Han har været en markant skikkelse i Fredericias midtby igennem knap to år, og har en fortid som blandt andet formand for handelsstandsforeningen i Kolding. Ugens Kurt er varehuschef i Føtex Prinsessegade, Allan Riis.
Solen har ramt Fæstningsbyen. Byen summede af liv omkring Kurt’s Kaffebar, hvor Allan og jeg havde aftalt at mødtes.
Der var travlt på kaffebaren, og vi blev hurtigt enige om, at det var et stærkt signal fra byens borgere at bakke sådan op om bylivet. Det blev især mærket, da det var vi skulle afgive bestilling på drikkevarer.
Efter lidt ventetid blev det vores tur. Noget utraditionelt fik denne Ugens Kurt serveret en iskold Cola Zero, mens jeg selv tog den helt klassiske sorte kop kaffe.
Allan Riis er 47 år, og er født og opvokset ti kilometer udenfor Sønderborg, hvor Augustenborg ligger. Den dag i dag bor Allan i Vejle med sin kæreste, og har drengene Storm og Malthe med sin ex kone.
Vi starter med at spole tiden tilbage til Allans barndom, der skolemæssigt foregik på den lokale skole i Augustenborg, og derefter gik han på Sønderborg Amtsgymnasium.
“Det var en god tid. Det var en anden tid end nu med telefoner. Der var godt kammeratskab, man spillede fodbold, rundbold og alt det der. Jeg har aldrig siddet foran computeren, og heller ikke Commodore 64 og hvad de ellers hedder,” siger Allan.
Hvad med fritidslivet, dyrkede du sport i en forening?
“Jeg spillede i Midtals IF, hvor jeg prøvede fodbold, tennis og bordtennis. Det var bordtennis, der var sjovest,” forklarer Allan.
Efter endt gymnasietid kom Allan i militæret, hvor han var 11 måneder i Holstebro, og det var godt givet ud.
“Jeg var 19 år, og det var godt at gå fra at være en drengerøv til at blive en mand. Det var en mega fed tid, og jeg savner stadigvæk, hvor man er i naturen og ser det hele vågne op tidligt om morgenen,” siger Allan.
Hvad skete der efter militæret?
“Min plan med gymnaiset var at være jægerpilot. Jeg var langt hen ad vejen okay til det, men grundet min højde var min lårbensknogle for lang. Hvis jeg skulle ud med katepult igennem et F16 fly ville jeg sidde fast. Derfor brast drømmen,” siger Allan Riis.
Hvordan reagerede du på det?
“Jeg var ærgerlig over det, da jeg følte, at jeg var parat til det og jeg kunne komme igennem det. Jeg var godt trænet, hovedet var godt skruet på, så jeg var lidt ærgerlig over, at højden gjorde udslaget,” siger Allan.
I stedet for en karriere som jægerpilot røg karrieren helt over i en anden genre.
“Jeg tænkte over hvad jeg så skulle og det endte med at blive på det regnskabsmæssige område, og herfra tænkte jeg på revisor eller lignende. Jeg tog en et-årig HH, og jeg kom godt igennem det, og skulle til at søge læreplads, og det fik jeg som regnskabselev på AMU centret i Aabenraa, hvor jeg kørte til,” siger Allan.
Hvordan var det?
“Det var lidt en anden oplevelse. Jeg har været vant til at være igang, og gennemførte det, men det med at sidde stille vil jeg helst krydre med at være sammen med andre. Jeg fik en masse Excel og alt det der, så det kontormæssige blev jeg upgraded på. Det var ikke den vej jeg skulle efterfølgende. Sideløbende havde jeg jobs andre steder, blandt andet på et diskotek og hos A-Z. Efter to år spurgte chefen hos A-Z om jeg ville blive hos dem, og det synes jeg var fint,” siger Allan Riis.
A-Z var en del af det, der i dag er Dansk Supermarked / Salling Group, og der startede Allan Riis’ karriere allerede som 16-årig, da han var flaskedreng. Siden da, pånær et år, har han været 31 år i den koncern.
Efter et års tid hos A-Z startede et nyt eventyr. Allan rejste jorden rundt med, hvad der nu er hans ex kone.
“Jeg havde altid drømt om at se verden, og så sagde min kæreste, at vi skulle ud at rejse. Vi startede i Brasilien, som dengang ikke var et turistland, og det var derfor specielt.
“Jeg valgte at sige. At jeg havde jeg fundet en kæreste og vi rejste jorden rundt. Jeg havde drømt om at se verden, så det sagde min kæreste der blev min kone, at vi skulle ud at rejse. I nogle regioner havde man ikke set hvide mennesker før, så de ville røre ved os. Det var en fantastisk oplevelse med kun at leve i en rygsæk,” siger Allan.
Efter at være kommet hjem fra rejsen bosatte Allan sig i Vejle med kæresten.
“Hun skulle på sygeplejerskeskolen, og den bedste skole er i Vejle. Så efter at have boet nede ved Sønderborg, så rykkede jeg til Vejle, hvor en af mine gamle chefer var hos Bilka Vejle, og der blev jeg ansat,” siger Allan, der endte med at besidde stillingen i ti måneder inden han kom videre:
“De så lederpotentiale i mig, og jeg blev derfor salgsleder i det der dengang hed bolig / isenkram,” forklarer Allan.
Allan har af flere omgange været ansat hos Bilka Vejle, og han endte tilbage i A-Z i Sønderborg.
“Jeg fik muligheden for at blive afdelingschef, og den slags stillinger hang ikke på træerne. Derfor slog jeg til og kørte den lange vej fra Vejle til Sønderborg,” siger Allan.
Allan besad stillingen hos A-Z i et par år, men så ville han prøve noget nyt.
“Jeg havde lidt udlængsel, og efter at have talt med en fra HR var der tale om, at jeg skulle med Bilka til Sverige. Jeg lagde billet ind, men det kunne ikke lade sig gøre, da konkurrenceklausuler gjorde, at Dansk Supermarked ikke kunne åbne noget i Sverige. Derfor røg det til hjørne. I stedet blev jeg spurgt om jeg ville være med til at åbne Bilka i Ørestaden og det sagde jeg ja til,” siger Allan og fortsætter:
“Jeg endte med at åbne Bilka derover, men det var virkelig vildt. Mentaliteten er anderledes derovre, og det skulle jeg lige bruge nogle måneder på at tilpasse mig. Vi bosatte os i Glostrup, og det var jo ren win-win, når man som mig holder med Brøndby,” siger Allan, der efter et par år i København drog retur til Vejle:
“Vi skulle til at have børn, og ville derfor tilbage. I 2005 købte vi hus i Vejle, hvor vi var glade for at bo. Vi fik vores to dejlige drenge, og børnelivet skulle til at køre. Jeg startede hos Føtex Middelfart, hvor jeg var afdelingschef for flere forskellige afdelinger,” siger Allan.
I sin tid i Middelfart fik Allan muligheden for at komme på et talenthold i forhold til at blive varehuschef. Derfor fik han som ekstraopgave, udover sit eget job, at lukke Føtex i Gothersgade i Fredericia.
“Det var meget mærkeligt, og specielt at kigge tilbage på nu. De skulle bygge i Prinsessegade, hvor jeg er chef i dag. Det var specielt, og jeg gik selv rundt og havde en fest derover. Jeg lavede tilbud for at få hele butikken solgt ud, og det havde jeg 4-5 uger til,” siger Allan, der efterfølgende havde en stilling i Bilka Vejle som elektronikchef og siden kom til Føtex Haderslev som salgschef for hele huset:
“Varehuschefen i Kolding skulle på et andet projekt i nogle uger, og jeg blev spurgt om jeg ville prøve at være der imens. Jeg sagde ja, og det gik godt. Efter jeg kom tilbage til Haderslev gik der tre uger, og så fandt de ud af, at varehuschefen i Kolding skulle være regionschef og så blev jeg varehuschef i Føtex Kolding,” siger Allan, der straks mærkede hvad det ville sige:
“Man er byens omdrejningspunkt, og ligesom her er man midtbyens største arbejdsplads, og man skal derfor være et kendt ansigt på mange måder. Det var en fed oplevelse. Den første dag med nøglerne var som juleaften,” siger Allan, der nåede at være fem år i Kolding og undervejs blandt andet var formand for Kolding City (handelsstandsforeningen i byen, red.):
“Da jeg kom til Fredericia for to år siden var det givtigt, at jeg havde den erfaring, og det var også meget lige til, at jeg skulle træde ind i Fredericia Shoppings bestyrelse, da min forgænger Peter Lund også var der,” siger Allan Riis, der glæder sig over at være med til at påvirke bylivet i Fredericia:
“Jeg er blandt andet glad for, at Axeltorvet lavede sommerock sidste år. Sådanne ting er jeg forgangsmand for at gøre mere i, også via byforum,” siger han.
Hvordan har de første to år i Fredericia været?
“De har været fantastiske. Det har været sjovt, vi har fået posthus og apotek integreret. Vi har været med til at finasnere ting til Madsby Legepark sammen med Venusvej og vi hjælper udsatte, og vi har endnu mere i støbeskeen,” siger Allan.
Hvad laver du i fritiden?
“Sidste år startede jeg på diplom i ledelse. Ellers er det mine to drenge, og så er det koncerter og fodbold,” siger Allan, der i disse coronatider derfor har manglet noget:
“Det har været hårdt ikke at høre livemusik og se fodbold. Det mangler jeg, og det gør drengene også,” siger Allan, som hvert år har en særlig tradition, der ikke blev holdt i hævd i år:
“Jeg er frivillig på Jelling Festival, hvor vi er tre vennepar, der har en burgerbar på pladsen. Vi laver ikke penge på det, da det er til foreningen bag festivalen.”
Sådan lød afslutningsreplikken for Ugens Kurt, Allan Riis.