Vi har i den sidste uges tid kunne læse om Ullerupbæk Skolens skræntende økonomi.
Vi kan forstå at der grundet en budgetterings fejl er opstået et stort underskud, der når det lægges til det underskud skolen havde i forvejen, runder de 9 millioner.
Forslagene er mange til hvad der kan gøres i den ulykkelige situation, som vil påvirke elever og medarbejdere. Nogle politiske partier konstaterer at skolerne skal overholde deres budgetter, mens andre forslår at vi eftergiver gælden.
Men i stedet for hurtige løsninger og udmeldinger, vil jeg opfordre til at vi stopper op og lige tænke os godt om. Jeg mener vi skal stille os selv det spørgsmål – hvordan kunne det gå så galt?
Der er jo brug for hver og en af de lærere og pædagoger der er ansat på Ullerupbæk Skolen. De møder hver dag ind på deres arbejde, for at sikre gode undervisningsmiljøer og fritidstilbud til de børn og unge, som går på Ullerupbæk Skolens tre matrikler. Så det er ikke nok at eftergive en gæld, så står vi jo i samme situation om et år igen. Nej der er brug for at vi for alvor prioriterer Folkeskolen i Fredericia.
Det er et politisk ansvar at fordele de kommunale midler, og når en skolen gentagne gange kommer ud med et underskud, må det være et tegn på, at området er underfinansieret.
Hvis vi skal leve op til de politiske visioner på børne- og skoleområdet, kræver det også at vi prioriterer det økonomisk.
Udover en prioritering af skoleområdet kalder det også på, at vi ser på arbejdsgange og procedurer for håndtering af økonomien og budgetopfølgning. Hvordan kan det være, der skal gå 8 måneder af et budgetår, før nogen råber vagt i gevær? Når økonomien styres på den enkelte distriktsskole, må det forventes, at der er et samarbejde med skoleforvaltningen og økonomiafdelingen. Der er altså nogle arbejdsformer og strukturer, der er behov for at få kigget efter i sømmene, ellers risikerer vi at om et til to år så står vi i samme problem.
Vi kan ikke fortsætte på samme måde som nu.
Malene Søgaard-Andersen
Spidskandidat til byrådet for SF-Fredericia
