Fredag nat klokken 02:13 blev en bil standset af politiet i Vendersgade i Fredericia. Da bilen blev standset, valgte føreren at flygte til fods fra stedet.

Flugten blev dog kortvarig, da han opgav efter en kort løbetur.

Da politiet fik fat i manden, viste det sig, at han var i besiddelse af en pølsemandspose indeholdende kokain. Manden, der er en 23-årig fra Otterup, blev sigtet for at være i besiddelse af stoffer og for at have kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer.