Mere end 66.000 gange blev en borger over 64 år indlagt akut i 2022, selvom det ofte kunne have været forebygget. Det svarer til en omkostning for hospitalerne på omtrent 2,2 milliarder kroner og næsten 4.500 sygeplejerskers arbejde i et helt år, viser beregninger fra Danske Regioner.
Blærebetændelse, dehydrering, lungebetændelse og forstoppelse er nogle af de hyppigste årsager til såkaldte forebyggelige indlæggelser. Det er akutte indlæggelser af personer på 65 år eller mere, som mange gange kunne have været undgået. Hvis sygdommen var blevet håndteret i tide.
Alene sidste år forekom en forebyggelig indlæggelse 66.189 gange. En beregning fra Danske Regioner viser, at sidste års forebyggelige indlæggelser summede op til 2,2 milliarder kroner for regionerne.
– Det her viser med al tydelighed, at presset på hospitalerne og særligt akutmodtagelserne ville blive mindre, hvis mere sygdom blev forebygget. Kan vi bare forebygge halvdelen af de her indlæggelser, vil det gøre en stor forskel for hospitalerne. Jeg mener faktisk heller ikke, vi kan være det bekendt overfor de mennesker, der bliver indlagt akut, når det mange gange kunne have været undgået, siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.
Bedre brug af medarbejdernes tid
Omregnet til arbejdstid svarer de 2,2 milliarder kroner, som forebyggelige indlæggelser sidste år kostede regionerne, til, at 4.400 fuldtidsansatte sygeplejersker har brugt al deres arbejdstid netop på indlæggelser, der mange gange kunne have været forebygget.
– Det er alment kendt, at vi på hospitalerne har udfordringer med at rekruttere alle de medarbejdere, vi har behov for. Og det er særligt sygeplejersker, vi mangler. Derfor har vi som arbejdsgiver også en helt særlig forpligtelse til at sørge for, at medarbejderne bruger deres tid på den mest meningsfulde måde, siger Anders Kühnau og fortsætter:
– Og indlæggelser, der kunne have været forebygget, er i mine øjne et rigtig godt eksempel på noget, vi burde bruge langt mindre arbejdstid på.
Regionerne understøtter det forebyggende arbejde
En af forklaringerne på, hvorfor så mange danskere over 64 år bliver akut syge af sygdomme, der kunne have været håndteret tidligt er, at der ikke er nationale kvalitetskrav til sundhedsbehandling i den kommunale del af sundhedsvæsenet, som vi kender det fra hospitalerne.
Samtidig spænder lovgivningen somme tider ben for at etablere et endnu tættere samarbejde om at løse opgaven mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet, og derigennem sørge for, at kommunerne understøttes fagligt.
– Det er helt oplagt, at en sundhedskommission kigger på, hvordan lovgivningen nogle steder ikke er tidssvarende og bør opdateres med fokus på at dele data og drive ting i fællesskab. Rammerne for sundheds- og ældreområdet skal selvfølgelig give kommunerne de bedste muligheder for at løfte ældres sundhed, så ingen bliver akut syge, hvis det kan forebygges.
Regionerne gør allerede i dag meget for at forebygge indlæggelser i det primære sundhedsvæsen. Det handler blandt andet om 72-timers behandlingsansvar og forskellige ordninger med medarbejdere fra hospitalerne, der kører ud lokalt og behandler borgere i eget hjem.
– Vi stiller meget gerne kompetencer til rådighed for at hjælpe til med udfordringerne om de mange forebyggelige indlæggelser. Det gør vi i regionerne allerede på flere forskellige måder. Og jeg har en forventning om, at vi via klyngesamarbejdet i endnu højere grad fremover kan understøtte kommunerne i deres arbejde med forebyggelse, siger Anders Kühnau.
