Frank Møller, indehaver af FM Elektronik og Hvidevarer, oplever dagligt, hvordan udviklingen inden for elektronik og reparationer har ændret sig drastisk de seneste ti år. Med elektronikpriser, der er faldet, og lønninger til teknikere, der er steget, bliver småreparationer ofte fravalgt til fordel for nye produkter.
Den hastige udvikling inden for teknologi og elektronik har ændret vores forbrugsmønstre i stor stil. I dag står mange danske hjem fyldt med elektroniske apparater, der hurtigt udskiftes, når de går i stykker, snarere end at blive repareret. Og det er den samme tendens Frank Møller, oplever tæt på i sin dagligdag. Han ser, hvordan prisfald på nye elektroniske produkter og stigende omkostninger ved reparationer har skabt en kultur, hvor det ofte er billigere og nemmere at købe nyt end at reparere det gamle.
– Det er klart, at prisen på elektronik er faldet inden for de sidste ti år, mens lønnen for en tekniker i Danmark er steget tilsvarende. Når vi skal sende noget til service, måske en mindre ting, der skal repareres, og hvis den er langt uden for garantien, og varen er under 1000-1200 kroner, bliver den ofte smidt ud. Man bruger simpelthen ikke tiden på det. Det er det, vi oplever. Og så bliver der jo bare købt mere elektronik, end der blev for ti år siden, fordi det er blevet billigere. Derfor er bunken af elektronikaffald også vokset, forklarer Frank Møller, mens han peger på de praktiske udfordringer, der følger med denne udvikling.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er priserne på mange elektroniske produkter faldet med op til 20 procent over de sidste ti år. Samtidig er gennemsnitslønnen for en tekniker i Danmark steget med cirka 15 procent i samme periode. Danmark genererer årligt over 100.000 ton elektronikaffald, og dette tal er steget med 30 procent over de sidste ti år.
Mere affald på skrotpladserne
Når flere danskere vælger at smide deres defekte apparater ud i stedet for at få dem repareret, øger det presset på vores skrotpladser og miljøet generelt. Frank Møller har gennem sin tid i branchen set, hvordan mængden af elektronikaffald følger udviklingen. Han mener, at selvom der er en positiv udvikling i forhold til genanvendelse, er den stigende mængde affald bekymrende.
– Jeg tænker, at det medfører mere affald på skrotpladserne, men uden at vide det med sikkerhed, tror jeg også, at de er blevet bedre til at genanvende produkterne i forhold til for mange år siden. Vi har ofte defekte produkter retur, som vi bruger tid på at reparere. Man kunne måske få en vaskemaskine til at virke, hvis man brugte en masse tid på det, men i et samfund, hvor tid opvejes i kroner og øre, bruger man ikke penge og tid på det, forklarer han og fortsætter:
– Det fører bestemt til mere affald, men jeg tror heller ikke, folk vil ofre ret meget, når garantien er udløbet. Jeg tror heller ikke, at produkterne er bedre lavet i dag end for ti eller tyve år siden. Det er også derfor, at alt muligt elektronik er blevet billigere, fordi man hurtigt kan smide det ud. Vi bruger dem ikke ret meget, og når det kun har kostet 100 eller 200 kroner, smider vi det ud, fordi der hverken er garanti eller stor anskaffelsesværdi på det, siger han.
Økonomisk støtte til reparationer
I flere EU-lande har man allerede taget konkrete skridt for at fremme reparationer frem for at købe nyt. I Frankrig har man for eksempel indført en model, hvor producenter og forhandlere bidrager til en fond, der gør det muligt for forbrugerne at få refunderet op til 90 euro for reparation af en computer. Sverige har halveret momsen på reparationer, hvilket gør det økonomisk mere attraktivt for forbrugerne at reparere deres produkter i stedet for at erstatte dem. Frank Møller tror da også selv på at faste timepriser og tilskud til reparationer kunne gøre det mere attraktivt for forbrugerne at vælge reparation frem for at købe nyt.
– Det ville være en god idé, hvis man kunne få en fast timepris for reparationer og sige, ‘okay, hvis man kan undgå at smide produktet ud og få en time til at reparere det’.
Han ser dog også nogle problematikker ved denne tilgang.
– Jeg ved ikke, hvor meget der skal afsættes, men det er en teknikers timeløn, der skal dække det, og det er nok svært at få til at gå op. Men man kan håbe, at det kunne blive muligt, fordi vi vil gerne reparere mange ting, hvis det kan gøres til en rimelig pris. Jeg tror generelt, at folk gerne vil reparere lidt større ting som vaskemaskiner og større fjernsyn, hvis prisen er til at betale, påpeger indehaveren.
Refurbished produkter som et alternativ
Hos FM Elektronik og Hvidevarer har man allerede taget skridt i retning af at tilbyde mere bæredygtige løsninger til deres kunder, som de også håber kan tiltrække lidt. En af disse løsninger er salg af refurbished elektronik, hvor brugte produkter bliver genoprettet til næsten ny stand og solgt med garanti. Frank Møller fortæller, at konceptet har vist sig at være en god løsning, især for dyrere elektronik som telefoner og computere.
– Da vi flyttede hertil, havde vi allerede en leverandør, som gav samme garanti på det, man kalder ‘refurbished’, som er et koncept med telefoner, der har været på værksted og er blevet tjekket igennem. Så giver vi to års garanti på produktet. Det har vi fortsat med og udvidet en del, så vi har en del ‘refurbished’ telefoner, altså brugte, men med samme garanti. Det er primært på telefoner og computere, at markedet er nu, og det kan godt være, at det flytter sig til noget andet på et tidspunkt, men lige nu er det der, fokus ligger, fordi det er lidt dyrere produkter, forklarer han.
Ved at tilbyde refurbished produkter med garanti, forsøger FM Elektronik og Hvidevarer at give forbrugerne et alternativ til at købe nyt, samtidig med at de bidrager til at reducere elektronikaffaldet. Strategien passer godt ind i en model med en stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger, hvor kunderne i højere grad netop er begyndt at efterspørge produkter, der har en længere levetid og mindre miljøpåvirkning.
Teknologien går hurtigt fremad
Selvom mulighederne for reparation og køb af refurbished produkter eksisterer, erkender Frank Møller, at den hastige udvikling inden for teknologi ofte frister forbrugerne til at købe nyt. Den konstante strøm af nye, forbedrede produkter på markedet betyder, at mange vælger at udskifte deres gamle elektronik, selvom det stadig fungerer.
– Teknologien udvikler sig så hurtigt, at jeg godt kan forstå, at man vil have noget nyt, siger han erkendende.
Selvom erfaringerne fra andre EU-lande kan give inspiration, er der ingen lette løsninger på udfordringen med det voksende elektronikaffald. Frank Møller ser en fremtid, hvor teknologiens udvikling fortsætter med at accelerere, og hvor der måske bør overvejes mere i beslutningsprocessen.
– Man kan godt føle, at selvom man smider noget ud, som andre kan bruge, eller som man kunne bruge lang tid på at reparere, så går teknologien bare rigtig stærkt i dag, afslutter Frank Møller til sidst.
