jeg ikke vil hjem. ‘Sådan har man det jo altid’ sagde hun, men nej, det her var rigtigt. Så jeg tjekkede nettet for udlandsmuligheder, og det så let nok ud. Så jeg opsagde min lejlighed, sagde mit job op kun tre dage efter jeg kom hjem. Jeg tænker ikke så meget over tingene, jeg er meget spontant anlagt”, fortæller hun og fortsætter:
“Jeg bestilte en 14 dages ferie til Mallorca, og da de andre gæster tog hjem, ja så blev jeg. Det var sådan lidt mærkeligt, for dem jeg havde rejst med derned på den her rejse, de virkede helt som en familie da de tog afsted. ‘Pas nu på dig selv’ lød det fra flere af dem. Jeg stod helt for mig selv, kendte ikke en sjæl dernede. Det var vildt”.
“Jeg blev indlogeret på et hotel af chefen på den pub jeg havde fået arbejde på. Det var en hård tid, og efter omkring fem måneder var min krop helt færdig. Det var hårdt for kroppen at være dernede, så jeg vendte hjem igen” siger hun.
Tilbage til Salling og posten
“Tre dage før jeg kom hjem søgte jeg igen ved Salling, og fik jobbet. Det var fedt at være tilbage i Salling. Jeg fik selv ansvaret for det område jeg var i, jeg havde selv ansvaret for at købe ind og sådan. Det synes jeg var super cool. Jeg lærte at sælge undertøj, det er meget svært. Der er mange kræsne kvinder” siger Sus med et grin.
“Efter omkring to år gik det lidt på kant med chefen. Det var lige midt i finanskrisen, så der var mange ændringer i hvordan vi skulle gøre tingene. I sommerferien så jeg et job hos posten, ti timer om ugen, det var fedt. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne tjene flere penge ved posten end i Salling, så jeg sagde mit fuldtidsjob op i Salling og gik på 30 timer ved posten – til en højere løn. Jeg beholdte dog stadig et job som tilkaldevikar i Salling, for jeg kunne jo godt lide det” fortæller hun.
Ny uddannelse og oprettelse af egen læreplads
I 2014 valgte jeg at sige: Jeg er træt af det her post. Omdømmet var ringe, og jeg ville gerne videre i livet. Jeg så et opslag om en uddannelse hvor der var ét år i skole, og ét år i praktik på Erhvervsakademiet i Vejle, så jeg startede på uddannelsen som handelsøkonom” siger Sus.
“Jeg valgte indkøbslinjen, og det blev jeg rigtig bidt af. Da vi skulle søge praktikpladser var det ikke fordi jeg ikke kom til samtaler, og jeg fik da også tilbudt en plads. Men min studievejleder havde under en samtale gravet frem, at jeg altid har drømt om at være selvstændig, så han sagde ‘hvad med, at du tager dig selv i praktik?’. Først tænkte jeg ‘kan man overhovedet det?’, men det kan man jo åbenbart godt” fortæller hun og fortsætter:
“Så jeg brugte en uge på at tygge på det. En dag vågnede jeg op og tænkte: Jeg gør det sgu!. Det skulle være dametøj, noget helt andet end jeg har været vant til. Jeg fik lavet forretningsplan, analyser og hvad der ellers skulle til. Om mandagen kom beskeden, at jeg var godkendt til at tage mig selv i praktik. Men hvad gør man så? Det var den næste udfordring. Jeg tog ned til Business Fredericia og fik hjælp til at tale med banker og sådan. Men ingen ville rigtig være med, så jeg måtte selv skaffe penge. Så da jeg havde gjort det tog jeg på messe, og købte en masse tøj”.
Hjemmeside og container i Kanalbyen
“Den 26. februar 2016 gik jeg i luften med min hjemmeside, firkantt.dk. Jeg startede med at tænke det skulle være sort og hvidt. Det er det stort set alle kvinder bruger, så det var udgangspunktet. Men jeg opdagede hurtigt, at det ikke var holdbart. Farverne væltede ind i moden, og ja nu er jeg mere en modeshop for kvinder” siger Sus med et grin.
“Man sælger ikke varer fra dag et, det gør man bare ikke. Så jeg ringede til Kanalbyen og spurgte om man kunne låne en container til når det kom krydstogtskibe, og det fik jeg lov til. Det var starten på eventyret i Kanalbyen. Jeg tænkte, at det her kunne altså godt blive sjovt. Når det så hedder Firkantt, så passede det jo godt med en container. Så jeg fik en container fast, og ja så har jeg været der siden” fortsætter hun.
“Ved siden af butikken og hjemmesiden, der arbejder jeg stadig ved posten. Jeg er blevet flyttet lidt rundt, men nu er jeg ved pakkerne, så kan jeg da se hvad der sker med mine egne pakker” griner hun.
Reklamesponsorat blev til trænerjob
“Jeg blev kontaktet af Heidi Simonsen, der dengang arbejdede for ElboBladet. Jeg købte annoncer af hende, og siden har vi holdt kontakten. Nu er hun ansat i Fredericia Håndboldklub, og havde et godt tilbud på et sponsorat. Jeg tænkte det var fed reklame, så det gik jeg ind i” fortæller Sus og fortsætter:
“Og så var jeg til min anden kamp ude i hallen, der endte jeg ved siden af Dorthe Runge. Vi talte om min fortid som håndboldspiller, og pludselig havde hun fået mig overtalt til at blive træner. Så nu er jeg her: fuldtidsjob, webshop, deltidsbutik og håndboldtræner.
Læs også: Ugens Kurt: Dorthe Runge, frivillig i FHK
Drømmer om at åbne butik i gågaden
“Lige nu fokuserer jeg meget på om min virksomhed skal køres op, eller den skal køre på hobbyplan. Så vil jeg da også gerne væk fra posten, det er jo fysisk hårdt for kroppen, og så er aften/natarbejde ikke det fedeste. Jeg vil gerne tilbage til det jeg kan bedst: sælge eller købe ind. Hvis drømmen kan blive at det er mit eget, så er det målet” fortæller Sus
“Jeg har da også en drøm om, at åbne en butik i Fredericia midtby. Folk er her, der er super handelsliv i byen”, slutter Sus, inden hun er på vej videre for at bygge på sin messestand til Shopping Bazar.
