Fredericia AVISEN sætter med Ugens Kurt fokus på mennesker der gør en forskel og har en spændende historie. I denne uge har vi sat Nicolai Lyngaa i stævne til en snak om hans nye job i Forsvaret og hans frivillige rolle i Fredericia Håndboldklub.
Jeg havde sat Nicolai i stævne klokken 11 på Kurts Kaffebar – og selvom Nicolai er militærmand, så svigtede den militære præcision en smule. Lidt over 11 kom han gående mod kaffebaren, og i hånden havde han sin søn Rasmus.
Rasmus satte sig i den bløde lænestol i hjørnet med sin telefon, og Nicolai satte sig ved bordet overfor. Jeg selv kender Nicolai rigtig godt, så jeg har lokket vores kulturjournalist til at stille spørgsmålene.
Er du her fra Fredericia?
“Nej, det er jeg ikke. Jeg er født og opvokset i Vildbjerg i Vestjylland. Det kender man nok kun hvis man har spillet fodbold. Der har jeg boet altid, ja lige indtil jeg blev soldat. Siden har jeg lavet en Tour de Danmark” fortæller Nicolai.
Hvorfor blev du soldat?
“Det er meget simpelt. Jeg trak nummer 3048, og så var der ingen vej udenom. Egentlig havde jeg regnet med at skulle læse matematik og statistik, men i stedet kom jeg til Oksbøl og var soldat” siger Nicolai.
“Så var jeg åbenbart god til det, så jeg blev udvalgt til sergantskolen på Frederikberg Slot. Et helt fantastisk sted at være. Jeg kunne godt lige tanken om at være halvdelen af tiden udenfor og halvdelen indenfor. Efter det forsatte jeg videre til officerskolen i København” fortæller Nicolai.
Hvor endte du så efter det?
“Så kom jeg til Holstebro, det var næsten hjem jo. Men jeg blev udstationeret til Kosovo tilbage i 2008-2009 hvor der var faldet mere ro på. Det var en helt anden opgave end vi træner, for der var jo ikke krig mere. Men infanterister, som jeg var chef for, får mange gode idéer når de keder sig, så jeg skulle holde dem i kort snor” siger Nicolai med et grin.
“Da jeg var færdig i Kosovo skulle jeg være far – og det passede ikke med at være udsendt, tænkte jeg. Så derfor tog jeg til Sønderborg og blev underviser på sergantskolen dernede” fortsætter han.
“Derfra fortsatte jeg min Tour de Danmark, for jeg tog endnu engang til Frederiksberg Slot, denne gang for at blive Kaptajn. Jeg bliver kaptajn i 2012 og så tog jeg til Afghanistan med Livgarden fra Høvelte. Det var også et nyt kapitel, for jeg boede jo næsten på kasernen i omkring 8 måneder op til. Jeg var egentlig for gammel til det, men sådan var det jo” fortæller Nicolai.
“I foråret 2013 tog jeg til Afghanistan, sagde min lejlighed op og tog et halvt år i Afghanistan. Jeg har egentlig boet i Fredericia siden jeg kom hjem. Rasmus’ mor og jeg gik fra hinanden efter Kosovo, og så fandt jeg Laila, som jeg bosatte mig med her i Fredericia”
Hvad bød dit job så på, efter du kom hjem?
“Da jeg kom tilbage igen arbejdede jeg i Haderslev. Det er lidt det med forsvaret, at jobs er placeret rundt om i landet. Her er trekantområdet godt, for der er midt i det hele, uden lang afstand til det hele, så mulighederne er mange” fortæller Nicolai.
“Efter et par forskellige jobs dernede og noget arbejde med kommunikation, kom der en stilling heroppe på kasernen i Fredericia. Den stilling søgte jeg og fik den” fortsætter han.
Hvordan er det at arbejde her i Fredericia?
“Der er kommet ro på på en helt anden måde. Da jeg flyttede til Fredericia blev jeg træner i håndboldklubben – eller rettere blev jeg meldt til det af min kone” siger Nicolai med et grin.
“Men det passer rigtig godt at have håndbold ved siden af mit job. Det er mange af de samme ting der går igen fra mit arbejde. I håndbold arbejder vi også efter klare mål, og vi forsøger at være målrettede. Så er det i håndbold også en holdindsats, hvor vi arbejder tæt sammen for at nå det fælles mål” fortæller Nicolai.
Hvilket job fik du i Fredericia?
“Jeg var næstkommanderende i CISOC, og det vi laver der er at have forbindelsen til de udsendte enheder. Vi laver også netværk til de større øvelser. Det har jeg uddannet mig en del indenfor og brugt to år på. Jeg startede som soldat og endte her med at nørde i computere” siger Nicolai.
“Men jeg har lige fået nyt job. Det faldt egentlig først på plads for få dage siden, men jeg skal stå for den støtte vi skal levere til Baltikum. Jeg bliver Chef for 3. førings støttekompagni” fortsætter han.
Skal du så udsendes igen?
“Lige nu med det nye job får jeg en del ture til Baltikum. Ikke udstationeringer, men ture for at bygge ting op. Jeg får jo ansatte der arbejder fra Baltikum, så dem skal jeg jo også besøge en gang i mellem, så de også kan se hvem deres chef er” fortæller Nicolai.
Tilbage til håndbolden: Hvad betyder det for dig?
“Det er kommet til at betyde rigtig meget at være i håndboldklubben. Jeg elsker de sociale relationer. Hele min barndom har været fyldt med holdsport, og så giver det mig en social base her i byen. Det kan helt klart anbefales at gå ind i en frivillig organistationer, at man møder de her unge mennesker der nyder deres sport” siger Nicolai og fortsætter:
“Jeg er træner og med i Børne og Ungdomsudvalget. Jeg synes det er super fedt at arbejde med unge mennesker og udvikle folk. Det er måske der kontrasten kommer ind i forhold til mit arbejde. Mit arbejde er voksne mennesker og noget politisk. Håndbold er mere ‘hvad er det vi vil lave med de her unge mennesker? Det er os selv der beslutter tingene i håndboldklubben, og ikke noget politikere over hovedet på os”
Fakta om Nicolai:
Job: Kompagnichef for 3. førings støttekompagni
Alder: 37
Gift med Laila Lyngaa Rasmussen
Børn: Rasmus (8 år) + Lailas to børn Freja (15 år) og Frederikke (11 år)
Bopæl: Fredericia
