Nye genbrugspladser i Middelfart og Ejby klar til sommer

0

GENBRUG. Efter en lang ventetid er de nye store genbrugspladser i Middelfart og Ejby snart klar til brug. Det blev markeret i går, hvor håndværkere, medarbejdere og politikere samledes til rejsegilde i Middelfart for at fejre det fremskridt, der er gjort.

Ifølge borgmester Johannes Lundsfryd Jensen bliver den nye plads stor og med mange fraktioner, hvilket betyder, at en større del af borgernes affald fremover kan genbruges. Den nye genbrugsplads skal også indeholde en byttecentral bygget med genbrugsmursten, mens genbrugstræ anvendes til konstruktion af store haller, hvor man i fremtiden skal kunne aflevere en række affaldsfraktioner.

– Jeg mindes tiden, hvor man stadig kørte affaldet til en lille plads på Alsvej. De nye faciliteter afspejler en hurtig udvikling og symboliserer visionen om et mere bæredygtigt samfund med fokus på genanvendelse og reduceret ressourceforbrug, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og udtrykker stor forventning til at se de nye pladser færdige og klar til brug, hvilket forventes at ske inden sommer.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her