Ddig

Nyheder, analyser og perspektiver.

← ddig.dk

Vejle tabte igen

Vejle tabte igen

Vejle Boldklub er stadig ikke kommet på pointtavlen i denne sæsons Superliga. Mandag aften tabte de 2-1 til Viborg.

Vejle rykkede suverænt op i Superligaen i sidste sæson, men sæsonstarten har ikke været en dans på roser. Inden kampen mod Viborg havde Vejle indkasseret fire nederlag i træk, og situationen blev altså ikke forbedret i kampen mod holdet fra Domkirkebyen.

Efter en kedelig første halvleg uden de store chancer i begge ender, åbnede det hele mere op efter pausen. Viborg bragte sig foran 1-0 efter 51 minutter, da portugisiske Sergio Pereira Andrada fik bolden i netmaskerne.

Vejle fik også bolden i mål. Det skete fem minutter efter Viborgs føringsmål, da den indskiftede Kristian Kirkegaard udnyttede en opspilsfejl og fik bolden i kassen. Efter en gennemgang af VAR blev målet dog annulleret på grund af offside.

Det slog dog ikke Vejle ud af kurs. Selvsamme Kirkegaard spillede russiske German Onugkha fri foran mål, og russeren udlignede.

Stillingen holdt til det 86. minut. Vejles Oliver Provstgaard begik en opdækningsfejl, og så kom Renato Junior fri i feltet og scorede til slutresultatet 2-1.

Del artiklen

Læs også

LIVE: FHK spiller om en plads i pokalkvartfinalenFHK vil have fart på pokalkampen mod GrindstedLIVE: FC Fredericia mod Vejle Boldklub – følg lokalopgøret på Monjasa Park herLIVE: FHK jagter point i Gudme mod GOG