Mr Fredericia er klar med et godt tilbud: Med 20 % rabat. Preben Kidahl Laugesen håber på et godt salf

I forbindelse med Open By Night og Sommerrock er Preben Kidahl Laugesen, fra Mr Fredericia, klar med skarpe tilbud og håber på et godt salg.

– Det er faktisk lidt svært at finde ud af, hvad man skal lave til den her Open By Night, da der også er Sommerrock. Vil folk handle i butikker eller kun hygge sig? udtaler Preben.

Som butik fokuserer Mr Fredericia på omsætningen:- Vi er interesseret i omsætningen, og ikke så meget at der er musik. Vi kommer nok til at tage gadevarer om aftenen, da der vil være meget centreret omkring Rådhuspladsen med mange mennesker. Hvis vi skal have gadevarer ude vil det kræve vi har personale stående udenfor hele tiden, og det gider vi ikke.

Preben påpeger også, at de stadig har den gamle butik kørende med restvarer, hvor folk stadig handler meget:

– Flere har endnu ikke opdaget, vi er flyttet ind i lokalet her i Gothersgade. Vi synes ellers, at vi har gjort meget opmærksom på det, men det er åbenbart ikke alle, der har set det. Jeg håber, at det kommer til at ændre sig.

Til sidst udtrykker han sin forhåbning om en dejlig byfest:

– Vi håber på en dejlig byfest, hvor vi forhåbentligt får godt vejr, en god omsætning og masser af folk i Fredericia centrum.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her