Nu skal der være dans i den borgerlige blok, nå ja naturligvis også hos Enhedslisten., de vil også danse – blå polka eller træskovals – som det også kaldes.

Nu vil de blå så bestemme, hvordan socialdemokraterne sætter hold. 

Dette fordi byrådsmedlem Søren Larsen for socialdemokraterne desværre har valgt at træde ud af byrådet. Personligt syntes jeg, at det ærgerligt og et stort tab for partiet.

Men nu tilbage til de borgerlige plus deres veninde fra Enhedslisten. Hvem af jer er selv ude efter den post, hvem er så kvalificeret at det gør så ondt på én af jer. I alle tilfælde syntes de borgerlige plus Enhedslisten at den foreslåede kandidat skal kanøfles inden han er valgt.

Mon ikke socialdemokraterne selv kan vælge deres udvalgsformand uden indblanding fra jer.

Det er for resten god skik, at andre partier ikke blander sig når posterne skal besættes, men det har de borgerlige og Enhedslisten åbenbart glemt – tag dog og opføre jeg ordentligt.

Fortæl heller hvad I selv vil. Jeg kunne da tænke mig svar på:

Hvem skal være borgmesteren hvis I vinder næste kommunevalg?

Som skatteborger mangler jeg fortsat svar på hvem der skal konkurrenceudsættes?

Fortæl hellere de historier til den undrende befolkning i stedet for at blande jer.

Jeg tænker for øvrigt også, at der står en forvaltning klar til at hjælpe ale der måtte have brug for det også udvalgsformanden.

Af Dennie Nielsen, medlem af Socialdemokratiet

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her