Ddig

Nyheder, analyser og perspektiver.

← ddig.dk

Strib Vinter Festival 2024 – De billige kampagnebilletter revet væk

Strib Vinter Festival 2024 – De billige kampagnebilletter revet væk

Allerede nu kan Strib Vinter Festival, kun en lille måned efter at salget blev skudt i gang den 1. september, melde udsolgt af de billige kampagnebilletter med rabat.

-Det er med tilfredshed at vi konstaterer, at interessen er stor, selvom vi indtil nu kun har offentliggjort ca. halvdelen af festivalens artistnavne, udtaler festivalledelsen.

I skrivende stund er sløret løftet for endnu nogle navne, så listen nu omfatter Lars Lilholt, Sko/Torp, Katinka Band, H.P. Lange & Paul Banks, Kajsa Vala Band, Laura Oakes, Phønix, Mallemuk, Mads Toghøj Band og Naja Storebjerg. Flere, herunder ét par af de største, følger inden længe.

Salget af partout billetter til normalpris fortsætter naturligvis frem imod den endelige startdato for salg af alle andre billettyper, som er fredag den 24. november.

Festivalen løber af stabelen den 8. – 11. februar 2024 på Strib Skole.

Del artiklen

Læs også

Åbenheden er populær, indtil den rammer én selvTolv nye tømrere fik svendebrev i Fredericia – seks med udmærkelsePeter Lunds opskrifter vender tilbage – bag et kommende gourmetprojekt ved LillebæltNår tæppet går for velfærden