Det er igen tid til Ugens Kurt og denne gang er det en farverig person: En der tør at stå ved sine holdninger. Vi ankommer nærmest på samme tid til Kurts Kaffebar og ind ad døren kommer Eva Mair.
Der er en ting, der altid er spændende, når man laver Ugens Kurt. Det er, når man bestiller kaffen, som er vores fællesnævner for samtalen. Her er Eva Mair i sin egen kategori, da hun beder om en dobbelt espresso, det er først på dagen og Eva har fridag.
“Jeg blev født den 2. december 1985, i en by der hedder Greiskirchen. Det var en lille by ala Børkop, jeg har tre søskende og er selv den yngste”, indleder Eva.
Eva nød godt af at være den sidste i rækken, det gjorde, at man kunne afprøve grænserne lidt mere i baghjulet af sine ældre søskende.
“Det var en tryg opvækst, jeg var en lille møgunge, i hvert fald som teenager. Jeg kravlede ud af soveværelsesvinduet, kom sent hjem om natten og kravlede ind igen. Jeg gav mine forældre nogle oplevelser”, griner Eva.
Som helt lille pige drømte hun om at blive dyrlæge. Der var ikke nogle planer om at ende i restaurationsbranchen. Hun lavede ofte mad med sin mor i køkkenet, i begyndelsen var det sjovt, men efterfølgende føltes det som en pligt for den unge østrigske pige. Hun voksede op et sted som ikke var særlig stort, der var ingenting og man skulle bruge en cykel eller bil for at komme rundt.
Selvom den unge Eva drømte om at rejse verden rundt og se det hele, så blev det alligevel en rejse i det kulinariske fodspor.
“Mit første arbejde var i køkkenet på et gourmetrestaurant som 14-årig, det var et sommer job på fire uger. Jeg kunne lide det, det var første gang, jeg tænkte, at den branche var interessant.
Da Eva var 15, startede hun som tjener på en Segarafredo kaffebar.
“Jeg gik på Bundesgymnasium og var i skole fra mandag til lørdag, så arbejdede jeg på kaffebaren lørdag og søndag. Jeg ville på det tidspunkt gerne ind på universitetet i Linz. Jeg ville gerne læse design og arkitektur. Der var 68 ansøgere og de tog otte ind på uddannelsen. Man skulle bestå en to-dages-prøve, hvor man skulle være kreativ”, siger Eva.
Eva var så tæt på, som hun kunne komme, hun blev nummer ni og blev opfordret til at søge igen året efter. Men hun blev frustreret og ringede til sin arbejdsgiver, på det tidspunkt hvor hun havde 20 timer og sagde, “Hvis du ikke giver mig 30 timer, så søger jeg nyt arbejde!. Siden har jeg været i den branche”.
XXXLutz
Fra Eva var 19 år, fik hun job i XXXLutz, som er en af de største møbelkæder i Europa. Alle butikkerne har deres egne restauranter med servering. Det blev startskuddet til en karriere, som kom snigende med topfart.
“Efter jeg startede som tjener, gik der to år, før jeg blev spurgt, om jeg ville tage over, da var jeg 21 år. Efter jeg blev bestyrer af restauranten, gik der yderligere to år, så blev jeg prikket på skulderen af ledelsen, og spurgt om jeg ikke ville flytte til Tyskland og lave servicecoaching i de mange filialer. Jeg tog chancen og boede på hoteller i flere år. Jeg fik firmabil og kørte cirka 2000 kilometer på autobahn uge efter uge,” siger Eva
Eva kørte et års tid på landevejen, og så var det tid til endnu et trin på karrierestigen. Hun blev distriktschef med ansvar for fire restauranter i Sydtyskland. Endelig havde hun en fast adresse i Karlsruhe, og kørte så til Mannheim, Stuttgart og Frankfurt. XXXLutz ville åbne endnu en filial i Freiburg og Eva besluttede sig for, at hun ville stoppe lige efter åbningen. Hun arbejdede sindsygt meget, hun trængte til at komme væk, da hendes arbejde næsten kun var tal til sidst.
“Jeg tænkte, at jeg ville gøre det færdigt, åbne den nye restaurant ordenligt og så sige farvel. Men så kom chefen for alle møbelhusene og ville have mig til at åbne i Wolfsburg som er hovedcentralen. Så sagde jeg igen ja og flyttede dertil i august og der skulle åbnes med 600 spisepladser i december. Det var meget presset, men jeg har fået en god løn, to betalte lejligheder og jeg var i firmaet i ni år. Hvis jeg ikke havde været der, så kunne jeg ikke have åbnet Mair’s”, siger Eva.
Kærligheden
Eva plejede med en flok gode venner at besøge Nova Rock Festival i Burgenland og i 2012 mødte hun sin mand Thomas Stjernholm lige der.
“Hans bror Rasmus boede i Wolfsburg og hentede mig i Tyskland. Jeg kendte allerede familien, inden jeg havde mødt ham. Thomas var med, men vi var begge i et forhold, men der var en gnist åbenbart for efter festivalen stoppede, så kørte vi i pendulfart frem og tilbage for at besøge hinanden. Jeg flyttede til Danmark den 8. maj i 2013”, siger Eva.
Det var distancen og det faktum, at Thomas havde to næsten voksne børn, der gjorde, at de flyttede sammen i Skærup.
“Jeg husker, at jeg synes sproget lød kinesisk, men mit førstehåndsindtryk var, at danskerne var vildt hyggelige mennesker. Jeg følte, at jeg hurtigt ville komme i gang med noget, men jeg gik hjemme i to måneder og prøvede at finde mig selv. Jeg var færdig efter ni år med fuld gas”, siger Eva.
Cafe Mair’s
Det at lære dansk fik en uventet drejning, Eva var ellers lige begyndt på sprogskole i Vejle. Thomas og Eva havde talt engelsk med hinanden for at have en neutral platform. Men efter to måneder gjorde de en erfaring i Fredericia, der fik Eva ud blandt danskerne fremfor en sprogskole.
“Thomas og jeg kørte i påsken til Fredericia. Vi ville spise brunch. Det var godt vejr og der var mange mennesker rundt omkring, men ingen havde åbent til brunch. Så vi kørte straks hjem og begyndte at google, hvad der var af muligheder for at åbne noget. Vi fandt Café Device, vi ringede og bestilte bord og ville se, hvordan det så ud. Der var ingen mennesker derinde. Efter vi havde spist, spurgte Thomas om det var til salg. Det gjorde indehaveren euforisk og han ville vise os køkkenet, det skulle vi aldrig have gjort”, griner Eva og fortsætter, “Det var ikke sådan, at jeg havde en million på kontoen, jeg havde nok penge til at åbne, fordi jeg havde sparet op”.
Mair’s tonede frem som en type restaurant, vi ikke havde set i fæstningsbyen og Eva husker også starten, hvor flere kaldte det københavneri og flere kom med forslag til menuen.
“Der kom konstant folk ind og spurgte: “Hvorfor der ikke var burger og nachos på menuen”. Jeg har altid sagt, at jeg drejer nøglen om, hvis jeg skulle lave det – jeg kan godt spise det selv, men det vil jeg ikke have hos mig”, siger Eva.
Økologi og bæredygtighed er vigtigt. Det havde Eva også lyst til fra start. Hun ville helst åbne vegansk og vegetar, men det kunne jeg se, var ti år for tidligt for Danmark.
“Selve indretningen og vores fremtoning er ikke skiftet, men vi er mere bevidste om maden i dag. Stamkunderne er glade for den vej, vi går, ellers ville de jo ikke komme tilbage. Den eneste overlever vi har på menukortet er vores wienerschnitzel, den har vi haft siden dag 1”, siger Eva.
Er wienerschnitzlen truet, når du har flere retter som er veganske?
“Nej, den er bæredygtig og jeg ved, hvor den kommer fra, det er fra kvæg, der behandles ordentlig og det er ikke er billigt kød. Det er kvalitet. Vi er et sted, hvor en familie med forskellige behov, sagtens kan spise. En hvor far elsker kød og mor er lidt vegetarisk og begge børn er veganere, så kan de gå til os uden, at far skal spise vegansk”, siger Eva.
Der er ingen tvivl om, at Eva har skabt noget unikt i Fredericia og med seks år på bagen, har Cafe Mair’s bevist sig bæredygtig selv.
Musik
En ting der altid har skilt sig ud på cafeen er musikken, det er fra en østrigsk radiokanal, der hedder Superfly.fm.
“Musik giver varme, hygge og skal være der. Jeg kan ikke leve uden musik. Jeg er vokset op med det. Mine større søskende lyttede til alt muligt musik og min storebror rejste rundt omkring som dj. En gang så kørte min bror og jeg til Zagreb og hjem igen dagen efter. Jeg havde mit andet hjem i Wien, hvor han boede og tog dertil, så tit jeg kunne”, siger Eva.
De jokede med, at hvis Eva engang skulle åbne en egen restaurant, så skulle han stå for musikken, sjovt nok er han med i radiokanalen, der toner ud på Mair’s. Der er ofte livemusik på Mair’s, der er ikke plads til et stort orkester, men det er ikke unormalt, at der opstår spontane sessions.
Dykning
“Vi var i Grækenland og skulle ud at snorkle, så lavede vi prøvedyk og blev fanget med det samme. Vi tænkte fedt, at vi bor ved siden af vandet i Fredericia, så hvorfor ikke gøre det ordentligt og få en CMAS uddannelse i Danmark. Når vi tager på ferie er målet , altid et sted, hvor det er fedt at dykke. Vi skal kunne slappe af under vandet og ingen kan ringe, det er ren afslapning x 100, heldigvis, at vi begge faldt for det”, siger Eva.
Fredericia
Det kommer nok ikke bag på nogen, at Eva elsker Tøjhuset, når hun ikke kan leve uden musik.
“Der er en speciel stemning på Tøjhuset og der er fedt derinde. Jeg elsker at gå til koncert. Noget af det bedste ved Fredericia er havet, jeg kan godt lide vandet, det er beroligende, om det er på havnen eller stranden – det er lige meget, jeg kan koble af der”, siger Eva.
Det har været en lang og dejlig Ugens Kurt, men jeg kan ikke lade være med at spørge Eva om drømmen er at have en strandrestaurant på en tropeø med mulighed for dykning?
“Det er en drøm, men jeg planlægger ikke, hvad der skal ske, det har jeg aldrig gjort. Men når den rigtige dag kommer, træffer jeg beslutningen og går all-in”, siger Eva.
Men er det utænkeligt, at vi interviewer Eva Mair på Kurts om 25 år?
“Det er det ikke”, smiler Eva.
Tiden er gået og det har været en dejlig varm samtale, Eva skal nyde sin fridag og der er flere artikler, der skal skrives.
