Det er en af Fredericias mest kendte indbyggere, vi i dag har fået ind ad døren til en samtale om et spændende liv. Ugens Kurt er ingen ringere end den tidligere læge Stig Gerdes. De sidste år er han blevet mest kendt for sin kamp mod sundhedsmyndighederne, der fratog ham hans autorisation i en lynproces.
Stig blev født i 1946 i København, men to år senere kom han til Fredericia sammen med sine forældre. Hans fars morfar og far var læger, farforældrene havde 10 børn hvoraf de 6 blev læger. Så det lå i kortene hvilken vej det skulle gå, men i Stig Gerdes barndom var det langt fra hans drøm.
Først boede familien på Fælledvej, så i Danmarksgade. Stig gik på Treldevejens, Købmagergade og Taulov skoler.
“Dengang havde vi meget mere frihed end idag, for der var ingen pædagoger. Det var sgu heldigt. Vi måtte selv ordne problemerne. Enten ved slagsmål eller forhandling”, siger Stig. Det var i 1950’erne, hvor han fløjtede op og ned ad gaderne. Han havde det allerede dengang svært ved at sidde stille og høre efter.
“I 5. klasse havde jeg stort set eftersidning hver dag. Så man kan ikke sige det gik specielt godt i skolen. Det var kedeligt og jeg gad ikke. Jeg hadede at gå i skole. Vi flyttede senere på en gård i Taulov. Min far ville gerne have nogle heste. Min mormor og morfar havde haft en gård på Fyn. Der lærte jeg en masse om landbrug og at ride”, fortæller Stig.
I fritiden var det leg, arbejde, hestene og fodboldspil, der intereressede ham. Hans far havde sammen med 3 brødre landets største 4 mandspraksis, med knap 9.500 patienter i Fredericia og var på den måde en velkendt familie i byen, og det meste af landet.
Det lykkedes Stig Gerdes at tage sig sammen i niende klasse og komme på gymnasiet.
“Jeg tog de intellektuelle briller på. Jeg ville gerne være landmand, men min ryg fungerede langtfra optimalt pga smerter og jeg var derfor nødt til at finde en uddannelse min ryg kunne klare”, griner Stig.
Ideen om at blive landmand fik han fra arbejdet på bedsteforældrenes gård og forældrenes gård i Taulov. Der var meget krudt i Stig, at det virkede til at han ville falde bedst til med livet i landbruget. Men da han i 1961 begyndte at tage sig sammen med lektier og eksamener, var vejen banet for en universitetsuddannelse. Han fik indhentet det faglige og kom ind på Fredericia Gymnasium i 1962. Dengang lå gymnasiet samme sted som den nuværende 6. juli skolen, og der var knap 176 elever pr. årgang.
“Der var kun matematiske og sproglige linjer. Vi var en rimeligt stort årgang, efterkrigstiden havde skabt min generation og vi var klar til at forandre verden. Mange af mine kammerater fra gymnasiet kom og hjalp i høsten, og så var vi fredet mht hjemmearbejde. Det var vi glade for og vi prøvede at udnytte det så længe som muligt, og nogle høstede indtil jul”, siger Stig med et glimt i øjet.
Stig begyndte at spekulerer over, hvad han ville med sit liv. Det vakte endnu kvaler at han måtte opgive landbruget pga dårlig ryg. Skolelærer var udlukket, for det gad han ikke. Men der var ikke så mange studenter, så der var frit optag på de visse universitets uddannelser. Stig Gerdes kastede et blik på familietraditionen hvor lægegerningen var den store kæphest, og endte med at søge ind på lægestudiet i Århus.
“Jeg havde valget mellem medicin og jura. Jeg var arvelig belastet, så traditionen vandt”, forklarer han.
I 1965 blev han student fra Fredericia Gymnasium. Men på grund af hans trang frihed og eventyr og fordi han var skoletræt, så endte han på en sejltur til østen:
“Efter studentereksamen kom jeg ud og sejle i 6 måneder med ØK til bla Singapore, Hong Kong og Manila. Jeg skulle bare have en pause fra bøger, så det var godt at komme til søs, for det var noget helt andet. Jeg passede messen for officierne”.
Men sejlturen sluttede og Stig begyndte på universitetet. Han tjente penge til studiet ved at arbejde på faderens gård, og fik 500 kroner pr måned at klare sig for. Det første år på universitetet blev fårerne skilt fra bukkene. Ved første års deleksamen, bestod kun 3 af 20 studerende.
“En god kammerat og jeg arbejdede godt sammen og klarede eksamen. Jeg var meget omhyggelig, for jeg brugte 9 år på at læse medicin. Jeg begyndte i januar 1966 og læste til januar 1975. Men der var også meget fest og farver. Jeg begyndte endda at brygge øl, da jeg blev sat på venteliste et halvt år og det sinkede mit studie med nogle måneder. Senere tog jeg på rejser. Dengang var der evighedsstudenter, så det var ikke et særsyn at nogle studerende hang i bremsen, fordi de havde travlt med alle mulige andre ting”, fortæller Stig.
Han nåede også at aftjene 2 måneders værnepligt i sommeren 1972. Da var han bare helt almindelig rekrut. Langt om længe lykkedes det dog at færdiggøre medicinstudiet, og da Stig Gerdes skulle aflægge lægeløftet, var han klar over, at netop det løfte betød meget for ham. Han ville desuden følge sin samvittighed og prøve at gøre en forskel.
Fra midten af februar 1975 rejste Stig til Luleå i Sverige og fik sin ilddåb som læge. Dengang var der ikke lægemangel i Danmark, så omkring 1000 danske læger arbejdede i Sverige. Frem til juni 1975 var Gerdes praktiserende læge på en lægestation for 10.000 patienter.
“Jeg blev kastet ud på dybt vand. Enten kunne jeg svømme eller også kunne jeg ikke. Men jeg klarede det, og vidste at jeg var havnet det rette sted rent fagligt”, siger Stig Gerdes.
Men han havde fået den ide, at han ville til New Zealand og være læge. For han havde stiftet familie, og der var nedfaldspunktet. Så han måtte tage en specialiseret amerikansk lægeeksamen for at kunne få lov til at arbejde dernede. Han sad derfor i København til en benhård eksamen, som han bestod.
Foran ham ventede eventyret, og fra juli 1975 til juli 1977 opholdte han sig i Christchurch på New Zealand. To børn blev det til. På sygehuset lærte han de forskellige specialer, og fik en stor rutine som læge, fordi arbejdstiden var 50-90 timer pr uge:
“Her var der syn for sagen. Der var mange dygtige læger at lære af, så jeg havde en fantastisk tid i New Zealand. Jeg kunne godt lide at være der. Jeg fik et meget lærerigt forhold til patienterne og kollegaerne”.
Alligevel endte det med at Gerdes vendte tilbage til Danmark i sommeren 1977. Han arbejdede nogle måneder på røgtenafdelingen i Silkeborg, samt nogle måneder på lungemedicinsk afdeling i Odense. Han var 13 måneder i lægekorpset, blev uddannet til sekundløjtnant og var 4 måneder på kasernerne i Haderslev og derefter Fredericia.
Stig havde det ikke med at sidde stille og vente på verden. Der kunne være 20-30 ansøgninger til hvert lægejob, så mulighederne var begrænsede for yngre læger i Danmark. Så da hans far gik på pension som praktiserende læge og ville nøjes med sit bijob som skolelæge og sociallæge, åbnede døren sig for sønnen Stig Gerdes:
“Jeg købte hans andel af den store Gerdes-praksis. Jeg begyndte i praksis i 1978 og overtog hans andel i marts 1979”.
Dermed blev han etableret som den Fredericia-læge, alle i byen kender den dag i dag. Men allerede i januar 1982 blev Gerdes-klinikken splittet op. To onkler gik hver for sig, og den tredie onkel valgte at gå sammen med Stig og de flyttede til Anders Billesvej.
Stig holdt meget af tiden sammen med sin onkel Ib. Der blev arbejdet hårdt og derfor lærte han meget. Samtidig havde han kastet sig ud i medierne, mærkesagerne og de store slag mod systemet. Han var på avisernes forsider og var med til at sætte en dagsorden. Men det var ikke noget, der gav ham goodwill fra de andre læger i Fredericia:
“Jeg har aldrig været den store holdspiller. Jeg havde vel et rimeligt kollegialt forhold til lægemøderne og så videre. Men jeg tror de syntes jeg havde en stor kæft. Det havde jeg vel også”.
Han var begyndt at tale åbent om narkoproblemerne i Fredericia allerede i 1980. Stig vægtede friheden over alt sammen med lægeløftet. De blev sammen indtil Ib gik på pension, og nye læger flyttede ind på Anders Billesvej sammen med Stig. Historierne og overskrifterne kom der mange af, men frem for alt blev han en velkendt debattør og læge, også udover Fredericias grænser.
“Ved du hvad. Så meget synes jeg heller ikke byen har ændret sig siden dengang. Der er kommet flere biler og lavet gågader. Så har de rykket lidt på kommunegrænserne. Men ellers er Fredericia sig selv, med de samme problemer. Nu som dengang”, siger Stig.
Det er ikke fra Stig Gerdes man får ret mange hurra-for-alting-citater. Systemkritikken har siddet i ham gennem det meste af hans lægegerning. Og selv nu har han gode råd til de yngre læger:
“Vær dig selv. Hav selvtillid. Tro på egne evner. Uddan dig så godt som muligt. Stå på din ret. Overhold lægeløftet”!
Gerdes mener at man i dag ikke kan placerer et ansvar indenfor sundhedsvæsnet. Der er efter hans mening ikke længere nogen kontinuitet for patienten. Den tværfaglige tilgang er udhulet, alle læger er specialiserede og ingen har det store overblik. Samtidig er de unge læger blevet bange:
“Stort set alle sundhedspersoner skal sikre sig i hoved og røv, for ellers er fanden løs. Sygehusledelsen er fuld af djøffer, og vi kan ikke bruge dem til en skid, når vi skal hjælpe patienterne. De koster bare penge og spilder vores tid. Havde jeg været ung læge i dag, havde jeg ikke fortsat i faget, det er ødelagt, friheden og ansvaret er pist borte, og der er alt for megen administration. Men det værste er at det er defensiv medicin der styrer vort sundhedsvæsen. Red dig selv, ikke patienten”.
Stig Gerdes efterlyser en klar ansvarsfordeling. Han mener at det overordnede ansvar skal være ledelsens. Frem for alt skal der etableres nogle andre måder til at vurdere lægefejl.
“Hvis fly styrter ned så er der en haverikommision, der undersøger alt og kommer med foreslag til forbedringer. Vi skal have det samme indenfor lægefaget. Ikke alt det pjat vi har i dag. Læger er veluddannede og har stor efteruddannelse. De kan godt tage et ansvar. Sker der fejl, og det gør der, så skal det frem og der skal læres af det”, slår han fast.
Gerdes tror ikke på at pisk virker. Han vil hellere have god pædagogik og uddannelse.
I dag er han netop hjemvendt fra en lang rejse til sine børn og børnebørn i New Zealand. Det er 3 år siden, at han mistede sin autorisation på grund af sagen om Karina Hansen. Han tabte i byretten sidste år, og mener selv det skyldes retslægerådets sammensætning i hans sag. Sagen fylder meget i Stigs tanker, og i skrivende stund er advokatomkostningerne nået op på 800.000,- kroner. Nu venter han på at landsretten tager stilling til, om der kan indhentes en ny udtalelse fra retslægerådet.
“Der er jo skrevet meget om sagen, så jeg tror de fleste, der har sat sig ind i den, ved hvad den handler om. Men i min anke til landsretten lægger jeg vægt på, at retslægerådet var sammensat af psykiatere. Problemet er at de ikke kan vurdere en patientsag med en patient, der lider af ME. Det er en fysisk lidelse, ikke en psykisk lidelse”, forklarer Gerdes.
Stig Gerdes har aldrig været en tålmodig mand, forklarer han. Så det piner ham at en sag af denne karakter tager flere år om at afgøre. Men de principielle grunde til at køre sagen til ende nævner han som en vigtig motivation til at blive ved. Han har fået kaffe, en sandwich og en god udsigt. Vi følger ham fra bilen, til Kurts Kaffebar og tilbage til bilen. Mens vi sidder og snakker bliver han genkendt igen og igen. Og mens vi går frem og tilbage må han stoppe og snakke med folk, der genkender ham.
Der er næppe tvivl om at Ugens Kurt er en af de helt store legender i Fredericias nyere historie.