Efter offentliggørelsen af lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune, har AVISEN spurgt samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen om deres syn på lønningerne og antallet af ledere i kommunen. John Nyborg, næstformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, udtaler sig om lønningerne, ledelsesniveauet og Socialdemokratiets holdning til disse spørgsmål.
John Nyborg understreger, at lønforhandlingerne følger den danske model.
– Lønforhandlinger foregår imellem arbejdsmarkedets parter, som det hører sig til i den danske model. Lønniveauet for vores ledere afspejler sig derfor rigtig fint i de lønforhold, der er på kommunale lederes område i Danmark. De holder sig indenfor de lønrammer, der er sat af til driften på de fagområder som de dækker, siger John Nyborg.
Ifølge John Nyborg bør antallet af ledere i kommunen afspejle opgaveløsningen på de forskellige fagområder:
– Antallet af ledere bør altid spejle sig i opgaveløsningen på de fagområder der i en kommune, derfor skal niveauet for antallet af ledere vurderes i en samlet blik på organisationen set i forhold til udvalgs- og fagstrukturer der er i Fredericia kommunes virksomhed, siger Nyborg.
John Nyborg udtaler, at Socialdemokratiets holdning til spørgsmålene om lønniveau og antallet af ledere er, at de passer fint til den organisation som Byrådet som arbejdsgiver har besluttet igennem årene:
– Ved eventuelle ændringer af organisationen, som besluttes i en budgetforhandling, vil vi som arbejdsgiver altid herefter forhandle dette behørigt med de faglige organisationer i respekt for vores ansattes arbejdsmiljø, fortæller John Nyborg.
John Nyborg, næstformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, fremhæver dermed, at Socialdemokratiets holdning er, at lønniveau og antallet af ledere passer fint til den nuværende organisation i Fredericia Kommune.