Fredericia har været igennem en rivende udvikling de senere år, en udvikling der har krævet store politiske beslutninger. En af dem der har siddet for bordenden da de store beslutninger skulle træffes er tidligere Borgmester i Fredericia, Uffe Steiner Jensen, der i denne uge er Ugens Kurt på Fredericia AVISEN.
Lad mig sige det med det samme, jeg elsker politik – og så elsker jeg dygtige og modige politikere. Jeg har i mange år set op til Uffe, og det er da også med en vis grad af ærefrygt, at jeg denne regnfulde torsdag fik æren af en tur gennem Uffes liv. Han er en mand der i Fredericia er kendt for sin dybe røst, sit karakteristiske overskæg og sit politiske mod.
Med en farvet paraply i hånden kommer Uffe ind på kaffebaren i hjertet af Fredericias gågader. Flat White skulle der i koppen hos Uffe, jeg selv gik med en god kop sort kaffe. Vi fandt en plads inde bagved, og allerede her kan man se Uffes popularitet, mange hilste på.
Inden vi dykker ned i Uffes liv skal vi have styr på fakta. Fødselsattesten siger 1948, så hurtig hovedregning fortæller, at Uffe om få dage runder 71 år. Han er født i en landsby der hedder Vinkel, der ligger et sted mellem Viborg og Bjerringbro.
”Jeg er født på et husmandssted lidt uden for Vinkel. Det var min farfars ejendom, som mine forældre overtog. Der er jeg opvokset i landbruget, et typisk husmandsbrug med to køer, grise, heste, høns og hvad der nu ellers hører med”, fortæller Uffe.
”Især det med køerne fik afgørende betydning for min familie. Min far og mor købte fire køer, der skulle bruges til avl. Det blev skelsættende, for i 1952 solgte de den første kalv, og derfra gik det godt. Pludselig var deres sidebeskæftigelse penge værd, det er en fantastisk historie”, fortsætter han.
Uffe Steiner Jensens forældre fik tre børn. Uffes ældste storesøster er her stadig, men de to imellem er desværre ikke i live længere. Begge de to afdøde søstre har døjet meget med sygdom, den ene fik børnelammelse og den anden døde af vuggedøden.
”Jeg har haft en fantastisk dejlig barndom, og det at leve ude på landet med naboer, der hjalp man hinanden. Når man er født og opvokset på landet kender man også forskel på liv og død, for man mister jo dyrerene”, fortæller han.
Men helt fra barnsben har politik været en del af livet for Uffe. Hans far var radikal politiker, som de fleste andre husmænd, og derudover var han medlem af sognerådet og siden Skatterådet også.
”Min far var i sognerådet, og til sidst også i skatterådet. Han var optaget af ordentlighed og retfærdighed, og jeg kunne tydeligt se at Socialdemokraterne og Radikale allerede dengang stod sammen. Min far var meget aktiv hos Husmandsbevægelsen”, forklarer Uffe Steiner Jensen.
”Mine forældre var, i midten af 50’erne, medlem af en forening der hed ’Aldrig mere krig’, og alle former for våben var forbudt, selv en luftbøsse, som de fleste af kammeraterne fra skolen havde en”, fortsætter han.
”En sjov historie med det der var en om flitsbuen. Jeg måtte godt få en flitsbue, så jeg købte en rigtig bue med rigtige pile. En dag jeg gik ude med hønsene, der tænkte jeg om jeg kunne ramme en høne. Det kunne man godt. Den løb rundt, men jeg fangede den og fik pilen ud og hønen løb rundt. Næste morgen undrede min mor sig, men fik aldrig fundet ud af hvorfor den var død. Det fortalte jeg hende da hun fyldte 80, det blev hun noget overrasket over”, lyder det med et grin fra Uffe.
Skole, atomkraft og Fredericia
”Jeg fik lov til at gå i skole, jeg kom i skole i ’56, og så kom jeg stort set ikke ud”, fortæller Uffe med et grin.
”Jeg fik studentereksamen som den første i vores familie. Jeg blev akademiker og blev civilingeniør. Jeg er elektroingeniør, med speciale i reaktorfysik. Jeg arbejdede i mere end 10 år med kernekraft. Med vores baggrund også i fysikken, har jo en historie for det. Alle var optaget af, at det skulle være kernekraft”, forklarer Uffe.
”Jeg arbejdede med det fra ’75-’85, og derfra var det så planlægning, strategisk planlægning, også for Elsam”
”Det var jobbet hos Elsam der gjorde jeg kom hertil. Min mors familie har været bredt repræsenteret her i byen, så jeg er altid kommet her, men det var først da jeg blev fastansat hos Elsam, at vi rykkede herover”, siger Uffe.
”Vi boede stadig i Brønshøj da jeg fik jobbet, i ’75 kørte jeg frem og tilbage, arbejdede mandag-torsdag. Der havde vi ét barn, og min kone Ellen arbejdede i Ballerup. Det gjorde jeg et halvt år, og i slutningen af ’75 smed de mig ud, men det arbejde jeg lavede ville de gerne købe hos en konsulent i København, så der tog jeg arbejdet ved ham i stedet, så jeg fortsatte med det samme”, forklarer Uffe.
”Vi fik Marie i 1973, og i 1976 kom Anne til verden. To år senere blev jeg fastansat hos Elsam, så der flyttede vi til Erritsø, hvor vi stadig bor den dag i dag. Ja, nu har vi boet her i 41 år, selvom Ellen fra starten ikke var så vild med at flytte herover. Det er hun heldigvis blevet”, fortæller Uffe.
Socialdemokrat, listestemmer og en Borgmesterpost
”Jeg meldte mig ind i Socialdemokratiet imens vi stadig boede i Brønshøj, jeg tror det var i ’75. Siden er jeg jo så blevet æresmedlem, det kan man da kun være glad for”, siger Uffe med et stort smil.
”Jeg blev valgt første gang i 1989, og så var det jo kort efter valget i 1997 af JB (Nielsen, red.) døde. Det betød jo, at vi skulle have en urafstemning, der dengang stod mellem Henning (Due-Lorentzen, red.) og mig”, forklarer Uffe, da jeg spørger ind til den hektiske tid, hvor han fra den ene dag til den anden blev Borgmester i Fredericia Kommune.
Hvorfor stillede du op i første omgang?
”Jeg havde været kredsformand fra 1982 til 1990, imens Poul Nielson var vores Folketingskandidat. Der var der nogen der sagde til mig, at jeg godt kunne stå på listen for at hjælpe, så det sagde jeg ja til. Men fordi jeg i så mange år havde været kredsformand kendte mange medlemmer mit navn, så jeg endte nummer tre på listen, og dengang havde vi altså listeopstilling. Så en placering som nummer tre gjorde, at der klart var listestemmer nok til at jeg blev valgt, også selvom jeg ikke fik mange stemmer”, forklarer Uffe.
Hvordan var det at blive Borgmester, sådan fra den ene dag til den anden?
”Jeg kan huske det endnu, da Kommunaldirektøren ringede til mig, jeg sad til møde i Stokholm. Vi var meget kede af det. Vi har alle sammen enige om, at vi ventede med urafstemningen til Januar. Jeg blev udnævnt i slutningen af januar ’98, og jeg var borgmester til 1. Januar 2010. Det var meget specielt, sådan fra den ene dag til den anden at skulle varetage så vigtigt et job”, svarer Uffe.
Fra industriby til kulturby
”I stort set hele min tid var vi en møj beskidt industriby, det er vi ved at være væk fra, heldigvis. Det er en fornøjelse at se alle de mennesker i byen”, siger Uffe med et stort smil.
Jeg spørger ind til en af de største beslutninger, lukningen af Fredericia Skibsværft. En beslutning der medførte kæmpe kritik, men som nu hos mange høster store roser, for det banede vejen for det storstilede projekt Kanalbyen.
”En politisk usædvanlig beslutning. Jeg var ked af, og er det stadig, over at vi skulle være så uenige. Jeg er meget imponeret over at det var et enigt byråd der traf beslutningen. Der har jo lige siden været et enigt byråd bag projektet. Folk stod ved det”, forklarer Uffe.
”Det begyndte i 2003. Vi vidste jo dårligt hvad vi gjorde da vi startede musicalakademiet. Der havde vi slet ikke drømt om den succes vi har fået. Det har Søren Møller og Helge Reinhardt taget til sig, de har hele tiden hentet de bedste. Det er helt utroligt, vores folk er kendte på Broadway. Det er sjovt at se, og jeg er meget imponeret”, fortsætter han.
”Men i 2000-2003 gik vi i gang med Danmark C. I 2003 lavede vi en proces med byrådet, og vi tænkte om man kunne lave strategisk planlægning med byrådet, og der svarede vi jo faktisk nej, for det er uenighed der skaber fremskridt, men vi endte med at se at vi godt kunne lave de her store planer”, forklarer Uffe og fortsætter:
”Der blev lavet 21 interviews, med kun ét spørgsmål: Hvad drømmer du om i 2012? Og her endte vi med alle sammen at svare det samme, uafhængigt af hinanden. Efter 48 timer sammen, skrev alle 21 under på den samlede vision for 2012. Det var stort”.
”Vi brugte adskillige 100 millioner kroner i Danmark C, det er Danmarks største erhvervsudviklingsområde. Vi fik modet til, da muligheden bød sig, jeg arbejdede første gang med kanalbyen i 2002, og mange mennesker har arbejdet med det siden. Uden byråd og dygtige medarbejdere var det ikke endt sådan her. Byrådet havde i 2008 modet til at indgå i en aftale med RealDania, der nu er med hele vejen”, lyder det stolt fra Uffe Steiner Jensen.
”Det har været fantastisk at være med til. Det var aldrig gået uden dygtige medarbejdere. De her kæmpe planer, for min del vil jeg vove den påstand at det var aldrig gået uden Søren Adsersen som Kommunaldirektør. Da jeg stoppede som Borgmester udnævnte jeg ham til at være min makker. Han holder aldrig op. Jeg var enormt glad for ham”, siger Uffe.
Et travlt liv som pensionist
Selvom Uffe har fået titel af pensionist er det ikke fordi han keder sig, tværtimod. Han har rigeligt at se til.
”Jeg sidder i et advisory board i Nordic City Network, og tidligere som det er jeg meget optaget af. Jeg bilder mig ind, at hvis vi bygger vores by godt nok fungerer samfundet også godt. Så alle hjælper alle”, fortæller Uffe og fortsætter opremsningen af aktiviteter:
”Jeg er formand for Bestyrelsen i Ringkøbing K, hvor vi laver udvikling som DanmarkC. Real Dania har bedt mig om at være formand. Holstebro-Struer Havns bestyrelse er jeg også med i. Så er jeg formand for Sager der Samler i Aarhus. Det er fantastisk spændende folk”.
”Domea.dk’s bestyrelse er jeg med i som sagkyndig, og i den forbindelse er jeg medlem af Futura og Haderslev Boligforening. Jeg troede ellers jeg kunne slippe for Fredericia, men de spurgte om hjælp, så sagde jeg ja”, fortsætter han.
”Jeg arbejder også med et kunstprojekt i Kanalbyen sammen med Tim. Jeg har set hvad teateret gør ved Fredericia, så nu arbejder vi mod en kulturdel af Fredericia”, fortsætter Uffe sin lange opremsning, inden han siger:
”Min kone siger hele tiden, husk nu at du er pensionist. Når nogen synes de kan bruge mig, så er det dejligt, så vil jeg gerne hjælpe”.
Undervejs har Uffe kigget ud af det store vinduesparti. Man kan se på ham, at det er med stor stolthed, at han kigger ud i den travle gågade, en gade der har krævet mod fra byens politikere gennem mange år. Han ser på den med kritiske øjne, med et blik ind mod fremtiden. Uffes helt store projekt er at skabe byer med sammenhæng, byer hvor byplanlægningen og bysamfundet hænger sammen.
Med en krampe i fingrene lige rundt om hjørnet takker jeg en af mine største politiske forbilleder i lokalpolitik for at tage mig med ind i hans fortryllende og interessante historie. Historien om tilfældigheder, atomkraft og stort politisk mod.
