Kommunernes indtægter fra parkering har for længst passeret en milliard kroner og slår igen rekord. På 10 år er kommunernes p-indtægter vokset med knap 300 millioner kroner, viser FDMs årlige undersøgelse. Samtidig vil flere kommuner have ulovlig betalingsparkering.
Betalingsparkering, beboerlicenser og p-afgifter skæpper fortsat godt i landets kommunekasser, hvor p-indtægterne har rundet en milliard kroner. Helt præcist parkerede bilisterne sidste år for 1.081.070.247 kroner, hvilket er ny rekord. Det viser FDMs gennemgang af de kommunale parkeringsindtægter for 2023.
Af milliardbeløbet stammer de knap 792 millioner kroner fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens de 289 millioner kroner kommer fra parkeringsafgifter. Dermed er kommunernes bruttoindtægter fra parkering på 10 år vokset med knap 300 millioner kroner.
Som tidligere år er København den kommune med den suverænt højeste indtægt, 649 millioner kroner, efterfulgt af Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense, som alle øgede deres p-indtægter i 2023.
– Der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere for bilisterne at parkere, og for nogle kommuner er det en belejlig indtægt, der bruges til at betale udgifter, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre. Dertil kommer, at kommuner kun må indføre betalingsparkering af trafikadfærdsregulerende årsager, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.
Men selvom reglerne på området er klare, kan nogle kommuner ikke modstå fristelsen og forsøger at indføre betalingsparkering for at dække huller i budgettet. Tidligere har Bornholms Regionskommune i to omgange forsøgt at indføre betalingsparkering med det formål at få et provenu, og sidste år indførte Helsingør Kommune betalingsparkering.
– Betalt parkering er en måde at få lidt indtjening til en slunken kommunekasse, lød begrundelsen. Også Silkeborg Kommune ønsker at udvide sin betalingsordning, da der også her er behov for flere indtægter.
– Det går naturligvis ikke, at det er bilisterne, som må holde for, når der skal findes ekstra penge. Det er et ulovligt formål. Vi har tidligere efterlyst, at man mindskede kommunernes incitament til at stramme parkeringsskruen. Det viser eksemplerne, at der er behov for, siger Dennis Lange og tilføjer:
– De seneste års eksempler på kommuner, der med åbne øjne bryder loven, rejser spørgsmålet, om kommunerne overhovedet skal have lov til at have betalingsparkering. Det står i hvert fald klart, at den nuværende model efterlader for stor fristelse for flere kommuner til at bruge betalingsparkering som finansieringskilde i strid med reglerne.
FDM har indbragt Helsingør Kommunes betalingsordning for Ankestyrelsen, som i øjeblikket behandler sagen.
57 kommuner har i dag parkeringskontrol og 25 betalingsparkering.
