Ddig

Nyheder, analyser og perspektiver.

← ddig.dk

Mangfoldighed er Fredericias styrke

Mangfoldighed er Fredericias styrke

Fredericia er en by med stolte traditioner og et stærkt fællesskab. Men vi er også en by i udvikling. I dag bor mennesker med mange forskellige baggrunde, kulturer og livssyn side om side. Det er ikke en udfordring – det er en styrke. Mangfoldighed gør vores by rigere, klogere og mere levende.

Som byrådsmedlem med ikke vestlig baggrund ved jeg, hvordan det føles at skulle finde sin plads i fællesskabet. Jeg ved også, hvor meget det betyder, når man bliver mødt med respekt og ligeværd – og hvor svært det kan være, når fordomme spænder ben.

Derfor kæmper jeg for en Fredericia, hvor der er plads til os alle. Uanset navn, tro, hudfarve eller livsform. En by, hvor vi bygger bro i stedet for at grave grøfter. Hvor børnene i vores skoler lærer, at forskellighed er en ressource – ikke en trussel.

Det kræver politisk mod og vilje. Vi skal investere i fritidstilbud, hvor unge kan mødes på tværs. Vi skal sikre, at alle føler sig velkomne på jobcentret, i foreningslivet og i byens rum. Og vi skal stå fast, når diskrimination og racisme forsøger at trænge ind.

For Fredericia skal være en by, hvor vi ikke bare lever ved siden af hinanden – men med hinanden.

Del artiklen

Læs også

Når demens bliver til kriminalitet – hvem passer så på?Baristapriser kræver vel baristakvalitet - Cappuccino er ikke bare kaffe med kogt mælk der lugter af risengrødStuderende skal både blive hurtigere færdige og arbejde ved siden afÅbenheden er populær, indtil den rammer én selv