Foto: AVISEN

Den afdøde, der torsdag blev fundet i Varde, er nu endeligt identificeret som den forsvundne Mads Ehmsen

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu endeligt identificeret den afdøde mand, der torsdag blev fundet i Varde Å. Der er tale om den 26-årige Mads Ehmsen fra Varde, der har været forsvundet siden den 23. januar. De pårørende er underrettet.

Politiet modtog torsdag klokken 12.59 en anmeldelse om, at der var fundet en død mand i Varde Å i området nær Dronning Margrethes Vej i Vardes centrum.

Området blev i går afsøgt for eventuelle genstande, der kan have betydning for sagen. Dette arbejde fortsætter i dag, hvor dykkere genoptog søgningen til formiddag.

En obduktionen fredag ventes at klarlægge dødsårsagen. Politiet har for nuværende ikke yderligere oplysninger om sagen.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her