POLITIK. En solrig aprildag foran Middelfart Rådhus forklarer borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) nu om kommunens justerede aftale for vedvarende energi, efter krav og dialog med Grøn Trepart-aftalen, som også Middelfart Kommune selv har bidraget til.
Helt konkret betyder justeringen, at kommunen fremover vil udnytte arealerne mere fleksibelt, hvor multifunktionalitet bliver et nøgleord.
»Vi har aftalt, at vi skal tage mindre areal ud til VE-produktion. Det handler primært om solceller, hvor vi nu siger, at hvis en solcellepark kun har ét formål – nemlig at producere energi – så kan vi desværre ikke længere fremme sagen. Projekterne skal have flere funktioner, for eksempel beskyttelse af grundvandet under anlæggene,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Et konkret eksempel på denne justering er projektet ved Kærbyholm, som nu ændres fra både vind- og solenergi til kun vindenergi.
»Med Grøn Trepart får vi et øget behov for land. 15 procent af vores marker skal omlægges til natur. Det lægger pres på landbruget, så vi må tænke multifunktionelt. Vindenergi kan eksempelvis kombineres med almindelig landbrugsproduktion på samme areal, hvilket gør, at vi fastholder produktionen samtidig med energiproduktionen,« siger borgmesteren.
Øget fokus på solceller på tagflader
Samtidig intensiverer kommunen arbejdet med at etablere solceller på egne bygningers tage.
»Vi har fået Aalborg Universitet til at analysere potentialet, og samlet set kan vi på en god dag udnytte op til fire hektar tagflader. Det er ikke nok alene, men det bringer os et vigtigt stykke af vejen,« forklarer Johannes Lundsfryd Jensen.
Kommunens mål er at være selvforsynende med grøn strøm inden 2030, men lige nu producerer Middelfart kun omkring 20 procent af sit eget forbrug. Ifølge borgmesteren er ambitionen dog fortsat realistisk.
»Vi har allerede vedtaget lokalplaner for solceller i både Kingstrup og Fyllested, og vi arbejder aktivt på flere projekter, der forventes at lukke en del af det resterende gab,« siger han.
Ingen grøn energi på bekostning af naturen
En vigtig del af kommunens strategi er, at VE-projekterne ikke må gå ud over naturområderne – tværtimod:
»Vi rejser energianlæg på landbrugsjord, ikke i naturområderne. Når vi etablerer solcelleanlæg, betyder det samtidig stop for pesticider, hvilket gavner både grundvandet og naturen. Vi kræver også, at investorer etablerer ekstra natur på en del af arealerne,« understreger Johannes Lundsfryd Jensen.
Multifunktionaliteten sikres ved, at VE-projekter skal kombinere flere formål på samme areal. Det gælder særligt solcelleanlæg, hvor der også beskyttes grundvand.
Solid opbakning i byrådet, men legitime bekymringer hos borgerne
Johannes Lundsfryd Jensen oplever stærk opbakning fra byrådet til de grønne ambitioner, hvor både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og SF bakker op.
»Vi står last og brast om VE-aftalen, fordi vi mener, vi har en moralsk forpligtelse til at tage ansvar for klimaet.«
Han anerkender samtidig bekymringen fra borgere, der frygter gener fra vindmøller, og understreger behovet for at finde balancer:
»Jeg har stor forståelse for borgernes bekymring for støj og gener. Derfor findes der også kompensationsordninger. Det handler om at finde en balance mellem legitime hensyn – både borgernes trivsel og samfundets grønne mål.«
Middelfart klarer sig godt, men har stadig noget at indhente
Samlet set vurderer Johannes Lundsfryd Jensen, at Middelfart Kommune står stærkt på den grønne dagsorden:
»Generelt klarer vi os rigtig godt med mange ambitiøse projekter. Men lige netop når det gælder etablering af sol- og vindenergi, så halter vi faktisk bagefter. Her ligger vi næsten i bunden på Fyn. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi fortsætter arbejdet målrettet.«
Kommunen ser dog positivt på fremtiden og fastholder ambitionen om at nå selvforsyning i 2030.
