Torsdag eftermiddag klokken 16:14 var der et voldsomt sammenstød i krydset mellem Sjællandsgade og Prinsessegade i Fredericia.

Som tidligere omtalt var der torsdag et uheld i Sjællandsgade nær Den Engelske Pub. Nu er politiet kommet med en udmelding om, at det skete i krydset Sjællandsgade og Prinsessegade, og at det involverede to biler.

Ifølge vidner på stedet kunne der høres et stort brag, da en bil, der kom kørende fra Prinsessegade, ramte en anden bil, der krydsede Sjællandsgade.