KRIMI. En 25-årig kvinde er sigtet for spirituskørsel efter at være standset mandag klokken 15.40 på Nordre Ringvej i Kolding.
På Vejlevej ud over Kastanjeallé foretog politiet mandag klokken 8.14 en hastighedsmåling, hvor en personbil blev standset for at have kørt mindst 68 km/t i en 50 km/t-zone. I den forbindelse viste det sig, at føreren, en 27-årig mand fra Vejle Kommune, tillige var påvirket af euforiserende stoffer. Han er sigtet for begge forhold.
Derudover er en 50-årig mand fra Vejle sigtet for at have ført personbil under påvirkning af euforiserende stoffer på Fynsvej i Kolding.
Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.





