Dennis Kappel driver Vinoble i Danmarksgade, og har en stor passion for fodbold. Lær i Ugens Kurt vinhandleren endnu bedre at kende.
En stille morgen satte vi Dennis Kappel i stolen på Kurt’s Kaffebar. Emil, der er ansat på Kurt’s, gik rundt og var ved at gøre klar udenfor til det store morgenrykind, som er en god blanding af både erhvervsfolk, ferierende fredericanere og mennesker, der nyder deres otium.
Præcis 08:30 trådte Kappel ind ad døren på Kurt’s. Dennis Kappel er 35 år, og driver til dagligt Vinoble i Danmarksgade. Privat er han gift, og har en datter på to år.
Vores samtale startede et andet sted. Vi spolede tiden tilbage til Kappels barndom.
“Jeg havde virkelig en god barndom, og havde det godt med min mor, far og bror. Skolemæssigt skiftede jeg lidt frem og tilbage,” siger Dennis Kappel med et smil og fortsætter:
“Vi havde lidt temperament i min familie, men jeg faldt til ro. Jeg har altid elsket at arbejde, og kombinationen af fritidsjobs og senere en god uddannelse gjorde meget godt for mig.”
Efter endt skoletid startede Kappel som arbejdsdreng hos Dan Cargo og sidenhen fik han job som ufaglært hos Starpipe. Planen var derefter ,at starte i lære som tømrer, men til en fodboldtræning sprang Kappel korsbåndet.
“Mens jeg lå på sygehuset, tog jeg beslutningen om, at jeg skulle gå en anden vej og gik i lære som tjener.Jeg ville gerne det personlige aspekt i det og det viste sig at være rigtigt,” forklarer Dennis Kappel, som derfor startede på det der i dag hedder Hansenberg.
“Jeg kom i lære på Aagaard Kro og sluttede på Hannerup Skov, da Simon Jørgensen havde det. Hos Aagaard Kro havde jeg mine op- og nedture. Jeg lærte at arbejde. Når det kun var chefen og mig, og så vidste, hvem der skulle lave mest, og det var ikke chefen ihvertfald. Jeg lærte at knokle, og det gik også ud over mine karakterer i skolen, da jeg ikke havde tid til at læse, da jeg var på arbejde efter skoletid.”
“Jeg kom i clinch med chefen på Aagaard Kro og sluttede derfor ikke læretiden ved ham, men jeg var heldig at slutte min læretid hos Simon på Hannerup Skov. Det er jeg lykkelig for i dag – det gjorde, at jeg kunne få lov til at være til at være elev. Jeg kunne lære de ting, som jeg manglede inden jeg skulle til eksamen. Jeg havde et år tilbage, inden uddannelsen var i mål, da jeg startede på Hannerup Skov, og jeg gik fra på første skoleperiode at få fem og seks-taller til at slutte af med en bronzemedalje til svendeprøven.”
Døren åbnede sig til vinbranchen
Efter endt læretid søgte Kappel et job hos restaurant Estakaden i Vejle.
“En kollega fra Hannerup Skov havde sagt, at jeg skulle søge der, da hun ville arbejde med mig. Jeg kom til samtale, og jeg talte med chefen, der dog ikke havde et tjenerjob, men tilbød mig at blive en del af en vinforretning som han var ved at åbne i Vejle. Han ville kort sagt have mig med, ” siger Kappel og fortsætter:
“Det var bedre arbejdstider, så jeg tænkte: Ja, hvorfor ikke? Chefen så mig an til at komme i butikken uden jeg vidste det, og synes, at vinsnakken var fornuftig, så jeg var med til at starte Vinspecialisten i Vejle i 2007.”
Hvordan var det at være med til at åbne noget nyt?
“Det var sjovt, men hårdt. Når man starter helt nyt i den branche, så skal man forvente, at man har noget spildtid. Kunderne flyver ikke ind fra dag et. Der skulle laves arbejde, og det gik desværre ikke. Efter to år sagde han stop – der var pengetanken tom, og jeg blev afskediget og det var i princippet meget godt. Samme år døde min far, så det var okay ikke at være på arbejde, da jeg så kunne hjælpe ham, mens han var syg . Han døde af kræft og og derefter gik jeg hjemme i nogen tid. Det var ikke særlig sjovt, men jeg var glad for, at jeg ikke skulle svigte nogen eller løbe fra forpligtelser. Det eneste jeg skulle tage mig af var min egen og familiens sorg.”
Efter at have gået hjemme i et halvt års tid var Kappel med til at åbne Milles Café på Axeltorv.
“Det startede godt, men så røg jeg ind i sygdom, blandt andet med en hjernerystelse, der tog tid. Jeg blev enig med mig selv om ikke, at være der mere. Mette fra Ti Trin Ned havde ringet og spurgt, hvad jeg lavede. Så sagde jeg, at jeg overvejede, hvad jeg ville fremover. På det tidspunkt havde Ti Trin Ned Hannerup Skov, hvor hun ville have mig til at hjælpe. Jeg har altid været fan af stedet, og brugt det i forbindelse med Vinoble. Kokken Klaus og jeg kørte stedet dernede, hvor vi havde den daglige kontakt til gæsterne. Det var en god og hård periode.”
Du nævner selv, at det var hårdt. Hvor mange timer blev det til i løbet af en uge?
“Klaus og jeg styrede selv vores ugeplan – vi skulle bare have tingene klar. I hverdagen var der jeg der fire-fem timer om dagen. I weekenden kunne det være fra klokken 10:00 til klokken 05:00. Det var lange weekender, og jeg endte engang med at have en 18 timers vagt. Selvom man er på i så mange timer, så bliver man ikke træt før, at man kommer hjem. Man får et kick, som holder gang i en, og jeg savner faktisk lidt jargonen fra den branche. Midt i natmaden kunne jeg blive budt op til dans, mens jeg var på arbejde, og så tog jeg en sving om, og arbejdede videre bagefter. Det var til stor morskab for gæsterne, og selv synes jeg, at det var sjovt og hyggeligt,” siger Kappel.
Vinobleeventyret
Dennis Kappel nåede at være hos Hannerup Skov i halvandet år, og ved lidt af en tilfældighed røg han i vinbranchen igen.
“Mens Ti Trin Ned havde Hannerup Skov var julefrokoster ikke aktuelle, så der var ikke travlt. Peter Ærensgaard, som havde vinhandlen i Danmarksgade før mig, sagde til mig, at han manglede julehjælp i oktober, november og december. Jeg spurgte Mette, om det var okay med hende, at jeg var julehjælp. Det blev min indgangsvinkel til Vinoble,” siger Kappel og fortsætter:
“Da Peter solgte butikken, tog jeg kontakt til Østjysk Vinforsyning, der ejer Vinoble. Jeg sagde, at de manglede en bestyrer af butikken i Fredericia, og det skulle være mig. De havde en, der var udlært i Vinoble i holbæk, hvor de havde en tanke om det skulle være ham, da han flyttede til Trekantområdet. Jeg sagde, at jeg var mere lokal kendt og var et godt bud. Han spurgte, om jeg kunne komme til Hinnerup til en samtale. Et par timer senere spurgte han, om jeg kunne starte d. 1. oktober. Han sagde, at jeg blev min egen lille direktør, da driften var op til mig. Jeg skulle stå til ansvar for budgetterne og regnskaberne, der skulle hænge sammen.”
“Det lykkedes jo meget godt. Jeg fik forkøbsret på butikken og efter to år var det aktuelt, da nogen var interesseret. Direktøren sagde, at det var oppe over, hvis jeg ville købe, så jeg skulle jeg løbe stærkt og det var i juli, så der var ikke mange på arbejde i bankerne, og jeg havde ikke selv kapital. Det var ikke det nemmeste at sige til banken, at de skulle satse på mig. Jeg endte med at låne pengene af Østjysk Vinforsyning og betalte af til dem.”
“Det var i 2013 , at jeg overtog den, og det har jeg ikke fortrudt. Jeg har ikke haft dårlige regnskaber. Der er kameler, som man har måttet sluge, og jeg har haft den i alt i seks år til oktober. Man skal indstille sit liv på at være selvstændig – det er ikke som at være ansat. Jeg har den indstilling, at jeg ikke lukker for at holde ferie. I de seks år, som jeg har haft butikken, har jeg aldrig holdt lukket udover, når det har været ferie/helligdage. Man skal ikke komme til en lukket dør, hvis resten af byen har åben, og det holder jeg ved. Jeg har altid undret mig over dem, der har lukket i en uge, men man har lov at have hver sin stil,” siger Kappel og kommer med et konkret eksempel, hvor han har måttet prioritere Vinoble først:
“Jeg har blandt andet sagt nej til en vintur til efteråret, da jeg ikke kan få butikken passet i den uge ellers. Der er helt sikkert ting, som man skal sluge og man skal aldrig tælle timer som selvstændig. Når jeg sidder med venner og taler om, at de har travlt, så siger jeg, at jeg har mange timer, men jeg fortæller ikke hvor mange, da jeg ikke har styr på det. Jeg ved, at jeg har flere end dem, og det er altid mit svar i den sammenhæng.”
Udviklingen med Vinoble
Der er sker flere ting med Vinoble siden, at Dennis Kappel overtog Vinoble. Blandt andet er der særligt én ting, som har ændret sig.
“Dengang, da jeg overtog, var det en vinforretning. I dag er vinbutikker lige så meget en gave- som vinforretning. Vi har selvfølgelig stadig folk, der kommer efter vin til en bestemt menu og aften. Det gør, at man skal være alsidig i sortimentet,” siger Kappel.
Hvilke trends mærker man inden for handel med spiritus i butikken?
“Gin er det helt store, men rom og whisky er stadig populære. Jeg tror, at jeg har det største udvalg af rom og whisky, så det har noget at sige, at folk kommer her efter det. Hvad det næste helt store bliver er et godt spørgsmål. Det kan blive vodka eller tequila, men tiden må vise, hvilken trend, som det bliver,” siger Kappel.
Siden Dennis Kappel overtog vinforretningen er der også sket en udvikling i Fredericia – og det i en positiv forstand.
“Siden jeg overtog butikken, er der sket mange ting. Dengang var Danmarksgade presset. I dag er der ingen tomme lokaler. Der kommer et nu, når Holst Sko lukker, men jeg tror, at det bliver udlejet hurtigt. Det, at der ikke er tomme lokaler, har skabt liv. Bylivet er blevet fremmet på mange måder, og det til den positive side. Vi er på vej i den rigtige retning, men vi mangler, at folk handler lokalt og ikke altid vælger Kolding Storcenter, og der skal vi løfte i flok,” siger Kappel.
Fodbold og erhvervsnetværk
Når Dennis Kappel ikke er at finde i Vinoble har han flere passioner, som han dyrker. Blandt andet er han aktiv i Fredericia fF-regi.
“Jeg spiller fodbold og er assistenttræner i F’erne på et hold, som vi lige er rykket op i Serie 4 med. Jeg deltager i arrangementer med Fredericia Teater og FHK, hvor jeg er sponsor. FHK startede jeg op med at være sponsor hos i sidste sæson, og det har været eget positivt, og netværket der er godt. Samtidig er jeg med i erhvervsnetværket Round Table, hvor vi mødes hver anden tirsdag, når det ikke er jul og sommerferie. Ellers forsøger jeg at bruge så meget tid som muligt med familien,” siger Kappel.
Dennis startede til fodbold, da han var fem år gammel, og det er noget, som betyder meget for ham.
“Jeg hygger mig med det, og de venskaber, som jeg har fået derigennem har fulgt mig i hele livet. Der er mange relationer til ungdomsfodbolden,” siger han.
Har du altid været F’er?
“Jeg er faktisk tidligere KFUM’er, men jeg var et smut i Ejby, hvor vi pludselig var ni Fredericia-drenge. Jeg gik på efterskole inden for KFUM på Hellebjerg i Juelsminde. Den flok, som endte i Ejby, var KFUM’ere, og da vi skulle til Fredericia igen, droppede vi KFUM. Vi syntes ikke, at det var det, vi søgte, og klublivet i F’erne var bedre med det sociale,” siger Kappel.
Hvordan ser fremtiden ud for dig?
“Fremtiden ligger i butikken. Jeg har ingen intentioner om, at jeg skal nogen steder, jeg skal udvikle den og skal ikke på Danmarkskortet. Jeg går meget op i, at Vinobole i Fredericia er den lille lokale butik.Mit slogan er den lille butik med det store udvalg, og det skal fortsætte . Hvor udviklingen går hen er en anden side af sagen, og det er svært at sige. Vi er inde i en rivende udvikling erhvervsmæssigt i Fredericia, og erhverv er en stor del af en vinforretning,” lyder det fra Ugens Kurt, Dennis Kappel.
